search

Åbenhed på afveje

Det var vel mest af alt en vittighed, da DRs reporter Mette Fugl fik skylden for, at irerne i en folkeafstemning om Lissabon-traktaten sagde nej.

Det var vel mest af alt en vittighed, da DRs reporter Mette Fugl fik skylden for, at irerne i en folkeafstemning om Lissabon-traktaten sagde nej.
Journalisten spurgte den irske premierminister, Brian Cowen, om han rent faktisk havde læst traktaten. Den gode mand svarede ærligt nok, at han ikke havde læst den fra ende til anden.
Spørgsmålet og det efterfølgende svar blev udgangspunkt for en mediehistorie om, at en dansk journalists spørgsmål havde afgørende indflydelse på, hvordan irerne opførte sig i stemmeboksen, og altså det skelsættende nej til traktaten. Hændelsen må dog regnes til den mere muntre del af den ellers alvorlige historie om, hvordan borgere i medlemslandene tumler med begrebet EU.
Men det er da tankevækkende, at et lands øverste politiske leder ikke har nærlæst en traktat, han gerne vil have sine borgere til at sige ja til.
På den anden side er vi nok mange, der ligesom Brian Cowen ikke helt orker at sætte os ind i alle detaljer, som den store EU-organisme består af. Om det så drejer sig om en overordnet aftale med rammer for EU-samarbejdet, eller om det drejer sig om regler om agurkernes krumning, tomaternes farve, eller hvad EUs mange institutioner ellers udarbejder regler om.
Det vigtige er, at de, der skal formidle ofte kompliceret stof og ikke altid lige gennemsigtige beslutningsprocesser, har den nemmest mulige adgang til de nødvendige informationer og dokumenter. Her er det, vi skal være på vagt over for en øget lukkethed, der er ved at snige sig ind i EUs regler om aktindsigt.
EU-Kommissionen har fremlagt en revision af EUs regler om aktindsigt, som er et afgørende redskab for journalister til at skaffe sig adgang til den dokumentation, der kan forklare komplicerede sammenhænge og afdække urimeligheder i EU-systemet.
Selv om Kommissionen har til hensigt at revidere reglerne for at øge borgernes adgang til dokumenter i EU, rummer forslaget en række stramninger, som lægger hindringer i vejen for at få relevante oplysninger.
DJ har gjort indsigelser mod de stramninger, der ligger i forslaget. Vi peger på fire punkter, hvor udviklingen går i den helt gale retning.
Et forslag går ud på at begrænse adgangen til bestemte typer dokumenter, eksempelvis i forbindelse med undersøgelser op til en retssag. Ordlyden er følgende: "Dokumenter, som en institution indsamler eller får fra fysiske eller juridiske personer i forbindelse med sådanne undersøgelser, vil ikke være tilgængelige for offentligheden."
Det kunne være en konkurrencesag fra erhvervslivet. Forslaget betyder i praksis, at ingen, ud over de involverede parter, vil kunne få indblik i sagens dokumenter. Heller ikke, når en undersøgelse er afsluttet. Journalister vil ikke med regler om aktindsigt i hånden kunne krydstjekke et sagsforløb, der kan være af stor offentlig interesse. EUs aktuelle regler om aktindsigt, som på nogle punkter er mere moderne end de danske, giver adgang til dokumenter, når en sag er afsluttet.
Slemt ser det også ud med den foreslåede definition af, hvad et dokument egentlig er. Kommissionen foreslår, at et dokument først er et dokument, når det er "udarbejdet af en institution og videresendt til en eller flere modtagere eller på anden måde registreret eller modtaget af en institution".
Det betyder, at enhver institution i EU selv kan bestemme, om et dokument skal være offentligt tilgængeligt eller ej. Det står i grel modsætning til den nuværende, moderne regel, hvor et dokument er "ethvert indhold uanset medie". Det er også begrænsende, når Kommissionen foreslår, at de enkelte medlemsstater får medindflydelse på, om der kan gives adgang til en oplysning, for det betyder, at lande, hvor samspillet mellem presse og offentlige forvaltninger ikke er godt udviklet, kan forhindre adgangen til væsentlige oplysninger.
Endelig ønsker Kommissionen, at svarfristen på en begæring om aktindsigt skal udvides fra 15 til 30 dage. Også det er et signal, der går i en forkert retning.
EU virker uigennemsigtig og fjern for mange. Åbenhed kan modvirke dette. Derfor skal der på en bred front arbejdes for ikke at svække journalisternes arbejdsbetingelser og borgernes demokratiske muligheder for åbent at kunne følge med i beslutningsprocesserne i EU. /

Af Fred Jacobsen, næstformand i DJ

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen