På årets første sommerdag – den 1. juni – hvor himlen var optimistisk blå, solen varmede, og den brede horisont over redaktionens sommerseminar i Tisvildeleje lå badet i et smittende skarpt skær, besluttede din redaktion, at nu ville vi øve os i at gøre noget helt andet.

Hvad er det, Journalisten ofte gør? Vi beskriver konflikter, der udspiller sig på redaktionen på et seriøst landsdækkende medie, der har hovedsæde i København. Ofte en printet avis med mange, mange år på bagen. Naturligt nok. For der har den ”papirpublicistiske” ånd, forbundet er vokset ud af, sine rødder.

Men nu ville vi ud af hovedstaden og ud i hovedlandet – hvor de fleste af os faktisk er opvokset. Vi ville væk fra de landsdækkende medier og tale med nogen, der synes tættere på folket. Vi ville skrotte konflikt. Sige ”og” i stedet for ”men” – helt over i løsninger og optimisme.

Det forsøgte vi så – og du kan følge resultatet ved at finde de artikler, vi har markeret med det røde hjerte både i det seneste blad og her på journalisten.dk.

Men kort før vi sendte magasinet til tryk, landede en gigantisk konflikthistorie: Landsdækkende hæderkronede gamle aviser skal gennemføre endnu en stor sparerunde i skyggen af annonce- og abonnementsflugten. JP/Politiken lægger op til at nedlægge 80 stillinger.

Dårlig timing! Eller?

Krisen viser, hvor nødvendigt det er at tænke nyt. Jeg ved, det er plat i skrivende stund, hvor usikkerhed, fratrædelse og måske møder med banken pludselig kan blive hverdag – men:

Fordi aviserne dykker, behøver vi som mennesker ikke gå med ned og blive der. Mange af de mediefolk, der på tragisk og uretfærdig vis mister deres job, mens disse linjer skrives, skal ud på en selvransagende rejse mod noget nyt og andet. Måske endda bedre?

Jeg er glad for, at vi har dækket krisen i JP/Politiken fra første minut online. Vi har også udsendt et ekstra nyhedsbrev til alle medlemmer om den. Og jeg er glad for, at vi gennemførte beslutningen om at forsøge at lave et anderledes Journalisten – i en periode.

Lad mig bare sige det: Det er meget svært at gå ud i virkeligheden og være positivt lyttende og se løsninger. Det gibber for eksempel helt automatisk i aftrækkerfingeren hos den udsendte mediekritiske journalist, når lytterne ligefrem flokkes om en lokalradio, der sender fire timer fra en nyåbnet vinhandel, som har betalt for omtalen. Men hun klarede det. UDEN at ringe til en sur ekspert. Hun så en løsning – radioen tjener penge, og lytterne er glade – i stedet for et problem.

Det er vi glade for, for variationens skyld.

Så herfra: Farvel København. Farvel dagspresse. Farvel problemer.

Goddag du nye horisont…