100.000 kroner. Så meget håber journalist og dokumentarist Thomas Aue Sobol på at samle ind inden den 21. december. Han har startet projektet ’Sammen igen – fotos for flygtningebørn’, hvor en række fotografer tilbyder at tage portrætfotos op til jul.

”Jeg har selv arbejdet en del med historier om flygtningebørn. Så laver man sit interview, man optager, man filmer, og kort tid efter går man faktisk sin vej. Man er journalist, men man er også menneske, og der har jeg bare mange gange tænkt, at jeg burde hjælpe.”

Det koster 1.000 kroner at få taget et portræt og betalingen foregår som en donation til foreningen De Uledsagedes Rejsehold, der genforener uledsagede flygtningebørn med deres familier. I Danmark skal uledsagede flygtningebørn selv betale omkostningerne for at få deres familie til Danmark, og det koster ifølge Thomas Aue Sobol 25.000 i gennemsnit.

”Man kan jo ikke hjælpe hele verden, men det her er en dejlig håndgribelig og enkel måde at gøre en ret stor forskel for nogle få børn. Det synes jeg er ret fedt at tænke på,” siger Thomas Aue Sobol.

Projektet startede i midten af november og kører indtil 21. december. Indtil nu er der 83, der har booket et portrætfoto. Thomas Aue Sobol er derfor sikker på, at de nok skal komme op over 100.000 kroner.

Gør det som person, ikke som journalist

Han ved godt, at nogen kan tænke, at han bevæger sig på grænsen mellem aktivisme og journalistik. Men:

”I virkeligheden handler det her jo ikke så meget om, at jeg er journalist. Det er mere noget, jeg har gjort som person. Men man kan selvfølgelig ikke skille de to ting ad 100 procent, det er jeg med på. For mig er det også et udtryk for, at jeg synes, det er urimeligt, at uledsagede børn ikke kan få økonomisk hjælp til at få deres familier herop.”

Så for dig giver det god mening at tage stilling på den måde og give udtryk for en holdning?

”Ja, det synes jeg. Jeg føler ikke, at jeg er et sted, hvor jeg skulle være begrænset eller hæmmet af det. Det ville måske være noget andet, hvis jeg skrev om flygtningestof til daglig på et dagblad, men det gør jeg jo ikke.”

Et win-win projekt

Cathrine Ertmann er en af de 63 fotografer, som er med i projektet. Hun sagde ja til at deltage, fordi hun synes, projektet er vigtigt.

”Det er en en-til-en oplevelse, hvor man giver konkret hjælp. Det gør det meget håndgribeligt og nært, og det tror jeg, at folk har nemt ved at forholde sig til,” siger hun.

Hun kalder det et win-win projekt.

”Det er relativt nemt, for vi fotografer bruger jo bare vores fag. Både portrættet og donationen vækker glæde. Familierne og dem, de vil forære billedet til, får et godt portræt og oplevelsen af at give noget videre, som ikke handler om juleræs og forbrug. Og vigtigst af alt giver vi børn mulighed for at blive forenet med deres familie. Jeg er som fotograf glad for at kunne være katalysator for de ting,” siger hun.

Hun oplever, at dem, der har booket hende til at tage billeder, er glade for at få et portrætbillede med et lidt anderledes udtryk.

”Jeg har været i skoven med nogen, andre var i sommerhus, nogle var bare derhjemme. Så flytter jeg måske deres sofa hen i noget fint lys og så bum. Det handler mere om næstekærlighed end fotografi,” siger hun.

Ligesom julegaver

Initiativtager og journalist Thomas Aue Sobol fortæller, at han har brugt en time – måske mere – hver dag siden midten af november på at holde gang i projektet.

Har det været det værd?

”Ja helt sikkert. Jeg så en video her forleden, hvor en dreng fra Eritrea, som havde været adskilt fra sin familie i fem år, krammede sin mor ekstremt længe. Han havde fået en lillebror i mellemtiden, som han ikke havde mødt. Der fik jeg sgu lidt …”

Han holder en pause og lægger hånden på brystet.

”Der blev jeg bevæget. Det er jo ligesom med julegaver: Det er nogle gange federe at være den, der giver den gode gave. For det enkelte barn er det jo ikke småting. Det er ret stort.”

Fylder hullerne ud i freelancetilværelsen

I Nordjylland har Cathrine Ertmann lagt omkring 10 arbejdstimer i projektet indtil videre. Og ofte er kunderne vendt tilbage for at sige tak for billederne og rose, at hun og de andre fotografer arbejder gratis for en god sag.

”Som freelancer er der jo huller i kalenderen indimellem, og så kan man jo lige så godt fylde tiden ud med noget godt i stedet for at lave momsregnskab.”

Indtil videre har hun fotograferet fire familier og har en halv aftale med en femte familie. Men som hun siger:

”Vi er kun to fotografer i Vendsyssel, så hvis det går helt amok med forespørgsler, og jeg kan skabe flere donationer, så må jeg jo finde tid.”