search

Adgang forbudt

Om to år bliver den halvdel af befolkningen, der ikke har studentereksamen, frataget muligheden for at uddanne sig til journalister og fotografer. Ingen har protesteret.BRUD. Fra foråret 2008 sker et afgørende skift i optagelseskriterierne på Danmarks Journalisthøjskole (DJH) i Århus. Fremover skal alle studerende have en gymnasial uddannelse i bagagen. Det gælder både for journalister og fotografer.

Om to år bliver den halvdel af befolkningen, der ikke har studentereksamen, frataget muligheden for at uddanne sig til journalister og fotografer. Ingen har protesteret.

BRUD. Fra foråret 2008 sker et afgørende skift i optagelseskriterierne på Danmarks Journalisthøjskole (DJH) i Århus. Fremover skal alle studerende have en gymnasial uddannelse i bagagen. Det gælder både for journalister og fotografer.

Hermed brydes princippet om, at pressefolk skal rekrutteres blandt folk med talent og ikke på baggrund af formelle krav.

De nye optagelsesbetingelser er et krav fra Undervisningsministeriet, og ændringen er gennemført uden modstand fra hverken journalisthøjskolens bestyrelse eller Dansk Journalistforbund.

Skønt journalistuddannelsen altid har været eftertragtet og haft et ansøgerfelt, der var mange gange større end antallet af pladser, har skolen aldrig stillet krav om høje karakterer – endsige studentereksamen. Betingelsen har kun været, at de studerende har været gennem folkeskolen – kombineret med den næsten et halvt døgn lange optagelsesprøve. Prøven er anonym og handler om journalistisk tæft, kundskaber og skrivefærdighed.

»Undervisningsministeriet vil have ensartethed for enhver pris. I dag er det ganske få af vores studerende, som ikke har en gymnasial uddannelse. Vi tror ikke, det får den store betydning, men vi ved det på den anden side heller ikke,« siger Erik Farmand, mangeårig lektor og nuværende formand for DJHs optagelsesteam.

Kim Minke, rektor siden 1994, supplerer:

»De nye regler bryder med princippet om, at det også er uddannelsen for bonden, der slipper sin plov. Der er tale om en centralt fastlagt normalisering,«

Kim Minke oplyser, at kravet kun medførte 'et skuldertræk' i skolens bestyrelse. Skolen afgav høringssvar til Undervisningsministeriet den 27. februar i år og havde ingen indvendinger.

»Hovedparten af vores studerende har i forvejen studentereksamen, og det har halvdelen af landets unge i dag,« siger Kim Minke.

Rektoren oplyser, at fem procent på hver årgang, svarerende til 12 personer, ikke har en gymnasial baggrund. Og at der kan søges om dispensation.

Fotochefen på Politiken, Per Folkver, reagerede med forbløffelse, da Journalisten i begyndelsen af april bad ham kommentere de nye regler:

»Er dette en aprilsnar? Det er noget af det mest tåbelige, jeg nogensinde har hørt. For mit fag kan det blive en katastrofe. Hvem skal det gavne? Og hvem kommer det til at ramme? Det skal ændres,« lyder den spontane reaktion fra fotochefen.

»Måske bliver man et klogere mennesker af at tage en studentereksamen, men man bliver med garanti ikke en bedre fotograf. Nogle går andre veje for at lære om livet og mennesker – og det er det, som det hele handler om. Og man tilgodeser ikke, at der findes gode fotografer, som måske er ret dårlige til at læse,« siger Per Folkver.

Lektor Erik Farmand ser også en fare for fotograferne:

»Der kan kravet om gymnasial uddannelse blive et problem, for mange fotografer er billedmennesker og ikke bogmennesker.«

Chefredaktør ved NORDJYSKE Medier Ulrik Haagerup forstår godt udviklingen:

»Vi skal lave dygtigere, mere vidende og mere forstående generalister. Og det nytter ikke at sige, at ignorance er en kvalifikation. Men hver gang, vi sætter et nyt filter op, får det også konsekvenser. Måske undgår man nogle katastrofer, men journalister bliver også mere og mere ens. For hver ny mur producerer vi måske mange flere med karakteren 9. Vi undgår 03erne – men måske også 13-tallerne.«

En af dem, de nye regler ville ramme, er journalist Jeppe Facius, der blev færdiguddannet fra DJH i 1999 og sidste år modtog Cavling-prisen. Han forlod folkeskolen midt i 10. klasse og havde derefter ufaglærte job, var på højskole, spillede musik og lavede teater:

»Jeg kan jo være ligeglad, men den nye regel er skidt for mangfoldigheden. Det var smukt, at man kunne komme fra alle steder i samfundet, mens der i fremtiden er rigtig mange, der slet ikke får chancen. Det er dumt, for der er ikke noget at tabe ved at bevare det nuværende system.«

