En gængs journalistisk praksis kan være slut. BT er blevet dømt for at citere en retskendelse, og Ekstra Bladet og DAGBLADET er sigtet i lignende sager. Hvis dommen bliver stadfæstet, kan det få vidtrækkende konsekvenser for åbenheden i retssystemet, lyder budskabet samstemmende fra eksperter og interesseorganisationer. (Opdateret: Ekspert ændrer vurdering)

Hvis to BT-journalister bare havde skrevet, at de havde oplysningerne fra en anonym kilde, så var de nok ikke blevet dømt. I stedet skrev de, at de havde oplysningerne fra en retskendelse, de havde fået aktindsigt i. De havde endda ringet og spurgt efterforskningslederen, om der var noget, han var ked af kom i avisen?

»Nej, vi har selvfølgelig lige vendt, om der var noget, der ikke tålte offentlighedens lys,« svarede han ifølge journalistens vidneudsagn.

Journalisternes forklaring blev ikke modsagt i retten, men alligevel bliver de dømt for at citere kendelsen, de havde fået aktindsigt i. Hvis dommen bliver stadfæstet, kan den praksis blive virkelighed for alle rets- og kriminalreportere. Selv om man får aktindsigt i retsdokumenter, kan man blive dømt for at gengive informationer i dokumenterne.
»Dommen er juridisk uholdbar, og konsekvenserne er absurde,« siger Oluf Jørgensen, der er ekspert i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Juraprofessor på Aarhus Universitet Sten Schaumburg Müller mener også, den er gal.
»Jeg mener, at det er forkert. Dommen er en fejl,« siger han.
Dommen faldt i Københavns Byret for en lille måned siden over to BT-journalister og tidligere ansvarshavende chefredaktør på BT Peter Brüchmann, og den blev anket med det samme. Men inden den kommer for landsretten, skal Ekstra Bladet i retten i en sag, der handler om brug af samme retskendelse som den, BT brugte, ligesom DAGBLADET er sigtet i en lignende sag.

Der er åbnet for en juridisk fejde om, hvad man må og ikke må med de papirer, man som journalist kan få aktindsigt i i retssystemet, og hvis dommen over BT bliver stadfæstet, så kan det få ret konkrete konsekvenser for journalistiske værktøjer.
Sagerne mod BT og Ekstra Bladet startede i januar 2011, da Jørn Brøgger Lund blev myrdet i området omkring Vejen i Vestjylland. En kvinde blev varetægtsfængslet for mordet. Varetægtsfængslingen foregik for lukkede døre, men journalister fra aviserne fik efterfølgende aktindsigt i fængslingskendelsen. Her fremgik det, at mordet var sket i forbindelse med S/M-sex, hvilket begge aviser skrev. BT brugte kendelsen i to artikler med både direkte citater, løsrevne ord og indirekte gengivelse af indholdet.

Det længste citat, BT brugte fra kendelsen, er følgende:
"Efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger sammenholdt med LN's (navn ændret, red.) forklaring (…) sit kendskab til sadomasochistisk seksualpraksis og sin færden i tidsrummet, hvor drabet er begået, er der begrundet mistanke om, at hun har gjort sig skyldig i den rejste sigtelse."

Det citat ligger inden for de normer, journalister hidtil har brugt, siger Oluf Jørgensen:
»Efter min vurdering holdt de sig til den tommelfingerregel, der hidtil har været om, at man kan gengive informationer og citere i mindre omfang,« siger Oluf Jørgensen.

Det mente dommeren og domsmændene ikke.
Tvisten er over retsplejelovens paragraf 41f, stk. 6, som journalisterne og Brüchmann er blevet dømt for at have overtrådt. Her står der, at retskendelser kun må "bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde". Retten vurderede, at formuleringen "støtte til" ikke dækkede over direkte og indirekte brug af oplysningerne fra kendelsen i artiklerne.

