Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:12 28.05.2021 Anna Sol Jørgensen

Adina Ren bliver ny vært på ’Detektor’, der skal udkomme i ny udgave til efteråret

28-årige Adina Ren bliver ny været på DR’s faktatjek-program ’Detektor’.

Det skriver DR i en pressemeddelelse. Adina Ren kommer fra en stilling hos TV 2 og har tidligere været hos Radio24syv. Hun erstatter vært Camilla Stampe, der fra 1. juni skal være politisk reporter på TV 2.

”Adina er først og fremmest en uforfærdet vært, der ikke er bange for at stille skarpe spørgsmål, også når stemningen bliver dårlig. Når ’Detektor’ vender tilbage, bliver det med det kritiske interview som en central del af programmet, og det kræver, at man både har evnen til at høre, hvad der bliver sagt, og til at afbryde og holde fast. Jeg er sikker på, det er en disciplin, Adina vil mestre,” siger redaktionschef Jakob Sloma Damsholt i pressemeddelelsen.

’Detektor’ får dog ikke kun en ny vært. Formatet på programmet, der i øjeblikket er knap en halv times podcast og radio, skal laves om til den nye sæson i efteråret. Programmet vil fortsat udkomme på P1, som podcast og på dr.dk.

”Det bliver så fedt at være med til at udvikle det solide koncept ’Detektor’. Jeg har høje ambitioner, og med den drøm af en redaktion, der er sat, er jeg sikker på, vi kommer til at stille magthavere til ansvar, mens vi driller, oplyser, nørder og underholder lytterne,” siger Adina Ren i pressemeddelelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder