97-årige Else i sit hjem i Aarhus

FOTOGRAF: Hanna Lenz

FOTOGRAF: Hanna Lenz

»Jeg nød at lave historien om Else. Vi kom så tæt på hinanden, at vi stadig er venner. Jeg ville både skrive en artikel og tage billeder, men den første dag drak vi bare te sammen og snakkede. Det var ikke et interview, men en samtale, hvor jeg også fortalte meget om mig selv. Jeg begyndte langsomt at tage billeder af hende og brugte omkring et par uger på det.

Jeg kan lide stilheden i billedet af Else med sin lup med lys i. Men der er også et element af ensomhed, som jeg tror gælder for mange ældre mennesker, fordi vennerne er døde, og deres familie har travlt. Da jeg viste hende billederne, sagde hun, at jeg virkelig havde fanget hende, og at hun havde følt sig meget tryg ved at have mig på besøg. Det gjorde mig meget glad.

Mødet med Else har lært mig, at hvis man vil lave noget godt, så skal man interessere sig for de personer, man møder, og bruge tid på at lære dem at kende.

Historien om Else er meget vigtig for mig. Fordi den både handler om hende, men også om at vi alle sammen bliver gamle en dag. Hvordan ønsker vi selv at leve som gamle, og hvordan gør vi ældres liv så godt som muligt?«

Hanna Lenz er tysk freelancefotograf og var i 2010-2011 udvekslingsstuderende på Journalisthøjskolens fotolinje.

Billedet har været bragt i Samvirke december 2011.

0 Kommentarer