PR-konsulent Trine Sandner Jebe finder cases til journalister. Men case-personerne skal betale, hvis de får spalteplads. »Jeg føler mig ført bag lyset,« siger journalist Julie Vöge, der intetanende fik hjælp af Jebe.
Den rigtige case er svær at finde. Så svær, at Trine Sandner Jebe, der har sit eget PR-bureau, laver forretning ud af det. Freelancejournalister, der skriver for landsdækkende aviser og magasiner, ringer til hende, når de mangler case-personer. Trine Sandner Jebe finder så en case, der ønsker at eksponere sin forretning. Og hvis casen ender i spalterne, så skal casen betale penge til Jebe.
Det var tæt på at ske i freelancejournalist Julie Vöges artikel. Hun fik, intetanende om at Trine Sandner Jebe lavede forretning, hjælp til en historie, hun skulle skrive for magasinet LIV.
»Jeg føler mig ført bag lyset. Hun har ikke haft rene linjer over for mig, og jeg tvivler på, at hun har haft det over for de andre journalister, hun samarbejder med,« siger Julie Vöge.
Hun skulle skrive en historie om kvinder over 40 år, som skifter branche. I researchen støder hun på en smykkedesigner, der viser sig at være for ung til målgruppen. Men smykkedesigneren foreslår Julie Vöge at ringe til PR-konsulent Trine Sandner Jebe, der er meget hjælpsom.
»Jeg lagde godt mærke til, at hun var overordentligt hjælpsom, men jeg troede, at det var, fordi hun kunne hjælpe faste kunder videre. Men at hun ligefrem gik ud og søgte cases for at gøre dem til kunder, havde jeg aldrig forestillet mig,« siger Julie Vöge, der nu har droppet at bruge de cases, Trine Sandner Jebe fandt.
PR-konsulenten søgte blandt andet efter cases via Facebook-profilen for mompreneur, der er et mødested for mødre, som er iværksættere. Journalisten har snakket med freelancejournalist og tekstforfatter Diana Axelsen, der reagerede på efterlysningen. Da Diana Axelsen fik fat i Trine Sandner Jebe, fik hun at vide, at prisen var 5000 kroner plus moms, hvis hun blev valgt som case.
Trine Sandner Jebe fortæller, at case-formidling er en lille del af hendes forretning. Hun skyder på, at hun har hjulpet freelancejournalister på denne måde fire-fem gange i de seneste ni måneder. Det har været til artikler i landsdækkende aviser og medier. Hun fortæller, at de i modsætning til Julie Vöge har vidst, at hun tjente penge på at finde cases, men hun vil ikke nævne navne.
»Det kan jo være, at journalisterne har sagt, at det er deres egen research,« siger Trine Sandner Jebe.
Hun fortæller, at hun kender til andre PR-firmaer, der tilbyder samme service til journalister, og hun undrer sig meget over, at Julie Vöge ikke vidste, at det var en forretning for hende.
»Hvorfor skulle jeg arbejde gratis? Jeg har en forretning og har lagt mange timer i det, så jeg skal også have noget ud af det. Hun får hjælp til sin historie, magasinet får en god case, casen får eksponering for sin forretning – hvis jeg skulle være den eneste, der ikke fik noget ud af det, ville det ikke være fair,« siger Trine Sandner Jebe.
Det er et journalistisk princip, at man vælger den case, der passer bedst til historien, og ikke den, der kan betale mest.
»Jeg gør et stort arbejde for at finde den rigtige case. Og der ligger skjult reklameværdi i al redaktionel omtale. Det handler bare om at skjule det nok i vinklen. Det ved du også godt. Det er det samme, som når jeg kontakter et medie for en kunde og spørger, om mediet vil lave en historie. Jeg kan virkelig ikke se forskellen,« siger Trine Sandner Jebe.
Den forskel kan redaktør på magasinet LIV Ann Quist til gengæld godt se.
»Det er uetisk, hvis man kan betale for at være case. Det ønsker vi ikke at bruge, og jeg var ikke klar over, at det eksisterede. Vi går mange veje for at finde cases. Hvis vi kontakter PR-bureauer, er det med en forventning om, at de har et stort netværk og kan hjælpe den vej igennem. Ikke at de sælger muligheden for at være case.«
Journalisten er i den trykte version af denne artikel kommet til at stave Trine Sandner Jebes navn forkert, således at hun konsekvent kaldes Trine Sander Nebe. Det er naturligvis en fejl, som redaktionen beklager.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er det uetisk, at PR-rådgivere tjener penge på deres ydelser? Jeg har været PR-rådgiver i 100 år og en ostemad, og hvis nogen spurgte om jeg kunne skaffe en case, ville jeg da først prøve at finde en case blandt mine kunder eller deres kunder. Og eftersom mine kunder betaler en fast timepris for mit arbejde, betaler de derfor også for at jeg hjælper med at eksponere dem - simpelthen fordi jeg bruger tid på det. Det er da business as usual. Og alle journalister ved sgu da, at nogen skal betale for PR-folks arbejde.
5.000 kr. lyder ikke voldsomt set med "kundens" øjne, hvis det giver en god artikel. Men det er sikkert mange penge for en freelance journalist, som jo konsekvent underbetales de fleste steder - og derfor ikke selv har tid til at finde sine cases.