To dage efter fagbladet Navigatørs deadline trak A.P. Møller uden forståelig begrundelse et interview tilbage. Flere andre journalister har oplevet A.P. Møller som en stærkt kontrollerende kilde.

PRESSESKY. »Jeg har aldrig været ude for en så arrogant optræden i de 23 år, jeg har været journalist.«

Freelancejournalist Peter Jürgensen er knotten over, at en direktør i A.P. Møller trak alle sine udtalelser tilbage i sidste øjeblik. Et interview med direktør Michael Guldmann Petersen fra A.P. Møller skulle have været bragt i fagbladet Navigatørs decembernummer. Men da artiklen med billede af direktøren var layoutet og bladet på vej i trykken, modtog Peter Jürgensen en mail.

»Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at vi ikke som tidligere adviseret ønsker at deltage i dette interview til Navigatør,« stod der i mailen fra direktør Michael Guldmann Petersen.

Peter Jürgensen udbad sig en forklaring, men fik først svar nogle dage senere, da det var for sent i forhold til Navigatørs deadline.

Derfor var det op til Navigatørs redaktør, Per Frederiksen, om interviewet skulle bringes. Det vovede han ikke.

»Mere end halvdelen af medlemmerne i Dansk Navigatørforening arbejder i A.P. Møller, som er vores vigtigste kilde. Bladet kan ikke holde til at blive uvenner med A.P. Møller,« siger Per Frederiksen.

Det svar, som Peter Jürgensen endelig modtog fra A.P. Møller – flere dage efter deadline – kom fra A.P. Møllers informationschef, Jette Clausen.

»Vi forstår, at vi unødigt har brugt Deres tid på en artikel, som vi har valgt for nuværende alligevel ikke at deltage i … Skulle De have haft omkostninger herved, er De velkommen til at fremsætte disse krav til os,« skrev Jette Clausen til Peter Jürgensen.

Det afviste Peter Jürgensen, som blev betalt af Navigatør.

Det er ikke normalt, at A.P. Møller betaler sig ud af sådan en situation. Tilbuddet er helt usædvanligt, skriver Jette Clausen til Journalisten i en mail.

»(Vi)…fik det indtryk, at der kunne være et økonomisk mellemværende mellem bladet Navigatøren og freelancejournalisten, som ikke blev honoreret på grund af vores beslutning.«

Jette Clausen beklager i en mail til Journalisten det sene svar fra direktøren. Men direktør Michael Guldmann Petersen forklarer ikke, hvorfor han trak sig fra interviewet om en ny skibsføreruddannelse. Informationschefen kan ikke huske detaljerne i sagen og nåede ikke at opklare dem inden Journalistens deadline. Ligesom det kun var muligt at træffe Michael Guldmann Petersens sekretær, som i øvrigt henviste til informationsafdelingen:

»De afgør, om det er go eller no go. Alt skal gennem dem,« sagde sekretæren venligt.

Informationschef Jette Clausen mener ikke, at A.P. Møller er specielt mere kontrollerende end andre store virksomheder.

»Medarbejderne må sige, hvad de har lyst til, når de udtaler sig på egne vegne. Vore chefer må gerne udtale sig inden for egne ansvarsområder. Sådan tror jeg, de fleste virksomheder gør i dag. Den uheldige sag med Navigatør er ikke sigende for, hvordan vi behandler pressen, men du kan jo spørge andre journalister, hvordan de opfatter os som kilde,« siger Jette Clausen.

Det er ikke kun Peter Jürgensen, der finder A.P. Møller svær at have som kilde. Journalist Lise Mortensen Høy, som også skriver til Navigatør, deler hans opfattelse.

»Hvis jeg er heldig, får jeg nogle cool facts. Det er ekstremt svært at få en navigatør i tale, for ingen tør sige noget, uden det er godkendt ovenfra, og det er svært,« siger Lise Mortensen Høy.

Erhvervsjournalist Bjørn Lambek fra Politiken er medforfatter på en ny biografi om Mærsk Mc-Kinney Møller, der ejer det meste af A.P. Møller sammen med sin familie. Bjørn Lambek er heller ikke imponeret af A.P. Møllers pressehåndtering.

»Helt overordnet set er de tunge at danse med. Da vi skrev biografien, bad Mærsk Mc-Kinney Møller alle kilder tæt på ham selv om ikke at udtale sig til os. Vi oplevede, at selv ansatte i statsadministrationen ikke turde sige noget, før de havde spurgt om lov på Esplanaden (hvor A.P. Møllers hovedkvarter ligger). Der er kun direkte adgang til A.P. Møller, når de en gang om året aflægger regnskab, så er det ligesom juleaften,« siger Bjørn Lambek.

Journalist Jacob Vestergaard, Fyens Stiftstidende, dækker Odense Staalskibsværft A/S, der ejes af A.P. Møller. Han har ikke i sit daglige arbejde problemer med kilderne på skibsværftet, men er blevet bremset af Esplanaden:

»Esplanaden afviste uden begrundelse et harmløst interview med en dansker, der arbejdede for A.P. Møller i Kina. Og en skibsfører, som i første omgang gerne ville fortælle om sit arbejde, betingede sig efter nærmere eftertanke at få ret til at skrotte slutproduktet. Den aftale ville jeg ikke indgå,« siger Jacob Vestergaard.

Erhvervsjournalisterne Uffe Hansen fra Børsen og Erik Eisenberg fra Ekstra Bladet mener ikke, at A.P. Møller er en mere kontrollerende kilde end andre virksomheder.

»Jeg kan slet ikke genkende det der. Der er masser af situationer, hvor A.P. Møller siger nej til at medvirke med udtalelser. Men den mulighed bruger alle mulige andre kilder også. Jeg har aldrig oplevet, at de har forsøgt at standse det, jeg har skrevet, og jeg har heller ikke haft svært ved at komme igennem til kilderne,« siger Erik Eisenberg.

I øvrigt valgte Navigatør at fylde den tomme side i bladet ud med en meddelelse. Her forklarede redaktøren, hvorfor der ikke var en artikel med A.P. Møller-direktøren.