En anden, reglerne ville have ramt, er Politiken-journalisten Lars Jørgensen, der blev uddannet i 1987. Hans baggrund er en real-eksamen samt en karriere som sømand, havnearbejder, pædagogmedhjælper og kibbutz-arbejder:

»Det var styrken ved journalistuddannelsen, at alle havde mulighed for at komme ind efter at være blevet vurderet i en anonym optagelsesprøve.«

Lektor Erik Farmand husker mange journalister, der har passeret Olof Palmes Allé uden studenterhue:

»De var et mindretal. Men de gode var der virkelig bid i.«

DJH er den eneste af Danmarks tre journalistuddannelser, hvor der i princippet har været fri optagelse. Rektor Kim Minke afviser, at ændringen skyldes planerne om at fusionere skolen med andre uddannelser – eventuelt Århus Universitet. Der er heller ingen sammenhæng med planerne om en akademisk overbygning til journalistuddannelsen, siger han.

Bestyrelsesmedlem i DJH og formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård mener ikke, at de nye regler får nogen særlig betydning:

»Det er jo et stigende antal unge, der tager de gymnasiale uddannelser. Og det bliver nemmere at tage en akademisk overbygning til journalistuddannelsen.«

– Fem procent af en DJH-årgang har ikke gymnasie-baggrund?

»Jeg har forstået, at der bliver mulighed for dispensation, hvilket er vigtigt.«

– Tror du, at ikke-studenter søger ind på en uddannelse, hvor det udtrykkeligt står, at de skal være studenter?

»Så må vi sørge for, at det bliver annonceret, så folk ved det.«

1.151 kandidater skal den 6. maj i år konkurrere om 240 pladser. Af dem har små 1.000 oplyst, at de har gymnasial baggrund.

 

For dum til pressen

Selv om majoriteten af de studerende på DJH i dag har en gymnasie-baggrund, gælder det bestemt ikke alle i faget. Her et udpluk af markante journalister og fotografer, der ikke ville være kommet ind i branchen med de nye regler.

 

Lasse Jensen

Født 1946. Smidt ud af gymnasiet i 2.G. Sømand og arbejdsmand i Fredericia.
Journalistelev som 19-årig på Middelfart Venstreblad. Har siden blandt andet været chef på TV-A. Tilrettelægger nu »Mennesker og medier« på P1:

»Hidtil har det været vigtigt, at der ikke var formelle krav til at blive journalist. I det sekund man reducerer en stor del af en årgangs muligheder, kan man have skabt et alvorligt demokratisk problem.«

Lasse Ellegaard

Født 1944. Smidt ud af real-skolen.

Har arbejdet i handelsflåden, sejlet ubåd, været lagerarbejder, gået på højskole og været bud på Ekstra Bladet. Journalist siden 1965 og i en periode chefredaktør på Information. I dag London-korrespondent for Politiken:

»Jeg har ikke en eneste fucking eksamen. Objektivt set var jeg for dum. Mange af dansk presses fyrtårne ville aldrig være kommet ind i branchen, hvis de skulle være blevet journalister efter de nye regler. Hvordan var det mon gået Cavling, Peter Sabroe og Nils Ufer? Den her udvikling fjerner journalister fra virkeligheden.«

Gretelise Holm

Født 1946. Præliminær-eksamen 1963. Journalist ved diverse aviser og blade. Lektor på Journalisthøjskolen og prorektor 1985-87: "Jeg var ikke blevet journalist, hvis der dengang havde været krav om studentereksamen. En sådan eksamen var uden for økonomisk rækkevidde i vores familie. Det var opsigtsvækkende og 'forargeligt' nok, at jeg fortsatte efter 7. klasse, hvor langt de fleste i vores sydjyske sogn – også de bedre stilledes børn – gik ud af skolen for at arbejde. Jeg fik til gengæld præliminær-eksamen med et meget højt gennemsnit, og det blev noteret i Kolding Folkeblad. Den lejlighed benyttede jeg til at søge elevplads på bladet. Dengang tror jeg, at fem-ti procent af en årgang blev studenter. I dag er det over halvdelen. Det vil sige, at der dengang var en betydelig intelligens-reserve uden studentereksamen. Det er der vel ikke i samme grad i dag."

Jan Grarup

Født 1968. Gennemførte folkeskolen og er i dag en af Danmarks mest prisbelønnede fotografer:

»De nye regler er gak. Jeg sidder selv i censorkorpset på skolen og formoder, at jeg skal smides ud, når jeg ikke engang selv er kvalificeret til at komme ind på uddannelsen.«

Helge Sander

Født 1950. Real-eksamen fra Aulum Byskole. Journalist fra Herning Folkeblad 1971. Nuværende forskningsminister.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen