Igen i år er en stor del af landets fotografer samlet på Brandst Klædefabrik i Odense for at at kåre årets bedst fotografier. 21 fotografer var nomineret, men ikke alle gik derfra som vindere.

Politiken blev den store vinder med Jan Grarup som Årets Pressefotograf og vinder af Årets Reportage Udland og Peter Hove Olesen vandt årets pressefoto og Årets Nyhed Udland med med en serie fra USA og valgaftenen, hvor Barack Obama vandt valget.

Begge fotografer har tidligere vundet Årets Pressfotograf så fornyelsen udeblev i den henseende. Resten af vinderbillederne, som iøvrigt kan ses på pressefotografforbundet.dk,er desværre også blottet udtryksmæssig fornyelse. Om udvalget ikke har været der eller om de er blevet fravalgt er svært at sige, men det traditionelle fotografi lever fortsat videre under dette års konkurrence.

Desværre er det ikke uvæsentligt for Årets Pressefotograf, hvem der sidder i dommerkomiteen. Jeg er ikke i tvivl om at Jan Grarup og Peter Hove har fortjent hædren, men når to ud af tre dommere er en fast del af det fotografiske miljø og derfor skal bedømme kolleger og venner kan de ikke undgå at have kendskab til billederne, baggrunden og deres ophavsmand, for de har set billederne før. Min opfordring er at ryste posen næste år og få udenlandske dommere til at vælge vinderbillederne. Jan Grarup og Peter Hove vil højst sandsynligt vinde igen, men de er i det mindste ikke kåret af kolleger og venner. Og måske vil der dukke et par billeder op som et dansk baseret  fotograf-panel ikke vil vælge.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke langer ud efter vinderne, som alle har vundet med flotte billeder. Selv har jeg sendt fem portrætter ind som ikke har vundet noget, og det er heller ikke derfor at jeg brokker mig. Men der bliver lavet så meget andet fotografi i Danmark, som jeg ikke ser repræsenteret i vinderkollektionen. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg var så nysgerrig for at se vinderbillederne, at jeg havde startet bilen her til formiddag og taget turen til Odense for at se vinderbillederne, men det gjorde jeg ikke. Jeg kunne også godt tænke mig, at det hele ikke er ved at blive så forudsigeligt og alle er ved at nå til en fælles forståelse hvad det gode billede er, for først der har vi krise i dansk fotografi.