Kurt Strands nye lærebog i interview-teknik følger tidens trend – og det er der intet galt i.

* Kurt Strand: »Interview for journalister – spørgeteknik, skarpvinkling og struktur«. DR Multimedie, 255 sider, 299 kroner.

ANMELDELSE. »Når det journalistiske interview er en planlagt og styret formidling, er det vigtigt at erkende, at interviewer og interviewperson ikke er ligeværdige. Hovedpersonen er altid interviewpersonen – men det er interviewer, der har ansvaret for, om interviewet lykkes eller ej. Det er interviewer, som er ansvarlig for valg af interviewperson og for alle de fravalg og tilvalg, som han foretager undervejs.«

Kurt Strand slår det fast allerede i indledningen: Vil man have held med sine interview, må man gøre sig umage, forberede sig grundigt og lære grundprincipperne.

»Interview for journalister« er en udmærket håndbog i interviewets svære kunst. Her redegør Kurt Strand for, hvordan man bedst muligt formulerer sine spørgsmål og strukturerer sit interview.

Han underbygger sine argumenter med konkrete eksempler fra det danske medie-flow. Bogen er pædagogisk, klar og letlæst.

Journalister er ikke de eneste, der stiller spørgsmål i deres arbejde. Det er ikke noget tilfælde, at psykologer, politifolk og jobkonsulenter bliver skolet nogenlunde ens, når det gælder spørgeteknik. Erfaring og forskning har vist, hvad der fungerer bedst. Grundlæggende er det samme metode, som Kurt Strand nu bruger i en journalis-tisk sammenhæng.

Kurt Strand henviser flere steder til den canadiske interview-guru John Sawatsky. I de senere år har Sawatsky rejst rundt i verden og forelæst om, hvorfor åbne spørgsmål giver de bedste svar – og om, hvorfor det er en dårlig taktik at optræde aggressivt og provokerende som interviewer.

I Sverige er der efterhånden så mange af de journalistiske sværvægtere, der har gået i Sawatskys interview-skole, at man kan tale om et trend-skift. De skydegale revolverjournalister er forsvundet fra radio og tv. Interviewene er blevet klarere struktureret. Spørgsmålene er enkle, åbne og fokuserede. Den tid er forbi, hvor man fik fortjenstmedalje af sin chef, hvis man kunne få sit interview-offer til at forlade tv-studiet i arrigskab.

Sawatsky har medvirket til denne forandring, og han har uden tvivl været en stor inspirationskilde for Kurt Strand. Det afspejler sig i bogen, og det er der intet galt i. Vi er mange, der har fået øjnene op for interviewets muligheder efter at have lyttet til den metode-bevidste canadier.

I »Interview for journalister« får man idéer til, hvordan man kan strukturere forskellige typer af interview. Her er også andre nyttige oplysninger, eksempelvis om hvad man bør overveje, inden man vælger interview-ofre til direkte udsendelser, om hvordan man forbereder sig, og om hvordan man siden hen iscenesætter selve interviewet.

Strand viser, hvordan journalisten kan styre interviewet med fokuserede spørgsmål, som er enkle, neutrale og støjfri. Åbne spørgsmål er som regel bedst, synes Strand, som dog ikke vil gå så vidt som Sawalsky og kalde det en dødssynd at stille lukkede spørgsmål.

Bogen rummer også en udførlig gennemgang af, hvordan man kan håndtere politikere, virksomhedsledere og andre professionelle interviewpersoner, som har lært sig at styre et interview til egen fordel.

Kurt Strands bog vil sikkert blive brugt flittigt som kursuslitteratur på de danske journalistuddannelser, men den kan også sagtens bruges af hærdede journalister. En gammel hund kan også lære nye tricks, hvis bare den bliver tilstrækkeligt motiveret.

Og den bedste motivation er i dette tilfælde, at bogen rummer en analytisk nøgle til alle jer derude, der efter et interview stiller spørgsmålet: »Hvordan synes jeg selv, det gik?«

* Björn Häger er journalist ved Sveriges Radio, interview-underviser og lærebogsforfatter. Oversættelse: Rasmus Brendstrup