Den vurdering efterlader nogle mærkværdige scenarier for journalister ifølge Oluf Jørgensen:
»Ifølge dommens ordlyd så var journalisterne ikke blevet dømt, hvis de i stedet for at henvise til kendelsen havde henvist til en anonym kilde. Man har mulighed for at fritage oplysninger for aktindsigt, men alligevel giver man dem til journalisterne og dømmer dem for at bruge oplysningerne. Dermed siger man til journalister, at de gerne må få oplysninger, men kun kan bruge dem på rygtebasis og derved ikke leve op til dokumentationskravet. Det er en utroligt absurd retstilstand,« siger Oluf Jørgensen.

Juraprofessor på Aarhus Universitet Sten Schaumburg Müller bruger også betegnelsen »absurd«, når han skal beskrive konsekvenserne af dommen:
»Det handler jo ikke kun om kendelser fra lukkede retsmøder. Det betyder, at man kan have siddet til et åbent retsmøde som journalist, fået aktindsigt i kendelsen, men ikke kan bruge de oplysninger, der er i selve dokumentet. Det kunne ellers være relevant, hvis man for eksempel lægger mærke til, at der ikke er taget højde for væsentlige oplysninger,« siger Sten Schaumburg Müller.

Han mener som sagt, at dommen er en fejl, men han mener, at den havde været korrekt, hvis BT-journalisterne var blevet dømt for paragraf 29d i stedet, hvor der står, at "offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt".

Når der nu er faldet dom i 41f, kan det også få betydning for, hvordan man kan bruge anklageskrifter. Det er de dokumenter, der inden en retssag kortlægger, hvad den tiltalte har begået af ulovligheder ifølge anklagemyndigheden. Og det er dokumenter, der bliver brugt flittigt af pressen.

Anklageskrifter er også omfattet af paragraf 41f, og her står der ligeledes, at de kun må bruges "til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde". Altså må man ikke videregive oplysninger i artikler overhovedet, hvis dommen over BT står til troende.
»Det kan få helt åbenlyst forkerte konsekvenser. Hvis man tager dommen på ordet, så kan det føre til det urimelige resultat, at dokumenter, som ikke af andre grunde er hemmelige, bliver gjort hemmelige,« siger Sten Schaumburg Müller.

Jurist i Dansk Journalistforbund Christian Dølpher er enig:
»Det er min vurdering, at dommen vil være direkte skadelig for journalisters mulighed for at reportere korrekt. En af konsekvenserne er i forhold til journalister, der har fået aktindsigt i anklageskrifter. Man kan ikke længere bruge dem. Man kan også opleve at få oplysningerne et andet sted fra, men fordi oplysningerne også fremgår af en kendelse eller anklageskrift, så kan man være afholdt fra at bruge dem i sin artikel,« siger Christian Dølpher, der får opbakning fra udgiversiden:
»Når man via aktindsigt giver mulighed for, at journalister kan læse kendelser, virker det selvmodsigende, at man ikke må citere fra dem, og på den baggrund kan vi godt forstå, at sagen blev anket på stedet,« siger bestyrelsesformand i Danske Dagblades Forening Ole Dall.

Chefredaktør på BT Anders-Peter Landert har i en mail til Journalisten også udtrykt bekymring for de konsekvenser, dommen kan få:
»Vi er selvsagt meget uenige i dommen. Det centrale i sagen er, hvordan "støtte for redaktionelt og journalistisk arbejde" skal forstås. Vi kan ikke se, hvordan vores brug skulle strække ud over dette, og derfor har vi anket dommen.«

Københavns Byret ønsker ikke at kommentere dommen, da den er anket. Chefanklager i Københavns Politi Carsten Egeberg Christensen ønsker ikke at gå ind i detaljerne, men giver følgende kommentar til Journalisten:
»Rigsadvokaten har bestemt, at denne sag skulle rejses, og derfor har vi gjort det. Der er faldet afgørelse, og vi ønsker ikke at kommentere den.«

Ekstra Bladet skal i retten i starten af november.

Opdateret  7. november 2012:
Sten Schaumburg Müller har ændret sin vurdering om hvorvidt BT-journalisterne kunne dømmes efter retsplejelovens paragraf 29d. Han mener ikke længere, at det er tilfældet. Læs mere her