REDIGERING. Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Information og Weekend-avisen forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve og debatindlæg.

Politiken og B.T. forbeholder sig ret til at redigere samme, mens Berlingske Tidende sondrer. Man forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte.

Forkortelse af tekster som følge af pladshensyn forekommer mig overvejende ukontroversielt, forudsat at forfatterens budskab bevares.

Hvad redigering af tekster kan omfatte og indebære, står derimod uklart for mig, bortset fra den oplagte korrigering af slå-, stave- og tegnsætningsfejl, som ikke burde give anledning til indsigelser.

Men hvad omfatter den øvrige redigering af læserbreve og debatindlæg? Hvor er grænsen for, hvad og hvor meget der kan redigeres, og hvis særlige hensyn kan komme på tale, hvilke er de så? Reglerne for god presseskik præciserer ikke og er i øvrigt kun vejledende.

Den senere tids optagethed – også i Journalisten nummer 14/07 og 16/07 – af tv-nyheders og tv-dokumentarudsendelsers redigering; udkastet til en guide til nyhedsredigering; spørgsmålet om redigering i oversatte kronikker samt behovet for et etisk regelsæt for kommunikationsfaget som sådan blandt andet for at styrke troværdigheden får mig til at spekulere over, hvor meget det debatstof, som andre læsere og meningsdannere har bidraget med, der er redigeret af den enkelte avis.

Avislæserne har krav på forbrugeroplysning, hvilket med andre ord vil sige: En uddybende præcisering af, hvad retten til at redigere debatstoffet i den skrevne presse indebærer såvel for tekstens forfatter som for tekstens læser. /