Abild overvejer at gå til politiet

Lars Abild overvejer politianmeldelse, efter at TV Avisen mandag afslørede, at Waterfronts direktør, Lars Poulsen, har sendt personfølsomme oplysninger til DSB

Journalist Lars Abild overvejer ifølge DR at gå til politiet, fordi DSB og Waterfront har brudt persondataloven.

Lars Poulsen har i en mail skrevet til DSB, at Lars Abild lider af en sygdom, der forhindrer ham i at passe et almindeligt arbejde.

Det er et brud på persondataloven at afsende og bruge den slags oplysninger, når der ikke er tilsagn fra personen selv. Lars Abild var ikke vidende om udvekslingen, men fik oplysningerne præsenteret af DR.

Se persondataloven her.

Ifølge persondataloven skal der altid være et sagligt formål for enhver behandling af personoplysninger.

Direktør i Waterfront har forklaret DR, at han synes, udvekslingen af oplysninger om Lars Poulsen var OK, fordi oplysningerne viser, ”hvorfor han agerer sådan i en bestemt situation”.

Lars Abild siger til DR:

”Da jeg så den her udvikling i aftes, blev jeg ked af det og forarget. Jeg har tænkt mig at gå til en advokat og Datatilsynet og lave en politianmeldelse.”

2 Kommentarer

Lars Abild
16. JANUAR 2013
Jeg fandt opgaverne for eks.
Jeg fandt opgaverne for eks. et stort nordisk IT-firma for interessante og ukontroversielle. Det supplerede min indtægt ved siden af at skrive kritisk om DSB til Økonomisk Ugebrev, og uagtet jeg blandt andet har lavet oplægget til Danmarks Radios dokumentar udsendelse om Roskilde Bank for efterhånden lang tid siden, så er det at lave undersøgende journalistik på freelance basis ikke nogen guldrandet forretning. Nogle gange kan der gå lang tid, inden det spor, man følger, bliver varmt. Andre gange som med DSB og DSBFirst går det pludselig meget stærkt, men det er en sag, jeg startede sammen med DR i 2009, så det er svært at vide på forhånd.
Lis Fisker
15. JANUAR 2013
Med fare for at ødelægge den
Med fare for at ødelægge den dårlige stemning omkring DSBs handlemåde, som selvfølgelig er betændt. Men, Lars Abild, hvorfor sagde du ikke bare nej til de lækre job, der fik dig af sporet? Har hørt nogle af dine forklaringer, men i sidste ende er valget vel altid vores eget ? Mvh