Hvis alle de journaliststuderende, der potentielt kan søge praktik i efteråret, vælger at søge, vil der mangle 75 praktikpladser. Det forklarer praktikkoordinator for landets tre journalistuddannelser Pia Færing.
Ved sidste Panikdag var der 50 studerende, der ikke fik en praktikplads. Pia Færing forventer, at cirka 25 af dem vil kunne finde en plads inden næste Panikdag. Men at cirka 25 vil være nødt til at søge igen til efteråret.
»Så risikerer 75 at stå uden en plads. Og det er med en forventning om, at der kommer de pladser, der plejer,« siger Pia Færing.
Alle gode viljer er samlet
Pia Færing fortæller, at der netop har været afholdt et møde med Praktikudvalget, hvor blandt andet Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening deltog.
»Alle parter var samlet, og alle var meget åbne for at se på, hvilke løsninger der kan hjælpe på det her,« siger hun.
Pia Færing mener, det er svært at sige, om de mange manglende pladser »bare er en pukkel, eller om det er en varig krise«.
»Hvis økonomien pludselig vender, og vi får nogle af de gamle medier tilbage, så er det en pukkel. Men hvis mediekrisen fortsætter, som den gør nu, så er det en tilstand. Og ingen kan spå om, hvordan tingene ser ud om fem år. Derfor er det rigtig svært at pege på en skurk eller én løsning,« siger hun.
Lokalmedier åbner måske igen
Hun tilføjer, at der i øjeblikket er mellem to og tre om ugen fra forårets restgruppe, der får en praktikplads. Bornholms Tidende har for eksempel ansat to praktikanter for nylig.
»Det er det, der gør, at branchens parter gerne vil tage det her alvorligt. Lige nu tager de studerende faktisk det, der er,« siger Pia Færing.
Hun fortæller, at der de seneste år er røget en masse praktikpladser i yderområderne, fordi de medier ikke fik nogen ansøgere.
»Skive Folkeblad lukkede for eksempel, men jeg er i dialog med dem om at åbne op igen. Ligeså med Bornholms Tidende, som jo har taget to fra restgruppen i denne omgang. Det er flot, og det her er måske et af de håndtag, vi kan dreje på for at forbedre situationen,« fortæller hun.
Jo flere ansøgninger, desto bedre chance for praktikplads
Og selv om de studerende ikke selv kan gøre noget for at skaffe flere praktikpladser, så opfordrer Pia Færing dem til at blive skarpere på, hvad de kan og vil og ikke være kræsne i forhold til geografi og medietype.
»Jeg gjorde en interessant observation efter den sidste panikdag. Alle RUC’erne fik en plads, og de sendte i gennemsnit 5,7 ansøgninger. Det tal var 3,7 for de 50 i restgruppen. Så selv om der selvfølgelig også var studerende, som kun søgte to steder og fik en plads, så tyder det på, at jo færre skud du har i bøssen, jo større chance er der for at misse,« siger hun.
Lav arbejdsløshed blandt dimittender
»Vores fokus på den korte bane er at forbedre situationen for dem, der står uden en praktikplads, og på den lange bane er det at se på, hvad systemet kan holde til. Jeg tror ikke, det bliver en enkelt snuptagsløsning,« siger Pia Færing.
Hun fortæller også, at der ikke er umiddelbar grund til at tro, at det er antallet af optagne studerende, der er problemet.
»Der er et umage forhold mellem arbejdspladser og praktikpladser. Dimittendledigheden har aldrig været lavere i DJ, end den er nu, og RUC’s kandidatuddannelse i journalistik har den laveste arbejdsløshed blandt de færdiguddannede ud af alle deres uddannelser,« siger hun.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Britt Hauervig:
Når nu du snakker om proportioner, er det vel ikke helt irrelevant, at der også er mange gange flere elever på erhvervsuddannelserne, end der er studerende på journalistuddannelserne. Det mest interessant tal er vel egentlig, hvor store en andel af elever og studerende, som ikke kan få den praktik, de burde have.
