search

A B C & skriftnørder

Årlig international messe om skrifter, karakterer og trends samler bogstavnørder fra hele verden. Det er bogstavernes modemesse.Koryfæerne var der.

Årlig international messe om skrifter, karakterer og trends samler bogstavnørder fra hele verden. Det er bogstavernes modemesse.

Koryfæerne var der.

"Vi fik set, hvem der står bag de nye skrifttyper," siger Jesper Fagerlund, der går på 5. semester på Den Grafiske Højskole. Både han og Katrine Granholm fra 3. semester er lidt benovede over, at de internationale berømtheder også tog sig tid til at snakke med de studerende både i pauserne og til den store fest.

Cirka 500 fra ind- og udland var samlet til AtypI-konference i Falkonercentret fire dage i september.

Her gik alle rundt og kiggede på nye og gamle skrifter, hørte skriftdesignerne og andre foredragsholdere fortælle om skrifter og typografi. Såvel det nye som det historiske.

Lucas de Groot var en af koryfæerne. Han har designet en af verdens største samlede skriftgrupper, men var i år kun med som deltager.

Hans skriftgruppe omfatter både bogstaver med og uden seriffer (de små afslutningsstreger på bogstaverne, nogen gange kaldet "fødder") samt mixede versioner. Alle sammen i syv styrker inklusiv de såkaldte kapitæler (store bogstaver i små bogstavers højde), kursive varianter med flere.

Lederen af Den Grafiske Højskole og med-arrangør af konferencen Henrik Birkvig fortæller de studerende, at Groot designede skriftgruppen, inden han fik børn – dengang han havde tid til at være mere "nørdet". Det var dengang, han var ansat hos Fontshop i Berlin, der er blandt verdens største leverandører af skrifttyper.

 

Random-twins
Blandt andre, der fascinerede, var to hollændere: Just von Rossum og Erik van Blokland. Ofte omtalt som anarkisterne i den typografiske verden.

Katrine Granlund fortæller, at de er af den type, der hellere vil lave et program, som kan lave arbejdet for dem – end selv at lave arbejdet. Også selv om det tager lige så lang tid at lave programmet, som det ville have taget at lave arbejdet.

Henrik Birkvig husker dem fra AtypI-konferencen i 1990, der fandt sted i Oxford. Den-gang gjorde de oprør mod de fuldstændig perfekte og ens computer-bogstaver. De skabte Times New Random, der senere blev til skriftfamilien Beowolf. Ved at lave et program, der får det enkelte bogstav til at ændre sig en lille smule i forhold til sidste gang, det blev trykt, brød de med de nye tiders perfekte bogstaver.

"Ved at trykke på den måde får man noget, der minder om blysatte tekster," forklarer Henrik Birkvig.

Random-twins bliver de to hollændere kaldt.

Senere har de kreeret et frimærke efter samme princip, d.v.s. at ikke to frimærker er ens.

De har lavet andre eksperimenter, blandt andet en skrift med udgangspunkt i den kendte Dymo-tang, den der laver strimler med prægede bogstaver til ringbind, reoler etc., samt en speciel skrift af de gummibogstaver, børn leger med.

De har lavet en sød digital tegnefilm om deres egne skrifter. Den handler om det lille a, der bliver overfaldet af det store A. Det lille a bliver dog reddet af Typoman – bogstavernes Superman.

"De to hollændere har gjort hele den typografiske verden mere stueren," mener Jesper Fagerlund. Henrik Birkvig supplerer:

"Mindre fisefornem."

De studerendes respekt er ikke til at tage fejl af:

"De kan håndværket, lave de digitale fonte, før de begynder at lave ballade," lyder det respektfuldt.

Som vinkenderen, der kan skelne den franske vin fra den californiske, kan bogstavnørderne kende forskel på den nye generation af franske designere og de danske, selv om globaliseringen også har sat ind her.

"I dag er der mere tale om generationsforskelle," mener Katrine Granlund og forklarer, at tidligere var Norden meget præget af groteske skrifter, mens man i Sydeuropa mere brugte antikva.

 

Dansk design
Katrine Granlund brugte tid på at studere de mange plancher, forskellige designere havde lavet med deres bogstaver. Blandt andet så hun på det danske firma Kontrapunkt, som har designet bogstaver til blandt andet Danske Bank, DSB og BG Bank.

Jesper Fagerlund og Katrine Granholm kaster sig ud i en respektfuld snak om firmaets design. Det tager udgangspunkt i en Eurostyle – en firskåren skrift med runde hjørner – men den er udviklet til at blive "mere lækker og mere spænstig".

Lige nu er Bo Linneman fra Kontrapunkt, en af oplægsholderne på AtypI, i gang med at designe en ny skrift til et nyt designprogram for den nye og udbyggede Billund Lufthavn.

Den viste han noget af på konferencen, selv om den ikke er færdig endnu. Blandt andet mangler han at få placeret en lille bi helt rigtigt.

"Kontrapunkt kører klart med en stil, og man kan altid genkende den," siger Katrine Granlund.

Både hun og Jesper Fagerlund nævner også Lotte Reinert som en af dem med spændende plancher. Hun har designet skriften til Botanisk Haves nye skilte.

På spørgsmålet om, hvad der gør et bogstav flot, svarer Jesper Fagerlund:

"Hvad er en flot kvinde?" og Katrine supplerer:

"Det kommer an på, hvad bogstavet skal bruges til, og det kommer an på smag og den givne funktion. Hvad der er flot til et damemagasin, er ikke flot til et herremagasin. Det skal også være en type, der er flot både i små og store bogstaver.

"Skær ikke i en Cooper Black," erklærer Jesper Fagerlund med et skævt grin til Henrik Birkvig, der griner veltilpas.

Cooper Black er en type, der ofte bliver brugt til skrifter på vaskerier og pizzarier. En blød og rund skrift. Whauv-agtig, kalder Jesper Fagerlund den. Sådan en skrift giver ham lyst til at skære i den og få den til at gå lidt i stykker. Katrine Granholm kalder det en kitschet 70'er skrift. På det her tidspunkt løfter Henrik Birkvig sin sweater op og afslører, at han indenunder bærer en t-shirt med Cooper Black skrift. Han er nemlig formand for Cooper Black Klubben – en klub for skriftnørder.

"Det er altså bare ikke en skrift, man kan bruge til Det Kongelige Bibliotek," siger Katrine Granholm.

"Den gode smag ændrer sig," mener Henrik Birkvig, og Katrine Granholm uddyber:

"Det er ligesom med tøj. Det, der er ultra trendy nu eller vildt futuristisk er måske lavet i 50erne. For eksempel Eurostyle, som Kontrapunkt er inspireret af, er vildt moderne at se på nu, selv om den er fra 50erne. "

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen