Dansk Journalistforbund er et demokratisk kludetæppe. Forbundet består af medarbejderforeninger, geografiske kredse, specialgrupper og -foreninger, og den komplicerede struktur udløser, at vi skal betale vidt forskelligt kontingent – flere af de faglige klubber kan du nemlig ikke slippe for at være medlem af.

Tilsammen fik DJ’s kredse, specialgrupper og -foreninger sidste år i runde tal 8 millioner kroner i kassen, viser Journalistens gennemgang af 2015-regnskaberne. 

Langt størstedelen af pengene kom fra medlemskontingenter. Og dem er der over årene rullet så mange ind af, at der med udgangen af 2015 er blevet opbygget en egenkapital på 7,7 millioner kroner. 

»Jeg synes på mange måder, vi prøver at bruge pengene. Det er bare ikke altid så nemt – nogle gange bliver ting ikke til noget, andre gange koster de ikke så meget som forventet. Og vi brænder jo heller ikke bare pengene af. Det skal jo være fornuftigt, og vi vil meget nødigt bruge penge bare for at bruge dem,« siger Per Roholt, formand for specialgruppen DJ Kommunikation, som sidste år hentede 434.018 kroner ind fra medlemmerne og har en formue på over en halv million. 

I DJ’s suverænt største kreds, den københavnske Kreds 1, har man en egenkapital på mere end 1,1 millioner, som man kan bruge af. Det er for meget, mener kredsformand Frederik Juel: 

»Derfor har vi også kørt med underskud på driften i nogle år. Vi budgetterer også næste år med underskud, så vi bliver ved med at høvle af formuen og bruge pengene på medlemmerne i stedet,« siger han.

Forskel på kontingenter

Størrelsen på det enkelte medlems samlede kontingent til DJ’s decentrale enheder kan spænde fra en 20’er til mere end 200 kroner om måneden, afhængigt af hvad man laver, hvor mange steder man skal være medlem, og hvad kontingentet er.

Lad os tage et eksempel i den økonomisk tunge ende:

Bjarne Bergius Hermansen er pressefotograf bosiddende i Københavns-området og ansat i DR. Ligesom alle andre DJ-medlemmer tilhører Bjarne automatisk den geografiske kreds, han bor i – her den københavnske Kreds 1. Det koster 20 kroner i kontingent. 

Derudover betaler Bjarne også 80 kroner om måneden til specialforeningen Pressefotografforbundet. Her skal han ifølge DJ’s love være medlem, fordi han arbejder med pressefotografisk arbejde. 

Sidst men ikke mindst betaler Bjarne også et tvungent kontingent på 140 kroner om måneden til DR’s medarbejderforening. Var han freelancer eller ansat på en arbejdsplads uden en medarbejderforening, skulle han i stedet være medlem af en af DJ’s såkaldte specialgrupper – for eksempel Freelancegruppen eller DJ Fotograferne. Alle, der ikke er i en medarbejderforening, skal være i en specialgruppe, som dækker ens arbejdsområde. 

For Bjarnes vedkommende løber hans kontingent til medarbejderforening, kreds og specialforening samlet op i 240 kroner. Pengene kommer oven i det beløb, der er ens for alle fuldt betalende DJ-medlemmer: Nemlig 390 kroner i forbundskontingent og 70 kroner til konfliktkassen. Alt i alt betaler Bjarne Bergius Hermansen altså 700 kroner om måneden for at være fagligt organiseret.

»Jeg har det ikke specielt problematisk med at skulle betale kontingent de her forskellige steder. Det er ikke noget, der kan hidse mig op. Men 700 kroner er da selvfølgelig mange penge,« siger han. 

Kreds 1-formand: Pengene er givet godt ud

Også DJ’s formand, Lars Werge, erkender, at det kan blive dyrt: 

»Det kan hurtigt løbe op for den enkelte. Derfor er der også en klar forventning hos vores kolleger om, at vi skal levere noget for den pris, man betaler,« siger han.  

En af de vigtigste opgaver for DJ’s kredse, specialgrupper og -foreninger er at arrangere faglige og sociale aktiviteter for medlemmerne. Og netop dén post er ofte også regnskabets tungeste, viser Journalistens gennemgang af sidste års regnskaber for kredse, specialgrupper og -foreninger.

Eksempelvis brugte den københavnske Kreds 1 sidste år 603.095 kroner af årets samlede indtægt på 1.836.573 kroner på ”medlemsmøder” og ”honorar vedrørende arrangementer” – blandt andet fyraftensmøder og biografture i form af Kredskino. 

»Jeg mener bestemt, at de penge er givet godt ud. Sidste år havde vi i snit lidt mere end 60 deltagere til vores 44 arrangementer. Der er solid oppakning til dem, så målt på den måde er de en god succes,« siger Kreds 1-formand Frederik Juel.

De 60 deltagere i snit skal ses i lyset af, at Kreds 1 har næsten 9.300 af forbundets cirka 17.000 medlemmer.

Distriktsbladgruppe-formand: En udfordring at få pengene brugt

Mens Kreds 1 helt bevidst brugte flere penge sidste år, end de fik ind på kontoen, sluttede året andre steder med et overskud på kontoen. Blandt andet i Kreds 2, der dækker Sjælland uden for hovedstadsområdet. Her formåede man kun at brænde lidt over halvdelen af de knap 200.000 kroner af, som i årets løb blev hentet ind i kontingenter. Kun 19.607 af dem blev brugt på medlemsaktiviteter. Som Journalisten tidligere har beskrevet, var kredsens største succes et besøg på Assistens Kirkegård, hvor otte var tilmeldt. En anden af årets medlemsaktiviteter var en såkaldt ”faglig fredagsbar”, men regnskabet afslører, at festivitassen ikke har været voldsom: Der blev brugt 175 kroner på baren. 

Også regnskabet for DJ’s mindste specialgruppe, Distriktsbladgruppen, vidner om, at det har været svært at få brændt pengene af. Knap en tredjedel af Distriktsbladgruppens relativt begrænsede indtægter på 45.442 kroner i 2015 stod uvirksomt hen på kontoen ved regnskabsårets udgang.         Pengene kommer oven i specialgruppens egenkapital, som i forvejen var på 105.000 kroner, og som nu er over 118.000 kroner. 

»Det kan godt være en udfordring at få pengene brugt. Vi er jo den mindste specialgruppe, og vi skrumper næsten måned for måned. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i bestyrelsen de seneste par år har diskuteret, om vi fortsat har en eksistensberettigelse som selvstændig specialgruppe,« siger specialgruppens formand, Henrik Rath Paulsen. 

Han forklarer, at blandt andet de senere års fusioner af mediehuse betyder, at specialgruppen får færre og færre ansatte at organisere på distrikts- og ugeaviserne, fordi de i stedet kommer ind i medarbejderforeninger.  

Samlet egenkapital på cirka 8,4 millioner

Ud over de 7,7 millioner medlemskroner, som kredse, specialgrupper og -foreninger har stående, har Kreds 1 også knap 700.000 kroner bundet i en ferielejlighed i London. Dermed løber den samlede egenkapital op i cirka 8,4 millioner. 

Det er meget, mener DJ’s faglige revisor, Carsten Lorenzen, på baggrund af Journalistens præsentation af tallene.

»I forbundet er der en tommelfingerregel om, at egenkapitalen skal svare til cirka 25 procent af kontingentindtægterne. Men for kredsene og grupperne er de jo tæt på at have en egenkapital på 100 procent af indtægterne. Det er måske mere, end de behøver. De er i hvert fald velpolstrede – og de kunne nok godt tåle at bruge nogle flere penge i nogle år eller sætte kontingentet en lille smule ned,« siger han. 

DJ-formand: Måske bør kontingenterne sættes ned

DJ’s formand, Lars Werge, opfordrer ligeledes formændene for DJ’s kredse, specialgrupper og -foreninger til at holde øje med, om kontingentet måske er for højt: 

»Det er vigtigt at huske, at det er medlems­kroner, de har stående. Og medlemskronerne er indbetalt for at skabe medlemsaktivitet – ikke for at skabe egenkapital. Vores specialgrupper og kredse er langt hen ad vejen aktivitetsbårne og aktivitetsbestemte. Der er ikke noget, som tilsiger, at de skal have en stor egenkapital. Hvis de har for mange penge i kassen, er det helt oplagt at kigge på, om man måske skulle sætte kontingentet ned,« siger han. 

Lars Werge har i løbet af årets første måneder selv været rundt til flere af generalforsamlingerne i DJ’s kredse, specialgrupper og -foreninger. Her har han hørt flere formænd understrege, at medlemskronerne skal ud og arbejde for medlemmerne, fortæller han.  

»De siger jo, at der er fokus på det. Men når man kigger på egenkapitalens størrelse, fortæller den nogle steder en anden historie. Jeg kan ikke bestemme, at de skal bruge pengene. Men jeg synes, de skal anstrenge sig for at få pengene brugt,« siger han. 

Pressefotografformand: Vi vil godt have noget i reserve

Pressefotografforbundet er den af DJ’s decentrale enheder, som har størst egenkapital. Lige knap 2,3 millioner kroner står der på specialforeningens konto. Samtidig fik 192.386 af de kroner, de fik i kassen i regnskabsårets 2014/2015, ikke ben at gå på. Det skyldes flere ting, fortæller foreningens formand, Lars Lindskov: 

»Blandt andet har vi passet lidt på udgifterne, fordi vi godt vil have noget reserve. Når vi for eksempel laver Årets Pressefoto, kan der være indtægter, som pludselig ikke bliver, som de plejer, og så står vi med en risiko. Derfor har vi lidt bevidst prøvet at lave en opsparing, som vi kan tage af, hvis indtægterne smutter,« siger han.

