En freelancer, der udelukkende arbejder for InMente, tjener cirka 20.000 kroner om måneden. Uden ferie, uden løn under sygdom, uden noget. Det er løntrykkeri, siger FreelanceGruppen.Det er markedsprisen, siger InMentes chef.

Man bliver ikke rig af at arbejde som freelancer for mediebureau-et InMente. Den typiske betaling er 880 kroner per artikel, og så har man normalt en aftale om at levere 25 artikler om måneden. Det giver 22.000 kroner om måneden. Et beløb, der som regel skrumper med 2000 kroner, fordi InMente skal have betaling, hvis man bruger et af kontorerne i København eller Århus. Det gør alle.

Tilbage er 20.000 kroner for 25 artikler. En artikel er en historie på 100 linjer. Hvis man skriver 200 linjer, gælder det for to artikler. Og omvendt, hvis man skriver noter, skal der ti styk til, før man kan blive godskrevet for en artikel.
Ovenstående tilbud er det, de fleste freelancere bliver præsenteret for, hvis de vil arbejde for InMente. Nogle leverer dog lidt færre eller lidt flere artikler. Det viser en rundringning til en række tidligere og nuværende medarbejdere.
At InMente betaler 880 kroner for en artikel, får medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund Kristian Melgaard til at tale med store bogstaver.

"Det er rendyrket løntrykkeri," siger Kristian Melgaard, der også selv er freelancer og tidligere formand for FreelanceGruppen.

"Lønnen er i overensstemmelse med markedsprisen," svarer Steffen Hou, der er en af to ejere af InMente. Steffen Hou bekræfter over for JOURNALISTEN, at 880 kroner er den typiske betaling for en artikel, der leveres til JP Århus eller JP København, men tilføjer dog, at andre artikler kan give mere. Hidtil har JP København og JP Århus været de altoverskyggende kunder hos InMente.

Steffen Hou understreger også, at fasttilknyttede freelancere har rig mulighed for at arbejde for andre end InMente, så længe de opfylder deres kvote. Samtidig siger han, at InMentes freelancere ikke skal lede efter ret mange historier som andre freelancere, da de ofte får serveret opgaver.

Rune Skyum-Nielsen var freelancer for InMente fra april til august i år, han bekræfter, at der var tid til at arbejde for andre end InMente.

"Jeg havde ikke problemer med at nå "kvoten"," siger den 24-årige journalist, der i dag er ansat på Dagen. Han vurderer, at det tog ham tre uger at lave "kvoten", så han havde en uge til at skrive for andre.

Andre InMente-folk beskriver det derimod som hårdt arbejde at få tid til at lave artikler ud over "kvoten", men ingen har lyst til at stå frem med navn.

InMentes betaling af freelancere er interessant, fordi mange ser bureauet som et symbol på en ny tid inden for den trykte medie-verden. I stedet for at have faste medarbejdere på dyre overenskomster ser det ud til, at aviser og andre medier i højere grad hyrer firmaer udefra til at lave artikler eller andre opgaver.

Trads ind i InMente
Fordelen ved et eksternt firma som InMente er, at det er langt mere fleksibelt. Kunden kan droppe det lynhurtigt eller flytte det til helt nye opgaver i morgen.

Mønsteret kendes fra tv-verdenen, hvor produktionsselskaber har eksisteret i mange år. Selskaberne leverer programmer, serier eller – som det senest har været tilfældet hos DR – et helt stofområde, underholdningsstoffet.
I dette forår fyrede JP 18 journalister samtidig med, at avisen begyndte at købe mere stof af InMente. Fastansatte med gode lønninger blev erstattet af fleksible freelancere til betydeligt lavere løn.

Eller til 20.000 kroner om måneden for nu at være præcis.

Dertil kommer, at InMentes freelancere ikke skal have betaling for sygedage, barsel, ferie og en lang række af de andre fordele, som står i de fastansattes overenskomst.

Der er penge at spare ved at bruge freelancere, og det er også grunden til, at hver anden artikel i JP København er lavet af InMente eller andre freelancere (se artikel dette opslag). Og det er ikke kun JP, der har fået øjnene op for fidusen. Den Liberale Presse har netop indgået en aftale med InMente, og senest er Informations chefredaktør, David Trads, intrådt i en slags rådgivende bestyrelse for InMente.

David Trads:
"InMente er fremtidsrettet, og det er sat i gang af nogle ivrige iværksættertyper, som der er stor brug for i den skrevne presse. Det er vigtigt, at også medierne er opmærksomme på, at mange journalistiske ydelser med fordel kan leveres af folk udefra."
Hvis man spørger, hvad venstrefløjens avis laver sammen med to strømlinede iværksættergutter, så falder svaret prompte:
"Information er en almindelig privat virksomhed. Det er alle dagblade i øvrigt. Indtægter og udgifter skal passe sammen," siger David Trads, som synes 880 kroner per artikel lyder helt okay.

"Burde få 50.000"
Det synes Journalistforbundet ikke. Medlem af FreelanceGruppens bestyrelse Per Jensen har været med til at oprette et free-lancenetværk for Berlingske Tidende. Derfor har han været i kontakt med mange freelancere, som leverer til aviser. Han mener ikke, at 880 kroner per artikel adskiller sig mærkbart fra de andre avisers betaling, men InMente udgør alligevel bunden, vurderer han.

Per Jensen erkender, at man ikke kan lave en direkte sammenligning, når freelancere på InMente har faste leveringsaftaler og dermed en stor tryghed. Men han mener alligevel, at freelancerne på InMente burde have to og en halv gang mere, end de får nu. Altså 50.000 kroner i stedet for 20.000 kroner.

"Det er ikke realistisk," konstaterer Steffen Hou tørt.

"Vi har ingen problemer med de honorarer, som vi tilbyder folk. Vi har på intet tidspunkt mødt utilfredshed. Skulle der være nogle af de journalister, vi samarbejder med, som ønsker en dialog om lønnen, er de velkomne til at henvende sig," siger InMente-chefen.

Det er ikke sandsynligt, at freelancerne ønsker "dialog" om deres løn. Et lille stillingsopslag fra InMente i forrige nummer af JOURNALISTEN medførte 149 ansøgninger.

Der er med andre ord massevis af unge arbejdsløse journalister, som gerne vil skrive artikler for 880 kroner. Et faktum, der ærgrer Kristian Melgaard.

"Jeg mener, at alle freelancere skal holde sig væk fra InMente og alle andre aviser," siger hovedbestyrelsesmedlemmet.

INMENTE FASTANSÆTTER
I sidste uge fastansatte InMente endnu tre journalister. De arbejder som freelancere på bureauet nu og er fastansat per 1. november. Dermed bliver der fem fastansatte på InMente plus de to chefer og to praktikanter.

Samtidig drosles antallet af fasttilknyttede freelancere ned til tre.

"Det har hele tiden været vores mål at fastansætte endnu flere journalister," siger Steffen Hou.

Følgende er, hvad Steffen Hou siger om lønnen:

"Alle fastansatte er omfattet af ferieloven og funktionærlovens bestemmelser. Lønningsmæssigt ligger InMente tæt på metroXpress og Information."

Læs også:Freelancere fylder mere på aviser