75 risikerer at stå uden praktik til næste Panikdag

Praktikkoordinator Pia Færing forudser, at 75 studerende kan mangle en plads i efteråret. Hvis det holder, bliver det værre end det rekordhøje tal på sidste Panikdag. Hun mener ikke, problemet er for mange studerende. »Dimittendledigheden har aldrig været lavere,« siger hun

Hvis alle de journaliststuderende, der potentielt kan søge praktik i efteråret, vælger at søge, vil der mangle 75 praktikpladser. Det forklarer praktikkoordinator for landets tre journalistuddannelser Pia Færing.

Ved sidste Panikdag var der 50 studerende, der ikke fik en praktikplads. Pia Færing forventer, at cirka 25 af dem vil kunne finde en plads inden næste Panikdag. Men at cirka 25 vil være nødt til at søge igen til efteråret.

»Så risikerer 75 at stå uden en plads. Og det er med en forventning om, at der kommer de pladser, der plejer,« siger Pia Færing.

Alle gode viljer er samlet

Pia Færing fortæller, at der netop har været afholdt et møde med Praktikudvalget, hvor blandt andet Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening deltog.

»Alle parter var samlet, og alle var meget åbne for at se på, hvilke løsninger der kan hjælpe på det her,« siger hun.

 Pia Færing mener, det er svært at sige, om de mange manglende pladser »bare er en pukkel, eller om det er en varig krise«.

»Hvis økonomien pludselig vender, og vi får nogle af de gamle medier tilbage, så er det en pukkel. Men hvis mediekrisen fortsætter, som den gør nu, så er det en tilstand. Og ingen kan spå om, hvordan tingene ser ud om fem år. Derfor er det rigtig svært at pege på en skurk eller én løsning,« siger hun.

Lokalmedier åbner måske igen

Hun tilføjer, at der i øjeblikket er mellem to og tre om ugen fra forårets restgruppe, der får en praktikplads. Bornholms Tidende har for eksempel ansat to praktikanter for nylig.

»Det er det, der gør, at branchens parter gerne vil tage det her alvorligt. Lige nu tager de studerende faktisk det, der er,« siger Pia Færing.

Hun fortæller, at der de seneste år er røget en masse praktikpladser i yderområderne, fordi de medier ikke fik nogen ansøgere.

»Skive Folkeblad lukkede for eksempel, men jeg er i dialog med dem om at åbne op igen. Ligeså med Bornholms Tidende, som jo har taget to fra restgruppen i denne omgang. Det er flot, og det her er måske et af de håndtag, vi kan dreje på for at forbedre situationen,« fortæller hun.

Jo flere ansøgninger, desto bedre chance for praktikplads

Og selv om de studerende ikke selv kan gøre noget for at skaffe flere praktikpladser, så opfordrer Pia Færing dem til at blive skarpere på, hvad de kan og vil og ikke være kræsne i forhold til geografi og medietype.

»Jeg gjorde en interessant observation efter den sidste panikdag. Alle RUC’erne fik en plads, og de sendte i gennemsnit 5,7 ansøgninger. Det tal var 3,7 for de 50 i restgruppen. Så selv om der selvfølgelig også var studerende, som kun søgte to steder og fik en plads, så tyder det på, at jo færre skud du har i bøssen, jo større chance er der for at misse,« siger hun.

Lav arbejdsløshed blandt dimittender

»Vores fokus på den korte bane er at forbedre situationen for dem, der står uden en praktikplads, og på den lange bane er det at se på, hvad systemet kan holde til. Jeg tror ikke, det bliver en enkelt snuptagsløsning,« siger Pia Færing.

Hun fortæller også, at der ikke er umiddelbar grund til at tro, at det er antallet af optagne studerende, der er problemet.

»Der er et umage forhold mellem arbejdspladser og praktikpladser. Dimittendledigheden har aldrig været lavere i DJ, end den er nu, og RUC’s kandidatuddannelse i journalistik har den laveste arbejdsløshed blandt de færdiguddannede ud af alle deres uddannelser,« siger hun.