LO's ugebrev A4 har på kort tid fået stor gennemslagskraft. Succesen kan hænge sammen med, at andre medier har fået færre ressourcer til at lave undersøgende journalistik.
 

De færreste danskere forbinder A4 med andet end en papirstørrelse.

Alligevel er det LO-ejede ugebrev A4 en succes, der uge efter uge sætter sit præg på aviser, radio og tv.

»Det er helt enormt, så langt de når ud. A4 sætter den politiske dagsorden i Danmark,« siger senior-analytiker Niels Wilhelm Christiansen fra medieovervågningsvirksomheden Observer Danmark.

Den samlede A4-redaktion med ti fastansatte sidder i et enkelt lokale i LOs hovedkvarter på Islands Brygge i København, men hvis den ikke fylder meget målt på skrivebordsplads og kontorstole, fylder den til gengæld godt op i medielandskabet.

På et år udkommer ugebrevet 44 gange. Fra september til september bliver A4 nævnt i ikke mindre end 325 artikler i InfoMedias database.

Samtidig optræder publikationen et halvt hundrede gange i referaterne fra folketingspolitikernes møder i salen.

»A4 kører jo efter Mandag Morgen-modellen, hvor de ved begyndelsen af hver uge forsøger at sætte den politiske agenda via journalistisk bearbejdede analyser, og det lykkes for dem. Det kan vi se herindefra,« siger Niels Wilhelm Christiansen.

Målt på hits i InfoMedias database går det endda bedre end for Ugebrevet Mandag Morgen, der det seneste år bliver nævnt i 239 artikler. Altså i knap 100 færre artikler end A4.

Redaktøren på Ugebrevet A4, Bent Winther, er da også godt tilfreds: »Det er gået bedre, end vi håbede,« siger han.

Opskriften på succesen er ifølge Bent Winther blandt andet tid og penge til dybdegående journalistik og selvstændige analyser, koncentration om kerne-stofområderne arbejdsmarked og velfærd samt evnen til at skabe troværdighed, selv om LOs logo står på forsiden af ugebrevet.

Espen Højlund er rådgiver i kommunikationsbureauet Advice A/S, hvor han beskæftiger sig med interesseorganisationernes politiske kommunikation. Han mener også, at A4 er blevet hjulpet på vej af, at andre medier har skåret ned på ressourcerne til undersøgende journalistik.

»De, der har penge, får lov at sætte dagsordenen. A4 får en enorm magt, når de udvælger temaerne og bestemmer, hvilke spørgsmål der skal stilles,« siger han.

Bent Winther, der selv kommer fra en stilling som søndagsredaktør på Berlingske Tidende, medgiver, at han på avisen savnede ressourcer til at sætte flere store undersøgelser i værk.

»Vi havde muligheder for at lave større projekter, og der var dengang en særlig samfundsredaktion. Men jeg ville gerne have lavet mere af den type undersøgende og dokumenterende journalistik, som vi laver på A4. Jeg synes, at morgenaviserne forsømmer disciplinen undersøgende journalistik, og her er manglende penge nok en væsentlig forklaring. Så isoleret set kan man godt sige, at når nogen har skåret ned, og vi har fået penge til at lave det her, er der en logisk mulighed for, at vi kan komme til. Men jeg synes nu, at konkurrencen om nyhedsstrømmen er lige så hård, som den altid har været,« siger han.

Bent Winther mener heller ikke, at A4s succes giver fagbevægelsen uforholdsmæssig meget magt.

»Det er jo ikke sådan, at fordi vi kan bruge 15 millioner kroner, så kan vi skævvride nyhedsstrømmen. Det er jo ikke noget imod det, der blev brugt på Aktuelt, og det er ikke noget imod den oprustning, der sker med regeringens spindoktorer og informationsjournalister i store virksomheder og organisationer,« siger han.

 

A4s redaktion bor i den sorte bygning ved havnefronten på Islands Brygge i København, der udgør LOs hovedkvarter. Der er panoramavinduer hele vejen rundt og udsigt til vandet og Fisketorvet. Foran indgangen vajer tre mørkeblå, aflange flag med LOs logo i rødt og hvidt, og på nabogrunden er NCC ved at forvandle to grå siloer til eksklusive ejerlejligheder. »Starsites.dk« står der på deres reklame med lysende stjerner og en blå aftenhimmel.

Redaktionen holder til i et åbent kontorlandskab på tredje sal, hvor de deler pause- og rygerum med formandssekretariatet og informationsafdelingen. Tidligere kunne journalisterne få sig en smøg sammen med LOs formand, Hans Jensen, men nu er han holdt op med at ryge.

Inde i redaktionslokalet er stemningen koncentreret. Det er fredag eftermiddag. Få timer før deadline.

