”Engang var magisk kommunikation, når du kunne lave en 'Polle fra Snave'.”

Sådan beskriver Espen Højlund, administrerende direktør i Advice, succesfuld kommunikation tilbage i 90’erne. I dag ser det anderledes ud.

“Forbrugerne har fået magten. De bruger ad-blockere, og hvis det, der er på tv, er kedeligt, kigger man ned i telefonen. De ser ikke reklamerne, hvis de ikke synes, at det er relevant,” siger Espen Højlund.

I 2008 overtog Espen Højlund som 30-årig direktørstolen fra grundlæggeren Jesper Højberg, og siden da er Advice vokset fra 30 til lidt over 100 fastansatte. Firmaet blev grundlagt i 1992 og kan i år fejre 25 års fødselsdag.

Espen Højlund var kun 22 år, da han kom til Advice som praktikant. Om Advice som arbejdsplads dengang siger Espen Højlund:

”Jesper Højberg ejede det hele selv. Han var iværksætteren, der havde fundet på den store idé og gerne ville have en finger med i spillet,” siger han.

I dag har Advice en ledelse med ni partnere.

Fra massemedier til sociale medier

Ifølge Espen Højlund er kommunikation blevet mere subtil – og svær at få øje på.

”Der er meget af det, vi laver, som man ikke kender fra offentligheden, fordi man ikke møder det som klassiske kampagner, men som gode, sammenhængende kundeoplevelser,” siger Espen Højlund.

Når en del af Advices arbejde ofte ikke er synligt i tv-reklamer, avisannoncer eller på billboards i gadebilledet, er det, fordi Advice fra begyndelsen har forsøgt at rådgive kunderne med at forstå og agere i netværkssamfundet.

Det fokus, mener han, har hjulpet Advice i overgangen fra massemedier til sociale medier. Ifølge Espen Højlund lød det nærmest futuristisk, når Advice tilbage i 90’erne talte om netværkskommunikation og kommunikation på tværs af platforme.

”På det tidspunkt, hvor vi brød igennem lydmuren, havde man et indefra-ud-perspektiv: Vores konkurrenter ville typisk se på, hvilke kvaliteter et produkt havde, og hvad de kunne sælge det på,” siger Espen Højlund.

”Vi starter ude i stedet. Uanset om det er et produkt eller en sag, vi arbejder med, så kigger vi på, hvilke samtaler der allerede er i gang omkring det,” siger han.

Glem produktet og kig på målgruppen

Et eksempel på netværkskommunikation er firmaets kampagne om boliglån for banken Spar Nord.

“Vi gad ikke snakke om penge, for det er en nødvendighed for langt de fleste mennesker. I stedet kiggede vi på, hvad behovet er, når man kigger på bolig. Hvad snakker man om, når man er ved at købe bolig? Hvad får man ikke hjælp til?” siger Espen Højlund.

Det udmøntede sig i en “Naborapport”. Et digitalt univers, hvor man kan slå en adresse op og se oplysninger om det område, man er interesseret i at købe bolig i. Oplysninger som hvor mange børn folk har i området, hvad de køber ind, hvor gamle de er, og hvor meget de tjener.

“På den baggrund ville vi gerne vise, at Spar Nord er en lokal bank og den bank, der kender boligområdet bedst,” siger han.

Teknologikapløbet er i gang

Udviklingen med ad-blocking og reklamer, der nemt kan mutes eller springes over, kræver, at kommunikationsbranchen tænker nyt. Espen Højlund beskriver det, som at kommunikationsbranchen er ramt af en nødvendighedsbølge af at skulle levere noget, der er relevant.

“Man kan ikke længere bare gå ind i et rum sammen med kunden og snakke om produktet. Man bliver nødt til at gå ud og forstå den sammenhæng, produktet indgår i, se på målgruppen og finde ud af, hvad forbrugerne mangler i forbrugssituationen,” siger Espen Højlund.

Advice er ifølge Espen Højlund godt med på den front. Det, der er den største udfordring nu og fremover, er at følge med i teknologikapløbet. 

”Hvad er buzz, og hvad er der bund i? Alle snakker for eksempel om big data, men hvem kan egentlig finde ud af at få værdi ud af dem?” siger Espen Højlund.

”Vi er gode til at forstå dybden, men vi skal udvikle vores teknologikompetencer endnu mere. Og så skal vi blive mere agile: Man planlægger ikke længere en kampagne måneder i forvejen. I dag skal vi kunne reagere på, hvad der sker omkring os. Og være i luften få timer efter,” siger han.