50 studerende fik ingen praktik på Panikdagen

Usædvanligt mange studerende fik ingen praktikplads på Panikdagen i går. De kan ende på tvungen orlov. »I hvert fald halvdelen tror jeg ikke på, vi kan finde en plads til,« siger praktikkoordinator Pia Færing. DJ: "Hvis I overhovedet har muligheden, da find en ny plads til en af de 50 studerende"

I går fik næsten 250 journaliststuderende praktikpladser, da den halvårlige Store Match Dag – måske bedre kendt som Panikdagen – løb af stablen.

Men der var for få praktikpladser. Det betød, at 50 studerende måtte gå hjem fra Panikdagen uden en praktikplads. Det oplyser praktikkoordinator for de tre journalistuddannelser, Pia Færing, til Journalisten. Hun vurderer, at det ser sort ud at finde pladser til alle de 50 studerende, der mangler. Det kan betyde, at de ender med tvungen orlov.

»Situationen er stadig meget uafklaret, men jeg tror, det bliver rigtig svært. I hvert fald halvdelen tror jeg ikke på, vi kan finde en plads til. I 2010 var vi også 50 pladser nede – men der endte det med at løse sig. Den mavefornemmelse har jeg ikke i år,« siger hun.

Ingen kræsenhed

Forskellen fra dengang til nu er, at samtlige pladser i år blev besat. Tidligere har det været sådan, at Panikdagen ikke kun efterlod en række studerende uden en praktikplads, men også en række medier uden praktikanter. Det gav mulighed for at lave nye match efter selve panikdagen – men den mulighed har Pia Færing altså ikke i år.  

»Det er meget usædvanligt, at de studerende i år faktisk tog, hvad der var. Nu kan redaktørerne ikke sige, at de ikke gider hjælpe de kræsne,« siger Pia Færing, som samtidig håber, at netop den situation måske gør det en smule nemmere, når hun nu skal rundt med hatten til medierne:

»Det er altid svært at appellere til mediemarkedet om at klemme balderne sammen og oprette flere praktikstillinger, hvis de samtidig kan se i statistikken, at de studerende er kræsne. Men nu kan vi gå til dem med en ren appel, om vi ikke skal prøve at hjælpe de her unge mennesker,« siger hun.

De offentlige sparer praktikanten  

Pia Færing oplyser, at det især er kommunikationsafdelingerne i kommuner, regioner og ministerier, der har sparet praktikantstillingen i år. De kommer oven i de magasinstillinger i mediehuse som Bonnier og Benjamin, som blev skåret væk under finanskrisen og ikke er kommet igen siden.

»I år har vi mistet meget af det offentlige arbejdsmarked og mange af de små steder – og dem tror jeg ikke, vi får igen. Ren økonomi, lyder forklaringen – de er simpelthen nødt til at skære ned,« fortæller hun.

Men har I fra uddannelsernes og praktikudvalgets side været gode nok til at få arbejdspladserne overbevist om, at de skal tage en praktikant?

»Jamen, hvad er målestokken for, om vi har gjort nok? Er det, at de rent faktisk siger ja, når vi spørger dem? Det har vi jo i hvert fald ikke fået dem til at gøre. Men vi har gjort en masse for det,« siger Pia Færing.  

Hun fortæller, at erfaringerne viser, at en vis andel af de studerende uden praktikplads efter panikdagen alligevel finder en plads via eget netværk eller ved at rejse til udlandet. Derudover håber Pia Færing i år, at nogle af de medier, der netop har fået mediestøtte, kan overtales til at oprette en praktikantstilling.

Opråb fra DJ: Find pladserne

I DJ appellerer næstformand Lars Werge til, at uddannede kolleger og arbejdsgivere hører de studerendes råb om hjælp og opretter en praktikplads, hvis de har mulighed for det. Ikke kun for de studerendes skyld, men også for at give arbejdspladsen et løft.

”Vi ser for det meste, at praktikanterne tilfører nyt liv til redaktionerne og kommunikationsafdelingerne. De kommer med smittende energi og en enorm nysgerrighed. De vil lære faget, men kan allerede ret meget – og har viden om nye journalistiske platforme og metoder. Derfor oplever vi ofte, at de tilfører strejf af ny og sund kultur – samtidig med at de knokler med produkterne og endda kan løfte kvaliteten," udtaler han i en mail til Journalisten og tilføjer:

"Derfor: Hvis I overhovedet har muligheden, da find en ny plads til en af de 50 studerende."

Formanden for praktikudvalget, journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard, håber også meget på, at medierne vil slå nye praktikpladser op i de kommende uger, så de kan redde nogle af de studerende fra tvungen orlov.

"Hvis det ikke sker, betyder det for de fleste af uddannelserne, at de studerende må tage orlov et halvt år, og de skal så søge om et halvt år sammen med det næste hold. Det vil forstærke problemerne yderligere," udtaler han på Danske Mediers hjemmeside.