902 medier kan være på kant med lovgivning om persondata

Det er ikke nok at have anmeldt sig under Pressenævnet, hvis man som medie vil være undtaget fra persondatareglerne i GDPR-forordningen. Medier skal også anmelde sig hos Datatilsynet, og det har kun de færreste gjort

Medier er som udgangspunkt undtaget den relativt strikse lovgivning om persondata, som blandt andre virksomheder og myndigheder skal opfylde. Men det gælder kun, hvis de har anmeldt sig både hos Pressenævnet og Datatilsynet.

Det erfarede Netavisen Gribskov sidste uge, da de forud for et af kommunens borgermøder var blevet advaret af kommunen om, at de på grund af de nye GDPR-regler risikerede en bøde, hvis de dækkede borgermødet uden samtykke fra de tilstedeværende ved mødet. Netavisen Gribskov fik fat i Datatilsynet, som de ikke har været anmeldt under hidtil.

”Det er vi i proces med at blive nu,” sagde David Abildgaard, redaktør for Netavisen Gribskov.

Men det er næppe det eneste medie, som kan være på kant med persondatareglerne, når de begiver sig til større forsamlinger for at dække møder eller andre begivenheder med lyd, billede eller citater.

Samtykke fra hver eneste deltager

Ifølge Pressenævnets hjemmeside har i alt 943 medier anmeldt sig under Pressenævnet. Til gengæld er der ifølge Datatilsynet blot 41 medier, der har anmeldt deres medie til Datatilsynet som en offentlig tilgængelig database. Det er den, som handler om retten til at publicere for eksempel tekster og billeder.

Hvis tallene er fuldt opdaterede, er der altså 902 medier, som nok har sikret sig, at de hører under medieansvarsloven, men som stadig skal opfylde GDPR-forordningens bestemmelser om for eksempel samtykke fra de personer, man citerer eller afbilder på sit medie.

I yderste instans skal for eksempel en lokaljournalist altså stille sig i døren, når kommunen holder borgermøder, og spørge hver enkelt deltager om samtykke til, at mødet dækkes journalistisk.

”Det at anmelde et medie til Pressenævnet i henhold til medieansvarsloven betyder ikke, at man er undtaget fra de databeskyttelsesretlige regler. Hvis man skal undtages direkte, så kræver det, at man anmelder sine informationsdatabaser til Datatilsynet og Pressenævnet efter reglerne i lov om massemediers informationsdatabaser,” siger Mikkel B. Stenalt, fuldmægtig i Datatilsynet.

En risikabel gråzone

Han fortæller, at medier, der publicerer fra større møder og lignende, befinder sig i en juridisk gråzone, hvis de alene har anmeldt sig under Pressenævnet.

I databeskyttelsesloven findes nemlig også en bestemmelse, som gør det muligt at blive undtaget fra persondatalovgivningens skrappeste fortolkning, hvis man kan argumentere for, at man handler i ytringsfrihedens eller informationsfrihedens tjeneste.

”Hvis man har tilmeldt sig Pressenævnet, men ikke Datatilsynet, gælder det som tommelfingerregel, at hvis man tager et portrætbillede, kræver det samtykke, men hvis man tager situationsbilleder, kan det i udgangspunktet godt ske uden samtykke. Men det vil altid bero på en konkret vurdering. Så jeg vil sige, at det er ret risikabelt at basere sin generelle behandling af persondata på undtagelsen om hensynet til informations- og ytringsfriheden,” siger Mikkel B. Stenalt.

Han tilføjer, at medier i princippet også har pligt til at oplyse de personer, de indhenter eller publicerer oplysninger om, om en række forhold – blandt andet hvem den dataansvarlige på mediet er, medmindre de altså er anmeldt både under Pressenævnet og under Datatilsynet.

”Det er en ret besværlig smøre at skulle igennem som medie. Men det er altså også noget, man skal tage stilling til konkret i situationen, hvis man ikke er undtaget fra de databeskyttelsesretlige regler,” siger Mikkel B. Stenalt.

I yderste instans risikerer medier en bøde, hvis de ikke har anmeldt sig under Datatilsynet og forbryder sig mod lovgivningen om persondata.