Stine Spedsbjergs stribe hedder Vox Populi. Foto: Privat
Stine Spedsbjerg, der debuterede på bagsiden af Politiken med striben ’Vox Populi’ modtog i weekenden Ping-prisen for Årets Journalistiske Tegner.
Striben fik et års tid på bagsiden af Politiken, hvor den ifølge juryen gjorde ”et uudsletteligt indtryk og begejstrede et stort publikum, der heldigvis stadig kan få stillet deres sult efter at se verden gennem Stines skønne, runde briller på Stinestregen på Instagram”.
”Med lige dele empatisk ømhed og knivskarp situationsfornemmelse blev det moderne menneskes adfærd taget under kærlig observation og behandling. Stines stribe holdt et spejl op for os alle, så vi kunne se os selv og vores til tider mindre flatterende, og ja måske ligefrem hykleriske side – ikke mindst i forhold til kønsroller,” lyder det fra juryen.
Pingprisen er en dansk tegneseriepris og uddeles i en række kategorier. Foruden Stine Spedsbjerg modtog følgende tegnere priser, da de blev uddelt lørdag: