902 medier kan være på kant med lovgivning om persondata

Det er ikke nok at have anmeldt sig under Pressenævnet, hvis man som medie vil være undtaget fra persondatareglerne i GDPR-forordningen. Medier skal også anmelde sig hos Datatilsynet, og det har kun de færreste gjort
  • Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
    943 medier har anmeldt sig under Pressenævnet – men kun 41 medier har anmeldt sig som offentlig database under Datatilsynet.
11.09.2018 · 15:51

Medier er som udgangspunkt undtaget den relativt strikse lovgivning om persondata, som blandt andre virksomheder og myndigheder skal opfylde. Men det gælder kun, hvis de har anmeldt sig både hos Pressenævnet og Datatilsynet.

Det erfarede Netavisen Gribskov sidste uge, da de forud for et af kommunens borgermøder var blevet advaret af kommunen om, at de på grund af de nye GDPR-regler risikerede en bøde, hvis de dækkede borgermødet uden samtykke fra de tilstedeværende ved mødet. Netavisen Gribskov fik fat i Datatilsynet, som de ikke har været anmeldt under hidtil.

”Det er vi i proces med at blive nu,” sagde David Abildgaard, redaktør for Netavisen Gribskov.

Men det er næppe det eneste medie, som kan være på kant med persondatareglerne, når de begiver sig til større forsamlinger for at dække møder eller andre begivenheder med lyd, billede eller citater.

Samtykke fra hver eneste deltager

Ifølge Pressenævnets hjemmeside har i alt 943 medier anmeldt sig under Pressenævnet. Til gengæld er der ifølge Datatilsynet blot 41 medier, der har anmeldt deres medie til Datatilsynet som en offentlig tilgængelig database. Det er den, som handler om retten til at publicere for eksempel tekster og billeder.

Hvis tallene er fuldt opdaterede, er der altså 902 medier, som nok har sikret sig, at de hører under medieansvarsloven, men som stadig skal opfylde GDPR-forordningens bestemmelser om for eksempel samtykke fra de personer, man citerer eller afbilder på sit medie.

I yderste instans skal for eksempel en lokaljournalist altså stille sig i døren, når kommunen holder borgermøder, og spørge hver enkelt deltager om samtykke til, at mødet dækkes journalistisk.

”Det at anmelde et medie til Pressenævnet i henhold til medieansvarsloven betyder ikke, at man er undtaget fra de databeskyttelsesretlige regler. Hvis man skal undtages direkte, så kræver det, at man anmelder sine informationsdatabaser til Datatilsynet og Pressenævnet efter reglerne i lov om massemediers informationsdatabaser,” siger Mikkel B. Stenalt, fuldmægtig i Datatilsynet.

En risikabel gråzone

Han fortæller, at medier, der publicerer fra større møder og lignende, befinder sig i en juridisk gråzone, hvis de alene har anmeldt sig under Pressenævnet.

I databeskyttelsesloven findes nemlig også en bestemmelse, som gør det muligt at blive undtaget fra persondatalovgivningens skrappeste fortolkning, hvis man kan argumentere for, at man handler i ytringsfrihedens eller informationsfrihedens tjeneste.

”Hvis man har tilmeldt sig Pressenævnet, men ikke Datatilsynet, gælder det som tommelfingerregel, at hvis man tager et portrætbillede, kræver det samtykke, men hvis man tager situationsbilleder, kan det i udgangspunktet godt ske uden samtykke. Men det vil altid bero på en konkret vurdering. Så jeg vil sige, at det er ret risikabelt at basere sin generelle behandling af persondata på undtagelsen om hensynet til informations- og ytringsfriheden,” siger Mikkel B. Stenalt.

Han tilføjer, at medier i princippet også har pligt til at oplyse de personer, de indhenter eller publicerer oplysninger om, om en række forhold – blandt andet hvem den dataansvarlige på mediet er, medmindre de altså er anmeldt både under Pressenævnet og under Datatilsynet.

”Det er en ret besværlig smøre at skulle igennem som medie. Men det er altså også noget, man skal tage stilling til konkret i situationen, hvis man ikke er undtaget fra de databeskyttelsesretlige regler,” siger Mikkel B. Stenalt.

I yderste instans risikerer medier en bøde, hvis de ikke har anmeldt sig under Datatilsynet og forbryder sig mod lovgivningen om persondata.

Kommentar

11/09/2018 - 20:44

Peter Nielsen

Jeg forstår det ikke. Hvor fremgår det at man helt eller delvist fritages fra GDPR ved at tilmelde sig pressenævnet?

12/09/2018 - 09:09

Thomas Pallesen

Selvom der er få rene tryk-, radio- eller TV-medier tilbage, bør der nok understreges, at ovenstående artikel handler om netmedier. "Gamle" medier skal kun tilmelde sig Datatilsynet, hvis man har en intern redaktionel informationsdatabase, fx en kildeliste. Ellers er man omfattet af den generelle undtagelse for journalistisk virksomhed i databeskyttelseslovens §3 stk. 8.

12/09/2018 - 09:58

Marie Nyhus

Kære Peter,
Tak for din kommentar.
Jeg synes også, det er kompliceret stof - men medier er netop ikke undtaget direkte fra GDPR, hvis de alene har tilmeldt sig Pressenævnet. Det kræver, at medier også anmelder sig under Datatilsynet efter det som hedder lov om massemediers informationsdatabaser. Du kan læse mere på Datatilsynets hjemmeside her: https://www.datatilsynet.dk/emner/medier-og-udgivelser/
Bedste hilsner, Marie.

12/09/2018 - 11:49

Thomas Pallesen

Hej Peter
Uddybning: Af Mediedatabaseloven fremgår følgende:

§ 6. En offentligt tilgængelig informationsdatabase skal for at blive omfattet af loven ud over at være tilgængelig for enhver på almindelige forretningsvilkår være anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet med angivelse af, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen.

Et netmedie er en sådan"offentligt tilgængelig informationsdatabase", og Registertilsynet skal i dag forstås som Datatilsynet.

12/09/2018 - 12:58

Jan Jørgensen

På Datatilsynets hjemmeside ligger der to opgørelse over "Anmeldte redaktionelle informationsdatabaser i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser".
I den ende opgørelse står der 429 medier bla. Berlingske og Århus Stifttidende.
På den anden opgørelse står der andre 41 medier. Sammenlagt i alt 470.

13/09/2018 - 07:40

Thomas Pallesen

@ Jan Jørgensen
Og det er den anden opgørelse (over offentligt tilgængelige
informationsdatabaser), der retteligt burde indeholde hundredevis af navne, som Journalisten.dk skriver.

13/09/2018 - 07:54

Jan Jørgensen

De ligger på samme link:
https://www.datatilsynet.dk/media/6900/samlet-oversigt-over-massemediers-informationsdatabaser.pdf
På samme PDF, og de har samme overskrift. Se det selv.

13/09/2018 - 16:31

Thomas Pallesen

Øh, nej det har de faktisk ikke...
Den første liste har overskriften:
"Anmeldte redaktionelle informationsdatabaser i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser"

og den anden har overskriften

Anmeldte offentligt tilgængelige informationsdatabaser i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser

De to lister referer til henholdsvis kapitel 2 og kapitel 3 i mediedatabaseloven.
mvh Thomas

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

Kommunikationsdirektør

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 24.09

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10