– hvad er det egentlig, DJ bruger vores penge på?

* Tallet henviser til, hvor mange penge medlemmerne forventes at betale i kontingent i 2011. Det er direktør LInda Garlov (billedet), der har det øverste ansvar for økonomien i DJ.

SKATTEJAGT. Medlemseksplosion og pengeregn. Dansk Journalistforbund har i løbet af det seneste årti fået markant flere medlemmer, og indtægten på kontingenter er vokset med 60 procent. Det betyder selvfølgelig mange flere penge i kassen. 24 millioner ekstra fra 2001.

Men hvordan giver det så mening, at DJ forventer et underskud på 300.000 kroner i 2011? Journalisten har taget et kritisk kig på økonomien.

Linda Garlov er direktør i DJ og hende, der administrerer pengene. Hun forklarer, hvorfor pengekassen ikke bugner trods den massive og konstante medlemsfremgang.
»Vi har valgt at holde kontingentet helt i ro i syv år, på trods af inflation og lønstigninger. Det betyder, at omkostningerne samlet set stiger mere end indtægterne år for år. Så får vi et problem med at få det til at løbe rundt. Men det har vi udlignet, fordi vi har haft en medlemsvækst på cirka tre procent hvert år,« siger Linda Garlov.

Kort fortalt: DJ lever af, at der hele tiden kommer nye medlemmer til. Hvis medlemsboomet stoppede, ville bunden dratte ud af økonomien, hvis DJ ikke ændrede kurs.

Men i 2011 tegner budgettet mere dystert, end det plejer. Det skyldes ifølge Linda Garlov, at arbejdsløsheden er høj. Da ledige betaler et meget lavere kontingent, betyder det færre kroner i medlemskassen.
»Det rammer vores økonomi, og det kan medlemsfremgangen ikke også modsvare. Heldigvis har vi før haft store overskud, og dem har DJ politisk besluttet at gemme, til når arbejdsløsheden måtte stige. Derfor er vi et velpolstret forbund,« siger Linda Garlov.

Hvis man kigger på regnskaberne år tilbage, viser det sig også, at forbundet bruger relativt flere penge på det, DJ kalder 'faglige aktiviteter'. Som du kan se på de næste sider, indebærer det blandt andet efteruddannelse, rådgivning, kommunikation og faglige møder.

Udgiften til faglige aktiviteter er vokset fra 31 millioner kroner i 2003 til 44 millioner i 2010, viser regnskaberne. Selv om der også er kommet flere penge i kassen, betyder det, at DJ i 2010 brugte 84 procent af kontingentkronerne på faglige aktiviteter i alle afskygninger, imod 68 procent i 2003.
»Der er ingen tvivl om, at vi er boostet på de blødere områder som karriere og arbejdsmiljø. Det var der slet ikke i det omfang for 10 år siden,« siger Linda Garlov.

DJ Uddannelse og Karriere, forkortet DJUK, koster lidt over fem millioner kroner. DJUK fandtes ikke for 10 år siden, og oprettelsen af DJUK har betydet, at forbundet bruger markant flere penge på rådgivning og efteruddannelse.
En anden udgift, der vokser, er Journalisten. Fagbladet kostede i 2003 153 kroner per medlem. I dag koster det 413 kroner per medlem. Det skyldes, at indtægterne på annoncer er i frit fald, imens udgifterne over en årrække er steget markant, for eksempel da man indførte Journalisten.dk som en selvstændig enhed med egen redaktør.

»Vi håber at kunne hente nogle af de penge ind på webannoncer, som vi taber på annoncer på tryk. Men vi må nok erkende, at de penge aldrig kommer igen i samme omfang. Derfor er Journalisten blevet gradvist dyrere for medlemmerne. Det er så en politisk beslutning, at Journalistens omkostninger skal være upåvirkede af faldende indtægter,« siger Linda Garlov.

DJ bruger procentvis en mindre del af budgettet på administration end tidligere år. Det er dog stadig en udgift, der vokser markant, og i 2011 koster administration 8,8 millioner kroner.

Er der ikke nogle stordriftsfordele ved at være vokset så meget?
»Nu er der stadig langt fra os til for eksempel 3F med 400.000 medlemmer. Specielt på it har vi kunnet spare, men på de faglige aktiviteter er det ikke min erfaring, at vi har nogen stordriftsfordele. Vi får for eksempel flere overenskomster, når vi får flere medlemmer,« siger Linda Garlov.

