ABSOLUT KLOG PAVE

Herinde på JOURNALISTEN bliver vi tit beskyldt for at være helligere end paven, når det drejer sig om journalistik. Det, kan vi nu dokumentere er forkert.

Herinde på JOURNALISTEN bliver vi tit beskyldt for at være helligere end paven, når det drejer sig om journalistik. Det, kan vi nu dokumentere er forkert.
Til en messe for tusindvis af journalister(!) tidligere på måneden sagde pave Johannes Paul II at arbejdet med journalistik er at betragte som en hellig pligt.
Han mener ikke, at professionen må lade sig styre af penge-interesser, men skal lade sig guide af et ønske om at beskytte de svage og sårbare i samfundet.
“I skal hellige jer det fælles bedste og især de svage, de fattige, de syge, børn og dem, der er marginaliseret i samfundet.”
Sådan. Det vil vi slet ikke forsøge at overgå. Amen.

0 Kommentarer