Journaliststudiet kan være krævende. I en sådan grad, at i hvert fald 76 journaliststuderende har brug for akut hjælp med deres stress-problemer. Det viser en trivselsundersøgelse, som de studerendes organisationer, KaJ, KaJO og DJ RUC har lavet i samarbejde med stress-specialisten Lis Lyngbjerg.
»Jeg er overrasket over, hvor mange der ligger i det røde felt, som er på grænsen til en langtidssygemelding,« sige Lis Lyngbjerg.
I alt har 421 studerende svaret på skemaet med spørgsmål om symptomer, der tyder på stress. Blandt andet søvnløshed. Afhængig af svarene er de blevet inddelt i tre kategorier – en grøn, en gul og en rød. I det røde niveau, ”der er akut og behandlingskrævende”, er der 76 studerende – svarende til 18 procent.
237 personer, hvilket svarer til 56 procent, er i den gule kategori, der beskrives som overbelastning, mens 108 er i den sidste kategori, hvor de trives godt.
»De sidste 10 år har man fået bygget en kultur på arbejdsmarkedet op, hvor det er normalt, at ansatte og ledere taler om og forebygger stress. Det er der ikke på studierne, og det betyder, at der kan gå lang tid, før der er nogen, som hiver fat i folk med stressproblemer, hvis de ikke selv henvender sig. Problemet med stress på det niveau er, at det er svært selv at reagere på det,« siger Lis Lyngbjerg.
Hun understreger, at grundene til, at de journaliststuderende får stress, ikke kun skal findes i studiet og praktikstederne. Det er næsten altid en kombination af flere årsager, men undersøgelsen viser, at dårlig planlægning, dårlig kommunikation og mangel på struktur på studierne og praktikpladserne er med til at presse de studerende.
Specielt på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus og Emdrup bliver det i undersøgelsen beskrevet som et stort problem med dårlig og manglende kommunikation fra skolen. På journalistuddannelsen på RUC fremhæver de studerende blandt andet studiets opbygning med 100 procents obligatorisk undervisning som et problem sammen med de mange opgaver. Den store arbejdsbyrde presser også de SDU-studerende. De peger specielt på undervisernes manglende koordinering af opgaver, som betyder, at opgaverne falder sammen.
Studielederne tager alle sammen undersøgelsen seriøst og fortæller, at de klar til at handle på baggrund af den:
»Vi tager det ret alvorligt. Det er ikke godt. Vi lever ikke af at gøre de studerende syge. Det har helt sikkert en indvirkning på de studerendes udvikling og det kreative miljø på studiet,« siger studieleder på SDU, Karsten Baagø, der fortæller, at emnet skal behandles på næste møde i studienævnet.
Det samme gælder RUC, hvor studienævnet også skal tage stilling til, hvordan man officielt forholder sig til undersøgelsen. Men studieleder Michael Bruun Andersen siger, at der skal handles:
»Undersøgelsen viser, at der er studerende, som føler sig meget stærkt pressede. Det skal der handles på. Mine overvejelser er, at vi på den ene side skal hjælpe de pressede personligt, uden at jeg ved, hvordan det præcist skal foregå. På den anden side skal vi kigge på kursusforløbet for at se, om vi kan forhindre, at folk føler sig så hårdt pressede,« siger Michael Bruun Andersen.
Rektor på DJMX, Jens Otto Kjær Hansen, har ikke selv læst undersøgelsen endnu:
»Jeg har svært ved at vurdere, hvor alarmerende det er, men jeg kan da sige, at der, hvor vi kan gøre noget, skal vi selvfølgelig gøre noget.«
Han fortæller, at skolen allerede tilbyder kurser i mindfullness for at forebygge stress, og at det muligvis er én af grundene til, at andelen af studerende i den røde kategori er lavere hos DMJX sammenlignet med SDU og RUC.
Ud over de studierelaterede belastninger bliver der i undersøgelsen blandt andet nævnt presset over ikke at leve op til egne forventninger, presset over panikdagen, det gode CV og konkurrencen med de medstuderende. Men selv om nogle af de problematikker knytter sig til journalistfaget, siger Lis Lyngbjerg, at man med undersøgelsen ikke kan sige noget om, at journaliststuderende er mere stressede end andre studerende.
Både Lis Lyngbjerg og studielederne påpeger, at der er en statistisk usikkerhed i undersøgelsen, og Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at der er grænser for, hvor meget et studie kan gøre ved problematikken:
»Selv om man gjorde alt, hvad man overhovedet kunne, fra studiets side, vil der stadig være folk med problemer, fordi der er andre faktorer, som vi ikke kan gøre noget ved. Men vi skal selvfølgelig gøre det, vi kan,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Karsten Baagø fra SDU siger, at problemet med pressede studerende er blevet værre:
»Det kommer ikke som nogen bombe for os, at mange studerende er pressede. Vi kan ikke forklare, hvorfor vi har et stigende problem med stress. Det var ikke noget, vi diskuterede i samme omfang for seks eller otte år siden. Måske er det en anden type studerende, vi har nu. Man siger, at der er en anden generation, som reagerer anderledes end tidligere og har højere krav til sig selv om at være perfekte og få topkarakter i alting. Men det har også noget at gøre med nogle uhensigtsmæssigheder i vores struktur, som vi skal kigge på,« siger Karsten Baagø.
De studerendes organisationer skal holde møde med Dansk Journalistforbund inden sommerferien for at diskutere, hvad man skal gøre ved problematikken.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er ikke bare den rene elendighed, men helt galt, at 76 journaliststuderende har behandlingskrævende stress.
Uanset, hvad årsagerne er.
Så det er godt, at de studerendes organisationer har fået lavet en trivselsundersøgelse, som peger ret klart på nogle af de områder i bl. a. uddannelsen, der kan forbedres.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Jo, sikke nogle forkælede snothvalpe: http://www.stopklynkeriet.nu/
Jeg vil også lige være med til at negligere/gøre grin med problemet, i stedet for at tage det seriøst:
" I ’min tid’ gik vi ind af døren til vores praktiksted den første dag – og gik hjem igen halvandet år senere."..."Som chefredaktør oplever jeg, at den nye generation både er mindre villig til at arbejde over end de uddannede kolleger og også hurtigere til at lægge sig syg: ”Jeg har ondt i halsen, så jeg bliver hjemme”. Skriver du med halsen? Drik en kop te og kom til tasterne." - Jonas Kuld Rathje
http://lixen.dk/?p=8858
Ja, det er den rene elendighed.
Men det skal nok gå.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Det har længe skreget på en indsats, men det er som om, at det altid har ligget mellem stolene og savnet opmærksomhed. Og vi taler om mange stole, som er i nærheden af problematikken, men alligevel i tilpas afstand, så ingen for alvor samler den op:
- DJ's repræsentanter på arbejdspladserne (og til dels de regionale kredsbestyrelser).
- DJ's apparat på i Fiskergade og på Gl. Strand.
- Uddannelsesstederne og deres praktikansvarlige.
- Studievejledningerne på skolerne
- De studerendes egne organisationer.
- Praktikvejlederne på arbejdspladserne.
- Personaleansvarlige på arbejdspladserne.
- Redaktionsgruppelederne på arbejdspladserne.
Der er altså mange parter, som har problemet inden for rækkevidde, men som aldrig får handlet, måske fordi de tænker, at det er næste led i viften, der må have ansvaret. På Journalisthøjskolen får man et stresskursus halvvejs inde i praktikforløbet, og det er typisk et tidspunkt, hvor det er gået galt for dem, det går galt for.
Så løsningen må være, at alle nævnte parter rækker ud i stedet for at holde armene for sig selv. DJ's repræsentanter på arbejdspladserne skal spille en hovedrolle i de introduktionsforløb, som praktikstederne laver i uge 1 for deres nye praktikanter. Man skal også fra dag ét vide som praktikant, hvor man kan ringe, hvis man har spørgsmål eller hvis tingene brænder på. Det ved man ikke i dag.
David Wedege
Tidligere studerende-aktiv i DJ, nu suppleant til kredsbestyrelsen i K6
Flere