I dag bliver DJ's økonomi reddet af renteindtægterne fra forbundets fælles strejkekasse, Sikringsfonden. Det er hemmeligt, hvor mange penge der ligger i fonden, selv om alle DJ-medlemmer har ret til at vide det, og selv om mange arbejdsgivere har en rigtig god fornemmelse af det. Formand Mogens Blicher Bjerregård plejer at sige, at der ligger "et ni-cifret beløb" i strejkekassen.

I 2011 forventer DJ at tjene to millioner kroner på renterne alene. Det har i årevis været en tiltrængt saltvandsindsprøjtning for økonomien.
»Vi kan ikke blive ved med at have underskud, som vi har nu. Derfor skal den nye hovedbestyrelse som noget af det første overveje, hvordan vi sikrer en drift, der går i nul igen,« siger Linda Garlov.

Faktisk har den nuværende hovedbestyrelse allerede besluttet, at den nyvalgte ledelse skal på et budget- og strategiseminar, hvor HB skal diskutere, hvordan DJ lever op til visionerne uden at slå bunden ud af pengekassen.
Journalisten ville også gerne have sammenlignet DJ's budget med andre fagforeningers. Men flere forbund har afvist at udlevere budgettet for 2011. Hverken DJØF eller Kommunikation og Sprog har offentligt tilgængelige budgetter. Det mener Linda Garlov dog, at DJ bør fortsætte med at have.

»Selvfølgelig skal der være fuld åbenhed om budgettet. Det er jo medlemmernes penge. Hvis man holder den slags hemmeligt, så skaber det kun mistanke om, at der foregår noget forkert,« siger Linda Garlov. ¼

Læs Hans Engells anmeldelse af DJ's årsberetning her.

EKSPERTEN:»DJ skal ikke kun gøre sine medlemmer rigere, men også mere tilfredse og gladere.«

Hvad siger du til, at DJ's økonomi er dybt afhængig af, at medlemsvæksten fortsætter?
»Som ledelse har man pligt til at basere sine budgetter på den medlemsvækst, man har haft de seneste år. Men det synes jeg også, man gør her. Det er jo ligesom i en virksomhed, man lægger budgettet efter de forventede indtægter.«

Hvad tænker du, når du ser DJ's budget?
»Når DJ bruger flere penge på kurser, så bygger det på en antagelse om, at medlemmerne ønsker det. Jeg vil dog advare om, at der tit sker det, at det er nogle få fagligt aktive, der står bag og bruger den slags aktiviteter. Så har man opfundet et behov, som kun bruges af de få.«

Hvad synes du om, at der bruges flere penge på eksempelvis arbejdsmiljø og karrierekurser?
»Det kan være fornuftigt at bruge pengene på bløde områder. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at samfundet ikke længere har den klassiske konflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Derfor handler det heller ikke længere for DJ om alene at gøre sine medlemmer rigere, men mere tilfredse og gladere.«

Hvad kunne DJ gøre anderledes, baseret på din erfaring?
»Jeg vil anbefale, at man fokuserer snævert på medlemmernes faglighed og så skærer noget af det andet fra. For eksempel blev de smalle forbund for jordemødre og fysioterapeuter dødsdømte, fordi de var så smalle. Det er dem, der har succes nu.«

En af årsagerne til medlemsvæksten er, at DJ har sigtet bredere, især på kommunikationsfolk. Hvordan harmonerer det med din anbefaling om den snævre, fælles faglighed?
»Man har stadig en fælles rod i journalistik og kommunikation, om man sidder i medicinalindustrien eller på Berlingske Tidende som kritisk journalist. Det vigtigste i sådan en proces er at sikre, at der ikke er a- og b-medlemmer. Jeg følte mig ikke særlig velkommen i DJ i sin tid, blandt andet fordi Journalisten tit handler om, at kommunikationsfolk er de onde, mens journalisterne er de gode. Jeg følte mig som en cash cow.«

Hvad mener du om den voksende udgift til Journalisten?
»Nu har jeg jo altid syntes, at det er vanvittigt, at I har frihedsbrev og skriver kritisk om jeres egne arbejdsgivere. Men jeg antager, at I som journalisternes forbund netop har en faglig interesse i at bruge procentuelt flere penge på et blad end andre organisationer.«

Er lønningerne for høje?
»Jeg er stor tilhænger af, at folk får en rigtig god løn, også i en fagforening. Så er man sikker på at hyre de bedste. Det skal foregå på markedsvilkår, ellers er det alle landsbytosserne, der bliver valgt og ansat i fagbevægelsen.«