search

6 svar om den kontroversielle Børsen-aftale

Dansk Journalistforbund kritiserer sine egne medlemmer på Børsen for at have indgået en overenskomst, der skaber et A- og et B-hold på avisen. Journalisten svarer her på 6 centrale spørgsmål om sagen

Børsens medarbejdere og ledelse er i denne uge blevet enige om en ny overenskomst. Det har ført til, at Dansk Journalistforbunds ledelse kritiserer medarbejderne på Børsen for at acceptere en ”usolidarisk” aftale. Omvendt fastholder tillidsfolkene, at aftalen er den bedst mulige.

Men hvad er op og ned i sagen? Journalisten forsøger her at give dig svar på 6 centrale spørgsmål.

Hvad er det, medarbejderne på Børsen har vundet?

Først og fremmest er ingen blevet fyret. Ifølge tillidsfolkene var ledelsens udspil, at der skulle ske markante fyringer.

Derudover har medarbejderne på Børsen fået en garanti mod at blive fyret de næste to år grundet i Børsens egne forhold, for eksempel besparelser eller udlicitering.

Samtidig har medarbejderne fået stærkere beskyttelse mod at blive fyret, hvis avisen i fremtiden udliciterer. Her vil for nuværende medarbejdere være omvendt bevisbyrde, så ledelsen skal kunne bevise, at en medarbejder ikke bliver fyret på grund af udlicitering.

Hvad er det så, de har tabt?

Medarbejderne på Børsen har givet afkald på en række rettigheder for nye kolleger, der er blevet eller bliver ansat efter 1. marts i år.

De nye medarbejdere har ikke længere ret til lønnet frokostpause, ligesom de mister retten til lønnet orlov. Alle medarbejdere på Børsen har ret til to måneders orlov for hvert sjette års ansættelse, men nyansatte får ikke løn under orloven.

Derudover er startlønnen sænket fra 30.794 kroner til 26.000 kroner. Det er en del af aftalen, at grundlønnen for nyansatte på tre år er tjent op til 30.794 kroner igen.

Der er også forskel på, hvordan overarbejde beregnes. For ansatte før 1. marts regnet overarbejde per uge, hvor det for ansatte efter 1. marts beregnes per måned.

Hvorfor har Dansk Journalistforbund intet at skulle have sagt?

Normalt er Dansk Journalistforbund med til at forhandle overenskomster, ligesom hovedbestyrelsen skal godkende den endelige aftale. Men af historiske grunde har Børsen en særlig undtagelse fra 1977, som gør, at medarbejdere og ledelse selv forhandler, ligesom DJ ikke skal godkende resultatet.

Det er ikke første gang, kommende ansatte får dårligere forhold end nuværende i en overenskomst. Hvad er forskellen?

I debatten er overenskomsterne i JP/Politikens Hus blevet fremhævet som eksempler på, at DJ selv har slugt forskelsbehandling på nye og gamle medarbejdere.

Jyllands-Posten har man sænket startlønnen i den seneste aftale. Og både på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet har man accepteret at udfase den lønnede orlov.

For de siddende medarbejdere på Jyllands-Posten udfases den betalte orlov frem til 2030, og orloven kompenseres med ekstra løn. Nye medarbejdere har derimod hverken ret til lønnet orlov eller kompensation.

På Ekstra Bladet og Politiken udfases orloven frem til 2026. På Ekstra Bladet får nye medarbejdere ansat frem til 2017 dog delvist lønnet orlov, og det samme gælder på Politiken frem til 2020.

Alle medarbejdere på de tre aviser har stadig ret til orlov, men fremover bliver det uden løn.

Tillidsfolkene på Berlingske og BT har i en udtalelse kritiseret DJ for selv at have startet et kapløb mod bunden. Hvad handler det om?

Tillidsfolkene på Berlingske og BT mener, at aftalerne i JP/Politikens Hus – som DJ var med til at forhandle og godkendte – er ”lidt kønnere emballeret” end Børsen-aftalen, men at den aftale også indførte forskel på nye og gamle medarbejdere.

”Vi mener, at forbundet selv har igangsat det kapløb mod bunden, som præger disse års overenskomstforhandlinger,” lyder det i tillidsfolkenes udtalelse.

Men DJ’s næstformand, Tine Johansen, afviser sammenligningen. Hun peger på, at lønnet orlov vil være væk for alle medarbejdere i JP/Politikens Hus i henholdsvis 2026 og 2030, når udfasningen er slut.

»Det er rigtigt, at der er forskel, men kun i en periode. Aftalen på Børsen vil betyde, at man har permanente A- og B-hold,« sagde hun til Journalisten i går.

Børsens tillidsmand siger, at de blev truet med 20-25 fyringer. De er 54 i medarbejderforeningen. Er det ikke overdrevne trusler?

Ritzaus tillidsrepræsentant, Charlotte Mackeprang, har rejst spørgsmålet, om truslerne om massive fyringer på Børsen var tomme.

»Uanset hvor hård forhandlingen har været, så kunne det aldrig være sket her. Vi løfter i flok. Der kommer altid trusler i forhandlinger, men man skal også være klar til at se, om truslerne er tomme,« sagde hun til Journalisten i går.

Men Børsens tillidsrepræsentant, Peter Buck Rasmussen, er overbevist om, at der ikke var tale om tomme trusler. Han mener, det er realistisk, at ledelsen kunne fyre 20-25 af de 54 medarbejdere.

»Ja, for vi taler om alle tillæg. Alle områder, som har med Børsen at gøre, men ikke er kerneforretningen,« har Peter Buck Rasmussen forklaret.

Præciseret 14.20: Journalisten har indskærpet, at den omvendte bevisbyrde kun gælder nuværende og ikke nye medarbejdere.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen