56 aviser i fælles aktion

Store aviser som The Guardian, Le Monde og flere kinesiske aviser, deltager i dag i aktion op til klimatopmødet ved at trykke fælles artikel på forsiden. Politiken deltager også.

Store aviser som The Guardian, Le Monde og flere kinesiske aviser, deltager i dag i aktion op til klimatopmødet ved at trykke fælles artikel på forsiden. Politiken deltager også.

Der er aviser fra 45 lande med i en fælles aktion, der i dag markerer indledningen på klimatopmødet i København. I alt er 56 aviser blevet enige om at trykke den samme artikel efter flere måneders forhandlinger om indholdet. Fra Danmark deltager Politiken, mens der også er blevet plads til to kinesiske aviser, the Economic Observer and the Southern Metropolitan og Indiens næststørste avis The Hindu.

The Guardians assisterende redaktør, Ian Katz, der har koordineret projektet, siger til Guardian, at "det faktum, at aviser fra Moskva til Miami, med så forskellige nationale og politiske perspektiver kunne blive enige om en artikel, burde give os håb om, at vores ledere kan opnå det samme."

I artiklen står der blandt andet:
"I København har politikerne magten til at forme historiens dom over vores generation: en generation, der stødte på en udfordring og besvarede den. Eller en generation, der var så dum, at den så katastrofen komme uden at foretage sig noget for at afværge den. Vi beder dem indtrængende om at træffe det rette valg."

Læs hele artiklen hos Politiken. 

2 Kommentarer

Michael Bjørnbak Martensen
8. DECEMBER 2009
Re: 56 aviser i fælles aktion

Helt fantastisk projekt - men jeg sidder i mit stille sind og tænker på, at CO2-regnskabet også favner aviser.

Gdd vide om de selvsamme aviser mener, at internetaviser er skal med i planen de næste par år?

Christian Andersen
7. DECEMBER 2009
Re: 56 aviser i fælles aktion
Lederen er faktisk også at finde på Dagbladet Informations forside - og web: http://www.information.dk/217775