En reaktion i kølvandet på nettets suverænitet på nyhedsområdet er, at aviserne satser mere og mere på mere tungt klogeåge-stof. Spørgsmålet er, om journalisterne kan levere varen?

Roy Peter Clark, der er Senior Scholar ved Poynter Institute, mener ikke nødvendigvis, at den nævnte strategi harmonerer med den gængse journalistiske opdragelse. Som journalist lærer man, at det abstrakte er skidt, og det konkrete er godt, hvilket både sprogligt og indholdsmæssigt ikke spiller sammen med et stigende antal avisers post-net-strategi.

Faren er ifølge Roy Peter Clark, at journalisterne rent sprogligt bliver fanget midt i mellem to verdener og hverken formår at skrive til følelserne og sanserne eller at skrive intelligent, men slet og ret bliver kedelige at læse. Udfordringen for fremtidige journalister er derfor i høj grad at slå bro mellem det abstrakte og det konkrete, uden at sproget bliver fladt.

En måde at gribe det an på med allerede velkendte værktøjer er at forlade hv-spørgsmålene som afsæt og lægge mere vægt på at skrive 'nut graphs', og hvad Roy Peter Clark kalder 'conceptual scoop'.

Nut graph'en er en udvalgt scene, som man bruger til at vise en højere mening med sin tekst. Det er gerne en scene eller en række sætninger, der tematiserer hele artiklen.

Conceptual scoop er journalistens evne til at skabe forbindelse mellem forvirrende data, informationer og fænomener. Journalisten skal kort fortalt se de kulturelle mønstre, der er på spil ,  og sætte ord på dem. Roy Peter Clark giver eksemplerne 'soccer mom' og 'dynastic presidency'. 

Læs hele Roy Peter Clarks indlæg.