Desuden forstår jeg i øvrigt slet ikke, hvad praktikpladser på erhvervsuddannelserne har med noget som helst at gøre. At elever på erhvervsuddannelser heller ikke kan finde praktik er da sådan set en ret ringe trøst til de alt for mange dygtige journaliststuderende, som må udsætte fremtidsdrømmen med mindst et halvt år, fordi de ikke kan finde pladser.
Faktum er, at der nu - og måske i fremtiden - sidder alt for mange dygtige, håbefulde studerende, som er kommet ind på benhårde uddannelser, har klaret sig igennem et hav af kurser og eksamener for så at sidde fast på grund af manglende praktikpladser. Det er et brandærgerligt og reelt problem, og det bliver ikke mindre af, at andre uddannelser også mangler praktikpladser.
Undskyld mig, men tillad mig at tilføre debatten nogle proportioner: Pr. marts 2014 var der 5.817 (femtusindeottehundredeogsytten!) elever, der mangler en praktikplads på erhvervsuddannelserne (http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-erhvervsuddannelserne/Praktikpladsstatistik). Og det er en stigning på 10 pct. fra marts 2013. Javist, en del af de unge anbringes i de såkaldte skolepraktikcentre, men langt fra alle. Og standarden i skolepraktikken fremfor virksomhedspraktik halter stadig langt bagefter.
Mange tak til Anja Dybris for at undersøge og sætte fokus på gratis praktik m.m. Hvis man kom denne uskik til livs, ville der helt automatisk blive brug for flere journalistpraktikanter. Og såmænd også mere arbejde til freelancerne.
Ifølge mine undersøgelser af gratis praktik, studenterjobs og frivilligt arbejde, så søges og bruges der flere og flere universitetspraktikanter - gratis - selvom der kun er to universitetsuddannelser, der i uddannelsen har krav om praktik. Det er to kommunikationsuddannelser (en bachelor og en kandidat), og praktikken skal naturligvis lønnes.
Så alle medier, kommunikationsbureuaer, organisationer med meget mere, der bruger universitetsstuderende i praktik til journalistik og kommunikation UDEN at betale, får enten et skjult statstilskud (praktikantens SU) eller udnytter praktikanten, som selv må betale praktikken med løn fra arbejde, når SU-klippene slipper op. Universitetsuddannelsen bliver IKKE forkortet (ifølge Styrelsen for Videregående uddannelser), når studerende er i praktik, selvom nogle mediearbejdsgivere stiller det som betingelse for praktikken (især DR).
Jeg er endnu ikke kommet så langt, at jeg har spurgt rektorerne for universiteterne, hvordan det kan være at de tillader, at deres studerende er gratis arbejdskraft - og altså tager arbejde fra uddannede eller praktikpladser fra de praktikanter, der via deres fagforening har ordnede forhold for uddannelsen.
I praktikopslagenes ordlyd fokuseres sjældent på uddannelsesaspektet og ordlydene tyder på, at den ene praktikant afløser den næste.
Til Journalisten: Har I set mine mails med disse og mange andre oplysninger?
DMJX kunne jo ændre deres praktikperiode til 12 måneder, og så kunne man jo indføre at man HØJST kunne tage i praktik i 12 måneder, det ville nok løse en del af problemerne..
Bestemt ikke en betryggende nyhed for en, der skal søge praktik igen til efteråret efter at have været en del af den såkaldte restgruppe i kølvandet på forårets søgning.
Jeg vil ligeledes opfordre alle medier, der af den ene eller anden grund ikke har udbudt praktikpladser, til at genoverveje.
Vi er virkelig dygtige, renlige og forholdsvis billige.
Heidi Thamestrup og andre interesserede:
Du kan læse om Praktikudvalgets kriterier for godkendelse af praktiksteder her:
http://domsrv01.dmjx.dk/appl/djh/blogs/mediepraktik.nsf/dx/godkendelse_praktiksteder.htm
MVH
Restgruppe medlem nr. 31
Flere