»Velkommen til det sydende nyhedshelvede,« siger Jan Birkemose, der har en fortid på Ekstra Bladet, ironisk.

Her er så stille, at man kan høre en journalist vende et stykke papir. Ellers dominerer lyden af klaprende tastaturer. Indimellem afbrudt af en stemme:

»Ja, det er Jan Birkemose fra Ugebrevet A4. Jeg skulle have fat i Marianne Jelved…«

Den yderst kortklippede, 38-årige journalist har smækket fødderne op på skrivebordet.

»Nej, nu ved jeg ikke, om der er en aktuel dagsorden i dag, men det er ikke det, jeg skal tale med hende om…« siger han.

I den modsatte ende af redaktionslokalet hænger en hvid tavle. Øverst står numrene på de næste tre uger. Nedenunder har journalisterne skrevet kommende artikler ind.

»Har du noget til tavlen?« spørger Bent Winther forhåbningsfuldt, da journalist Gitte Redder har sat sig ved den lille læseø, hvor Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og andre aviser er spredt ud på et bord ved siden af en stak blade. Her er to numre af »The Economist« klemt inde mellem »Beboerbladet« og medlemsbladet for Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, »Spejlet.«

»Jeg ringede lige for at høre om Polen-undersøgelsen. Den kommer først i næste uge,« svarer hun.

 

Målt med dagbladsøjne kører Ugebrevet A4 med det virkeligt lange lys tændt.

Ord som »rapport,« »undersøgelse« og »forsker« optræder jævnligt på linjerne, og ofte er det A4 selv, der sætter projekter i gang sammen med forskere, LOs egne økonomer eller analyseinstitutter som Gallup. Denne sommer førte det blandt andet til historier om, at ledigheden flytter stemmer, at hjerneflugten er en myte, og at prisen for barselsorloven er højere ledighed for nyuddannede kvinder.

Noa Redington og Lars Olsen er ansat som analytikere. Det betyder, at de har ansvaret for at sætte større undersøgelser i værk, som de bagefter skriver om.

Tidligere har Noa Redington været på Weekendavisen og i Økonomiministeriets Ledelsessekretariat. Nu sidder den unge mand med sort skjorte og firkantede briller ved et skrivebord dækket af et sandt papirbjerg. Her er akkurat lige plads til en kaffekop og en bærbar computer, som kan bruges, hvis han vil finde ro i redaktionens samtale- og tænkerum.

»Det her er et drømmejob, for det må være enhver journalists drøm at bygge et nyt medie op, hvor alle har mulighed for at sætte deres fingeraftryk. Som analytikere er det vores opgave at opbygge et tæt kontaktnet til forskere, og derfor har vi for eksempel besøgt både Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i Århus og Socialforskningsinstituttet i København, hvor vi har udvekslet ideer med forskerne,« fortæller han.

Besøget på Handelshøjskolen i Århus førte blandt andet til, at lektor Helena Skyt Nielsen mod betaling fra A4 sammenlignede ledigheden for nyuddannede mænd og kvinder i samme erhverv. Hun har tidligere påvist kønsbestemte lønforskelle, men den nye undersøgelse viste, at kvinders køn også er nok til at sende dem bag i jobkøen.

»Vi skriver ikke om, at der er så og så få kvindelige topchefer eller departementschefer. Vi lægger vores snit et andet sted, og udfordringen er, at de store undersøgelser hele tiden skal relatere sig til almindelige menneskers liv,« siger Noa Redington, der har en dansk bachelorgrad i statskundskab og en masters degree i politik fra Columbia University.

 

Lønmodtagervinklen er kendetegnende for A4s journalistik. »Hvis du gennemgik vores artikler en for en, ville du sikkert finde en lønmodtagersynsvinkel i de fleste. Når vi for eksempel skriver om nye ledelsesformer, undersøger vi, hvad de betyder for de ansatte, og du vil aldrig se en artikel om aktiemarkedet i A4,« siger Bent Winther, hvis skrivebord også står i det åbne kontorlandskab.

Han ser ugebrevet som en del af fagbevægelsen, forstået på den måde, at de deler det overordnede værdigrundlag.

»Det drejer sig for eksempel om ønsket om at værne om de svage, om en vis grad af lighed i samfundet, og om at det er nødvendigt med et velorganiseret arbejdsmarked,« siger han.

Samtidig lægger Bent Winther vægt på, at A4 har uafhængighed i forhold til LO.

