DR-toppen præciserede fredag den advarsel, som DR2-værten Adam Holm fik for sin religionskritiske kronik, der blev bragt i Politiken i maj 2013.
»Vi har sammen med vores jurister set på formen. Man kan læse påtalen som en advarsel, der vil komme til at ligge i hans personalemappe. Det er ikke tilfældet,« siger direktør for DR Nyheder Ulrik Haagerup til Journalisten.
Han understreger samtidig, at det var i orden, at DR reagerede over for Adam Holm. Det er alene graden af alvor i den løftede pegefinger, der nu justeres:
»Vores holdning til, hvad man kan sige som vært, har ikke ændret sig.«
Adam Holm fik påtalen, efter at han som privatperson skrev en religionskritisk kronik. I kronikken beskrev Adam Holm, hvordan en 16-årig dreng, som hans kone kendte, var blevet dræbt i trafikken. Herefter fastslår tv-værten, at den unge mands død ”har forstærket min i forvejen intense modvilje mod religion som forklaringsramme for denne verdens mirakler og ulykker”. Og han konkluderer, at ”religion er ganske enkelt ren narresut”.
Det fik chef for Nyhedsproduktion Jakob Kwon til at give DR2-værten den skriftlige advarsel, der nu er blevet præciseret. Jakob Kwon sagde dengang til Journalisten:
»Særligt inden for områder som politik og religion, hvor man må formode, at DR’s medarbejdere er upartiske. Det er ikke nok at underskrive sig som privatperson.«
Efter Journalistens artikel i oktober besluttede ombudsmand Jørgen Steen Sørensen at gå ind i sagen. I et brev til DR skriver han:
”Jeg beder (…) om en udtalelse om den meddelte påtale til Adam Holm, særligt i lyset af almindelige principper om offentligt ansattes ytringsfrihed. Jeg forstår, at påtalen blev meddelt mundtligt, men jeg beder om at få udleveret DR's interne notater mv. herom.”
Ombudsmanden oplyste samtidig, at han gik ind i sagen af egen drift – ikke efter henvendelse fra Adam Holm.
DR afviser over for Journalisten, at ombudsmandens beslutning har spillet ind på præciseringen.
Direktør i DR-Nyheder Ulrik Haagerup har ikke villet udtale sig tidligere. Nu siger han:
»Man kan som nyhedsvært ikke komme med bastante politiske og religiøse udmeldinger. Og det var, hvad Adam Holm kom med.«
Han fastslår:
»For at slå fast: Ytringsfriheden gælder for alle, men visse positioner på en arbejdsplads er underlagt begrænsninger.«
Hvad mener DR helt præcist med ”bastante” politiske og religiøse udmeldinger?
»Lad mig svare på en anden måde. BBC siger, at deres fremtrædende værter ikke må mene andet end de herskende holdninger. Sådan er det slet ikke i DR, men vi skal huske på, at korrespondenter og værter i DR får løn af fællesskabet – det vil sige af alle danskere – og værternes ansigter bliver associeret med arbejdet. Vi kan for eksempel ikke have en politisk korrespondent som Ask Rostrup råbende: "Helle Thorning-Schmidt er en nar. Stem på Pernille Skipper” på Rådhuspladsen. Det ødelægger troværdigheden,« siger Ulrik Haagerup.
Omplacering
Adam Holm forklarer, at Jakob Kwon i den første påtale mere eller mindre direkte truede med en fyring, hvis Adam Holm ytrede sig på samme måde igen. Den nye påtale derimod taler om omplacering.
»Og det må jeg give Ulrik Haagerup: Han har virkelig kridtet banen op, så der intet er at misforstå,« siger Adam Holm.
Hvad synes du om den nye påtale?
»Den understreger sort på hvidt, hvad en vært må sige. Jeg synes, det er en tand for stramt, fordi jeg mener, at værterne på DR er dygtige nok til at skelne mellem deres private liv og professionelle virke,« siger Adam Holm.
