search

ÅBENHED – OG DOG

Samtidig med at bladudgiverne forlanger øget aktindsigt og pressefrihed, fastholder de, at ingen må få indsigt i, hvordan Dagspressens Finansieringsinstitut fordeler offentlige støtte-millioner.Bladchef ryster på hovedet over lukketheden.
Samtidig med at bladudgiverne forlanger øget aktindsigt og pressefrihed, fastholder de, at ingen må få indsigt i, hvordan Dagspressens Finansieringsinstitut fordeler offentlige støtte-millioner.Bladchef ryster på hovedet over lukketheden.

 

»Det er naturligvis uden rimelighed, at borgerneskal afstå fra indsigt i, hvordan nogle af samfundetsstørste og mest forpligtende investeringer og aktiviteterforvaltes.«
Således lyderdet på lederplads i april-udgaven af Dansk Presse –bladudgivernes organ – hvor der listes hele syv punkter op, hvor Dansk Presse efterlyser øget offentlighedog pressefrihed. Lederen følges op med fem siders reportageom samme emne.
Men bladudgivereselv er yderst lukkede med at give oplysninger om,hvordan Dagspressens Finansieringsinstitut fordelerde mange støtte-millioner, som instituttet siden 1970har ydet en økonomisk trængt presse.
Alt hvadman kan læse i det netop udgivne årsregnskab for 1998er, at instituttet sidste år bevilgede godt 44 millionerkroner i udviklings-, sanerings- og investeringsstøtte,hvoraf næsten 10 millioner kommer fra staten. Det er umuligt at få oplysninger om, hvilke blade, der harfået støtte.
Hvad erde 44 millioner kroner gået til?
»De er gåettil en hel masse projekter,« siger kundechef i DagspressensFinansieringsinstitut Erik Rudbøl.
Kan detblive mere konkret?
»Nej. Detgør vi ikke. Vi opgiver det ikke.«
En deler statsmidler, dem burde der vel være mulighed forat få indsigt i?
»Det menervi ikke,« siger Erik Rudbøl, der henviser til, at interesseredekan ringe til samtlige aviser og spørge, om de harfået tilskud.
Og dermedfølger Dagpressens Finansieringsinstitut samme politik,som da Månedsbladet Press sidste år fik et tilskud.Da JOURNALISTEN ringede instituttet op, for at få oplysningenbekræftet, lød svaret:
»Det kanvi ikke oplyse noget om.«

Dobbeltmoral
PressejuristKnud Aage Frøbert finder bladudgivernes lukkethed lettereparadoksal:
»Det er påfaldende,at pressen, som er så optaget af at få øget offentlighedog åbenhed, selv er så lukkede,« siger Knud Aage Frøbert.
Administrationschefi statsministeriet Peter Lauritzen forklarer, at DagspressensFinansieringsinstitut er en selvejende institution,der hviler på privatretligt grundlag, og at den derforikke er omfattet af offentlighedssloven – på trodsaf de mange statsmidler.
Statsministerenhar nedsat et tilsynsråd, som holder øje med, at tilskudydes inden for lovens rammer. Direktør Erik Bonneruper formand for tilsynsrådet og kender dermed detaljernei både ansøgninger og bevillinger, men ønsker ikkeat give oplysningerne videre.
»Hvis nogetskal offentliggøres, skal det være instituttet, dergør det,« siger han.
Dansk Journalistforbundsnæstformand, Christian Kierkegaard, påpeger som medlemaf tilsynsrådet, at ansøgningerne ofte er meget detaljeredeog kan rumme forretningshemmeligheder. Men:
»Man kunnegodt drøfte en form for øget offentlighed om hvem derhar fået penge til hvad. Ikke mindst fordi vi har atgøre med offentlige midler. Men det skal ske underhensyntagen til de enkelte medier,« siger han.

Bladchefønsker åbenhed
En af dem,der nærmest stolt har meddelt, at hans avis har fåettilskud, er Informations direktør Henrik Bo Nielsen.
»Jeg kunneda godt ønske mig, at der var øget åbenhed om hvemder har fået penge. Information har jo været megetåbne med at fortælle, at vi har fået 5.5 millionerkroner hvert år i fire år. Men der er 35 andre potentiellemodtagere af støtte. Information ville stå bedre, hvisoffentligheden kunne se, at også andre får penge,«siger Henrik Bo Nielsen.
»Selvfølgeliger der forretningshemmeligheder i ansøgningen, vi ikkevil have ud. Men hvor meget vi har fået til hvad, deter der ingen grund til at holde hemmeligt.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen