SVAR. Du kalder mig på bagsiden af Journalisten no. 20 for en "skarptskydende" researchjournalist. Jeg forstår din reaktion. Som chefredaktør for et kommercielt medie er din opgave at forsvare Newspaq.Hvad jeg som skribent bag artiklen 'Nyheder på tilbud' derimod ikke forstår, er den lette omgang med hændelsesforløbet, du præsenterer.

Lad mig slå fast: Informationerne, som ligger til grund for artiklen, stammer ikke fra "konkurrenten", som vel her dækker over Ritzau? Ja, Ritzau blev kontaktet for at bede om tilladelse til at se i deres database over artikler fra samme uge, jeg optalte Newspaq' artikler. Og ja, Ritzau fik lov til at kommentere min samlede undersøgelse af begge nyhedsbureauer. Så nej, Ritzau er ikke de magiske læber, der hviskede i mine ører, at der måske var en god historie i at se nærmere på Newspaq. Mere kan jeg ikke sige uden at røbe kilder.

Tillykke med den gode placering på Anker Brink Lunds nyhedsundersøgelse. Jeg bad skam medieprofessoren om at måtte se nærmere på, hvad resultatet kunne sige om Newspaq. Men jeg måtte også vente pænt til offentliggørelsen senere på året. Det bringer os frem til sagens kerne: Min "amatøroptælling". Nej, jeg er ikke medieforsker, men jeg kan opstille kriterier, læse artikler og tælle sammen. Og det resultat blev nu engang, som det blev.

Du forsøger at skyde min historie ned ved at bruge Newspaq' kommercielle succes som argument. Med jeres hårdtarbejdende studentermedhjælpere (jeg kender personligt flere) in mente, er spørgsmålet, om dette måske ikke snarere understreger min artikels pointe? Bang!

– Michael Kjærgaard, forhenværende praktikant, Journalisten