60 procent af de største amerikanske magasiner tjener penge på nettet

Det kræver 1.5 million unikke brugere at gøre et magasin til en overskudsforretning på nettet, viser amerikanske tal. Dermed er danske magasiner langt fra målet.

Det kræver 1.5 million unikke brugere at gøre et magasin til en overskudsforretning på nettet, viser amerikanske tal. Dermed er danske magasiner langt fra målet.Magasiner og blade kan godt lave en god forretning på nettet. Men det kræver mange unikke brugere. Mange flere end danske medier kan regne med at få.
Ifølge en en undersøgelse lavet af Columbia Journalism Review af 665 magasiner, hænger overskud og antal unikke brugere tæt sammen. Jo flere brugere, desto bedre forretning. 60 procent af blade med mere end 1.5 millioner unikke brugere om måneden giver således overskud viser undersøgelsen. I en danske sammenhæng svarer 1.5 millioner unikke brugere imidlertid til brugertallene for krak.dk og msn.dk – to af de mest besøgte websites i Danmark.
Ingen danske magasiner er i nærheden af de amerikanske tal. Pcworld.dk og Seoghor.dk ligger højest med 200.000 brugere om måneden.

Jon Lund, tidligere direktør for FDIM, og i dag selvstændig rådgiver, siger, at danske magasiner ikke kan bruge tallene til meget.
»Hvis du skal tjene penge på at lave rigtig journalistik på nettet, skal du have mange mennesker ind – flere end der er i et land som Danmark. Det er svært at drive en seriøs medievirksomhed og skulle finansiere det alene med reklamer i Danmark,« forklarer han.
Ifølge Jon Lund skal danske magasiner enten udvide markedet og udkomme på et andet sprog – eller ramme en målgruppe, der er særligt attraktiv for annoncørerne.
»Dermed kan man måske tjene penge uden de samme høje brugertal,« siger han.

0 Kommentarer