Samtidig peger han på, at de også holder lidt på pengene, fordi kommende ny EU-lovgivning om fordeling af ophavsretsmidler skaber usikkerhed om de fremtidige indtægter. 

»Så det er overhovedet ikke, fordi vi ikke kan bruge pengene. Det er rettidig omhu for at kunne sikre, at vi fastholder aktivitetsniveauet,« siger Lars Lindskov. 

Men kan du forstå, hvis nogle medlemmer alligevel mener, at jeres formue på næsten 2,3 millioner tyder på, at I godt kunne sætte kontingentet ned fra de nuværende 80 kroner?  

»Ja. Det var faktisk også det, vi selv tænkte for et par år siden, hvor bestyrelsen foreslog at sætte kontingentet ned. Men det stemte generalforsamlingen imod. De ville gerne være sikre på, at vi kunne fortsætte aktivitetsniveauet,« siger han. 

Freelancegruppen: Ikke stemning for nedsat kontingent

Samme melding kommer fra flere af de andre kredse- og specialgrupper, der sidder på en stor egenkapital. Blandt andet fra Freelancegruppen, der med omkring 1.800 medlemmer er en af DJ’s største specialgrupper. Her har man efter årets resultat en formue på 1,1 millioner kroner. 

»På generalforsamlingen for to år siden foreslog et af vores medlemmer, at vi satte kontingentet ned med 10 kroner. Men det blev nedstemt med stort flertal. Det vandt slet ikke genlyd – og ingen har rejst spørgsmål om, hvorfor formuen er, som den er,« fortæller Freelancegruppens formand, Sus Falch. 

Men hvorfor har I 1,1 millioner af medlemmernes penge stående på en konto?

»Det er jo penge, som er blevet akkumuleret gennem årene. I den tid jeg har været formand, er formuen ikke øget. Og sidste år brugte vi jo faktisk af formuen. Så nej, vi samler ikke til bunke, og vi er opmærksomme på, at pengene skal ud og arbejde for medlemmerne. Det kommer de også,« siger hun. 

DJ: Kommunikation: Vi samler ikke til bunke

Per Roholt, formand for DJ Kommunikation, mener heller ikke, det er alarmerende, at hans specialgruppe har en egenkapital på lidt over en halv million. 

»Jeg ser ikke noget problem i, at vi lige nu har en fornuftig økonomi. Jeg deler synspunktet om, at man jo aldrig skal samle til bunke. Det gør vi heller ikke, og vi prøver at realisere så mange aktiviteter, som vi kan gabe over. Men vi er jo en frivillig forening, og det her er udtryk for, hvilket aktivitetsniveau vi kan kapere,« siger han.

Ifølge Lars Werge bør I anstrenge jer for at få pengene brugt. Hvad siger du til den opfordring?

»Jeg synes, DJ skal bestræbe sig på at holde sine budgetter, og så bestræber vi os på at holde vores. Vi vil ikke måles på, om vi har brugt pengene – vi vil måles på, om vi har skabt værdi for medlemmerne. På min vagt kommer det aldrig til at handle om, at vi bare skal bruge pengene, fordi de står på kontoen,« siger Per Roholt. 

I kunne jo også sætte kontingentet ned? 

»Det er helt op til medlemmerne. For to år siden var der forslag om kontingentnedsættelse, og det stemte generalforsamlingen nej til,« siger han.  

DJ's revisor: Kontingentstrukturen er for uigennemskuelig

Selv om DJ’s faglige revisor, Carsten Lorenzen, mener, at formuerne ude hos forbundets kredse, specialgrupper og -foreninger overordnet set er i den høje ende, er det ikke nok til at få ham til at »fare i blækhuset som medlem«.

Til gengæld mener han, at DJ’s kontingentstruktur med betaling til forbund, konfliktkasse, kredse og medarbejderforeninger eller specialgrupper er for uigennemskuelig. 

»Strukturen i DJ er meget kompliceret og uigennemskuelig for folk, der kommer udefra. Og den er det endda også for medlemmerne. Jeg synes, at det er et problem, at det er så svært for et nyt medlem at gennemskue, hvad det koster at være medlem hos DJ,« siger han.

DJ-formand Lars Werge er enig i, at det ikke er ideelt, at det på grund af forbundets komplicerede struktur kan være svært for potentielle nye DJ-medlemmer at gennemskue, hvad de ender med at komme til at betale i kontingent.  

»Det er en udfordring. Man ville nok ikke lave strukturen på samme måde, hvis man skulle starte fra scratch og lave den fra ny i dag. Men nu er det sådan, det er, og det kan være særdeles vanskeligt at lave om på nu. Jeg vil ikke kalde det en gordisk knude, men det er en tæt sammenvævet struktur, som vi er nødt til at se på i en helhed. Løsner man snoren i det ene hjørne, får det konsekvenser for det samlede tæppe,« siger han.