Han er ærgerlig over, hvis folk tror, at han ikke kan lave et godt interview med en gejstlig, selv om han er ateist.
»Jeg kunne ikke drømme om at gennemtrumfe mine holdninger i interviewet.«
Adam Holm mener samtidig, at ledelsen glemmer, at værterne bare er en lille del af redaktionerne.
»Man sidder ikke som en lille sultan og bestemmer det hele. Tværtimod er værten en del af et arbejdskollektiv med dygtige redaktører og kritiske reportere. Der er så mange modhager i systemet, at jeg og andre værter ikke kan gennemtrumfe vores eventuelle dagsordener.«
Hvad er det for et budskab, DR-ledelsen sender til dig?
»Hvis jeg ikke vil bøje mig, må jeg gå. Jeg er meget glad for at være på DR, så jeg bøjer mig,« siger Adam Holm.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
DR kan faktisk være heldige med aldrig at have haft Walther Cronkite ansat. Så skulle han jo flyttes til valutakurserne på tekst-tv under skærpet Haagerup-tilsyn.
Helt enig med udsagnene i forrige fem indlæg.
Selvfølgelig har også en Deadline vært sine egne holdninger, og hvis han/hun ikke må lufte disse i privat regi, er vi fandeme langt ude.
Deadlines studie er fornylig blevet udstyret med selvkørende fjernstyrede tv kameraer. Hvad med også at udskifte værterne med en plasticmand a la Robert fra Boxer-tv. Han kan helt sikkert programmeres til at være helt tom for selvstændige meninger.
Nu be'r jeg dem, fru Heilbundt!
Jeg er lettet over, at Adam Holm bøjer sig for regimet i DR. Jeg er nemlig ret glad for både at se og høre på ham, når han er på skærmen. Tanken om, at Ulrik og co omplacerer ham til eksempelvis umælende, sovende, ateistisk bamse på Ramasjang er skræmmende. Men når det er sagt, så er det altså tudtæskende tåbeligt, det DR har gang i.
Se nu lige her:
Kort og godt om ytringsfrihed for dig, der er offentligt ansat.
Du har, som alle andre borgere, ret til at sige din mening, når du udtaler dig som privatperson, også selvom du udtaler dig om din arbejdsplads.
Ytringsfrihed:
Offentligt ansatte er som alle andre borgere omfattet af grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed.
Grundlovens § 77 bestemmer, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”
Borgernes, herunder også de offentligt ansattes, ytringsfrihed er endvidere beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Privatperson:
Retten til frit at udtale sig gælder kun, når du udtaler dig på egne vegne. Du har derfor en pligt til at gøre opmærksom på, at det er din personlige mening/holdning, samt at du udtaler dig på egne vegne,
hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt kan opfatte en ytring som udtryk for arbejdspladsens synspunkt.
Det kan f.eks. være hvis:
• du bliver interviewet til TV i uniform.
• du i forbindelse med din udtalelse anvender din arbejdstitel eller oplyser dit arbejdssted
• du på dit arbejde bliver ringet op og ytrer dig på egne vegne
Du kan sige hvad du vil, og du kan sige det, hvordan du vil.
Hvad:
Ytringsfriheden gælder alle former for udtalelser. Du kan ytre dig om faglige beskrivelser og synspunkter, udtalelser, der udtrykker en politisk holdning, gengivelse af faktiske forhold, praktiske anvisninger osv.
Hvordan:
Ytringsfriheden gælder enhver form for formidling af ytringer. Du kan ytre dig i tekst, tale billeder, billedsprog m.v. og i forbindelse med taler, møder, interview, læserbreve, debatindlæg, kunstneriske
udtryksformer osv.
Når du udtaler dig som privatperson på egne vegne, har din ledelse ingen ret til at begrænse din ytringsfrihed.
Ingen ret til at begrænse:
Når du udtaler dig som privatperson på egne vegne, kan din ledelse ikke forbyde dig at udtale dig eller sætte begrænsninger i, hvad du må udtale dig om. På samme måde kan din ledelse heller ikke f.eks. kræve, at du forudgående skal have udtalelserne godkendt eller kræve, at blive orienteret om dine udtalelser før eller efter, du fremsætter dem.