»Vi ved godt, at vores troværdighed som udgangspunkt har det svært. Penge lugter, ikke mindst når de kommer fra en stor interesseorganisation som LO. Men vores troværdighed er alfa og omega. Hvis vi ikke har troværdighed, har vi heller ingen gennemslagskraft, og jeg sagde fra starten af, at hvis vi ikke fik frihed til at lave det, vi ville, var der ingen grund til at poste penge i projektet. Selv om LO-formanden er ansvarshavende redaktør, blander han sig ikke i redaktionens arbejde. Det må være op til læserne at vurdere vores troværdighed,« siger han.

Ugebrevet forsøger blandt andet at opnå troværdighed via traditionelle journalistiske dyder, ved altid at høre den anden part, eksempelvis DA, og ved at fremlægge dokumentationen.

»Du kan tage denne her historie om, at hjerneflugten er afblæst,« siger Bent Winther og griber fat i et ugebrev fra august, hvor to tegnede hjerner med arme, ben og kufferter krydser hinanden på vej ind og ud af Danmark. Artiklen bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik, som A4 selv har fået lavet, og den er relevant i forhold til den skattepolitiske debat, fordi de veluddannedes udrejse bruges som argument for at sænke top- eller mellemskatten.
»Vores vinkel er, at hjerneflugten er en myte, fordi der procentvis ikke er flere naturvidenskabelige kandidater, der forlader Danmark i dag end for tyve år siden, og fordi de fleste af dem, der rejser ud, vender tilbage igen. Du kunne også have haft den vinkel, at der i 2002 var 252 naturvidenskabelige kandidater, der rejste ud af Danmark, og at det er mange. Sådan har vi ikke valgt at vinkle, men synspunktet kommer frem inde i artiklen, hvor vi citerer DA. Jeg tror, vi har det som de fleste journalister: Vi vælger et emne og en vinkel, men vi skævvrider ikke materialet,« siger han.

Henne ved redaktionssekretær Gladis Johanssons plads er en lille papirdynge med rettede prøveprint vokset frem på gulvet.

 

Med jævne mellemrum går hun tværs gennem lokalet for at nå hen til layouter Lisbeth Frellsens sorte fladskærm.

»Jeg vandrer og vandrer. Jeg får snart en pokal fra Dansk Vandrelaug,« siger Gladis Johansson.

Så er sidste punktum sat i denne uges A4.

Lisbeth Frellsen trykker på tasten og sender det færdige ugebrev af sted til trykkeriet. Næste mandag kan resultatet høres i Radioavisen: »…ifølge Ugebrevet A4«.

 

Ugebrevet A4 i tal

Ugebrevet A4 udkommer 44 gange om året med 24 sider i A4-format.

Publikationen har knap 30.000 abonnenter, heraf er de 3.000 elektroniske.

Alle kan gratis få A4 i mailboksen, papirudgaven koster 900 kroner om året, hvis man ikke er medlem af et LO-forbund. Tillidsmænd fra en række LO-forbund får automatisk abonnement.

A4 er ejet af LO, og LO-formanden er ansvarshavende redaktør. Organisationen poster årligt 15 millioner kroner i projektet. Heraf går omkring 8 millioner kroner til tryk og distribution. Budgettet til iværksættelse af undersøgelser er cirka 700.000 kroner. Der er ingen annoncer.

Redaktionen har siden begyndelsen haft ti fastansatte medarbejdere: Redaktøren, fire skrivende journalister, to analytikere, en redaktionssekretær, en layouter og en HKer. Med undtagelse af den ene analytiker, der er akademiker, er hele den journalistiske stab uddannet på DJH.

Kilde: Ugebrevet A4.

 

Ugebrevet A4s historie

Da dagbladet Aktuelt lukkede og slukkede april 2001, fik fagbevægelsen behov for et nyt medie.

Et år efter gik første nummer af Ugebrevet A4 i trykken.

Forinden havde LO defineret et klart mål:
"Ugebrevet A4s formål er at sætte en faglig og politisk dagsorden for den offentlige debat; at profilere fagbevægelsen og dens grundholdninger; at medvirke og tage initiativ til en åben debat om arbejdsmarkeds- og velfærdspolitiske emner såvel som interne faglige temaer. Ugebrevet A4 skal formidle ny viden i et tilgængeligt sprog om velfærdspolitik og arbejdsmarkedsforhold og være med til at klæde tillidsrepræsentanterne, som læser ugebrevet, på til den aktuelle faglige og politiske diskussion."

Foråret 2003 gennemførte MEGAFON på vegne af LO en læserundersøgelse, der generelt viste stor tilfredshed og læselyst. Analyseinstituttet undersøgte også de voksne danskeres kendskab til Ugebrevet A4. Hver fjerde kendte eller havde hørt om publikationen.

 

Kilder: MEGAFONs rapport
»Undersøgelser af Ugebrevet A4«
samt LOs notat »Målsætning: Ugebrevet A4.«