Når du lovligt har udtalt dig som privatperson på egne vegne, kan din ledelse heller ikke efterfølgende tillægge dette negative konsekvenser. En lovlig udtalelse kan derfor ikke i sig selv føre til afskedigelser eller andre former for direkte eller indirekte sanktioner, som for eksempel ændring af dit arbejdsområde eller at du ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg eller lign.
Ligesom alle andre borgere er du undergivet visse begrænsninger i ytringsfriheden:
• Du må ikke fremsætte ærekrænkende udtalelser.
Ærekrænkende:
Straffelovens kap 27.
Kan f.eks. være videregivelse af oplysninger vedrørende en anden persons private forhold eller fremsættelse af racistiske udtalelser.
Som offentligt ansat er der yderligere 3 begrænsninger:
• Du må ikke ytre dig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde.
• Du skal som offentligt ansat overholde reglerne omkring tavshedspligt
Tavshedspligt:
Straffelovens kap. 16.
Forvaltningsloven kap. 8.
Du må ikke videregive oplysninger, som det er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Din tavshedspligt gælder både i arbejdstiden og når du har fri, ligesom tavshedspligten også fortsætter, selvom du fratræder stillingen.
Eksempler på oplysninger som er omfattet af tavshedspligten er:
• Helbredsoplysninger
• Oplysninger vedrørende personalesager
• Oplysninger i sociale sager
• Oplysninger om hvornår et uanmeldt kontrolbesøg kommer til at foregå
• Hvis du er en chef eller centralt placeret medarbejder tæt på beslutningsprocessen, skal du i særlige tilfælde udvise tilbageholdenhed med hensyn til udtalelser om forhold der vedrører eget arbejdsområde.
Chefer eller centralt placerede medarbejdere:
Af hensyn til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne, må der i særlige tilfælde udvises tilbageholdenhed med hensyn til udtalelser om forhold, der vedrører eget arbejdsområde. Denne begrænsning gælder normalt kun for chefer eller centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen og i særlige tilfælde medarbejdere der inddrages i beslutningsprocessen. Her vil det kunne være af betydning, om udtalelsen sker før eller efter, at en beslutning er truffet. En udtalelse, der fremsættes offentligt, før eller i nær tidsmæssig sammenhæng med, at en beslutning er truffet, kan have en større skadevirkning for den interne beslutningsproces end en udtalelse, der fremsættes længere tid efter, at beslutningen er truffet. Begrænsningen vil navnlig have betydning for ansatte med nær tilknytning til de enkelte myndigheders ledelse og vil således normalt ikke omfatte offentligt ansatte, hvis funktioner ligger langt fra de politiske og administrative beslutningstagere.
Retten til frit at udtale sig gælder kun, når du som offentligt ansat udtaler dig som privatperson på egne vegne.
Ledelsen kan derfor fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på arbejdspladsens vegne samt give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.
Nærmere retningslinjer:
F.eks. vil ledelsen kunne beslutte, at medarbejderne kun må udtale sig om faktuelle spørgsmål, mens overordnede principielle spørgsmål skal henvises til ledelsen.
Denne lille info tager udgangspunkt i ”Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed” udsendt af Justitsministeriet den 14. september 2006.
Ulrik Haagerup: "Ytringsfriheden gælder for alle, men"
Ovenstående giver ingen mening, hvis ytringsfriheden skal have *nogen som helst* værdi. Hvis der er et 'men', er man ikke fri til at ytre sig.
Det er en skandale.
Dybest set - er det så bedst, at seerne kender til en nyhedsværts personlige synspunkter og dermed kan sætte et interview i denne kontekst, eller er det bedre, at nyhedsværten kan køre et interview, hvor hans personlige synspunkter er skjulte for seerne?
Jeg tror, jeg foretrækker varedeklarationen.
Flere