TV 2 bruger lidt flere kvinder end DR1, når de finder kommentatorer, ekspertkilder og taler med politikere – og især når de hyrer værter til deres programmer.
Det viser en undersøgelse fra EU’s European Institute for Gender Equality (EIGE), der bygger på registrering af knap 1.600 medvirkende i en uges tv-nyheder i februar 2013.
Undersøgelsen afslørede også, at fire hele nyhedsudsendelser på DR1 ikke havde én eneste kvinde som medvirkende.
»Det forekommer simpelthen ikke på TV 2,« siger Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet, der har lavet den danske del af undersøgelsen.
»Der er meget en tendens på DR med, at tre mænd i ens skjorter sidder omkring et bord og diskuterer, hvordan verden hænger sammen. Forskellen er, at på TV 2 sidder der to mænd, men så er den sidste en kvinde. Og så har TV 2 lavet en seriøs inklusion i forhold til studieværter,« siger lektor Rikke Andreassen.
Tre ud af fire værter er kvinder på TV 2
Undersøgelsen viste, at 71 procent af de optrædende i nyhedsprogrammer på DR1 er mænd, mens det tilsvarende tal for TV 2 var 66 procent.
Samtidig var hele tre ud af fire værter på TV 2 kvinder, mens det var tilfældet for langt under halvdelen af DR’s værter.
Hermed indtager DR rollen som den »traditionelle, tunge, mandsdominerede platform«, uanset at mænd altså også optræder langt hyppigere end kvinder i nyhederne på TV 2.
Og det er usædvanligt for en public service-kanal:
»I europæisk sammenhæng er der en forestilling om, at public service-kanalerne er bedre til at inkludere kvinder, men det passer altså ikke i Danmark. Og skulle vi stille krav til vores medier, kunne man jo stille krav til DR om at tolke public service-forpligtelserne om alsidighed og mangfoldighed i retning af en mere alsidig repræsentation af kønnene,« siger Rikke Andreassen.
DR: Svært af forstå
På DR undrer mediedirektør Gitte Rabøl sig over resultaterne:
»Det er svært for mig at forstå, at det virkelig er sådan. Når jeg ser på, hvem vi har af eksperter og værter i nyhederne, så kan jeg få øje på mange kvinder,« siger hun.
Men i øvrigt er mediedirektøren enig i, at DR bør klare sig bedre. Det gælder ikke kun i sammenligning med TV 2, men i det hele taget når det handler om at repræsentere kvinder og mænd mere lige.
»Jeg er enig i, at vi har et særligt ansvar, og jeg synes, det er ærgerligt at se sådanne resultater, uanset hvilke forklaringer der måtte være i den pågældende uge. Når der kommer sådan en undersøgelse, giver det os selvfølgelig anledning til at se ekstra på det, for DR er for alle, og det skal vi afspejle i vores programmer,« siger hun.
»Jeg tror ikke på kvoter«
Hvordan vil I vende tendensen?
»Vi er i gang. Det sidste halve år har vi været i gang med at se på, hvordan vi fremadrettet kan tegne et mere retvisende billede, der afspejler mangfoldigheden. Vi har meget fokus på, hvilke værter vi har, og hvilke stemmer vi møder i debatten. Så vi er opmærksomme, og vi har fokus, men jeg kan så bare konstatere, at vi ikke er i mål.«
Kommer vi til at se hårde løsninger, for eksempel med håndfaste målsætninger?
»Jeg tror ikke på kvoter, men jeg tror på det konstante fokus. Det er ligesom med opvasken: Det går ikke bare over, så der skal være fokus hver dag og på hvert enkelt program.«
Burde DR ikke føle en forpligtelse på linje med de europæiske public service-kanaler, der faktisk laver politikker på de her områder?
»Jeg ved ikke, om de føler en større forpligtelse. Men hvis tallet er retvisende, kan man sige, at de lykkes bedre, end vi gør. Men det er noget, vi er opmærksomme på, og vi må bare sige, at den uge i februar lykkedes det ikke.«
(Rettet 10.45: Der stod ved en fejl 68, hvor der skulle stå 32 i faktaboksen.)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er forstemmende at læse, hvordan nyhedsmedierne, specielt DR, fastholder deres seere og læsere i et dinosaur-greb. Uanset hvor mange platforme eller arenaer, der kan optrædes på, så er det de reaktionære opfattelser af samfundet, der går igen, i de splitsekunder, man beskæftiger sig med samfundsrelevante emner, inden en eller anden jingle skal knaldes på. Altså at en mandlig ekspert er mere troværdig end en kvindelig, med mindre hun er politiker. Det samme gør sig gældende omkring emner om danskere med anden etnisk baggrund. Jeg er sikker på, at en undersøgelse af, hvor mange journalister med anden etnisk baggrund, der er beskæftiget ved dagens nyhedsmedier, vil afsløre akkurat samme misforhold. Men hvordan kan man afspejle det multinationale samfund. når man ikke selv er en del af det?
Det piver falsk og er med til at fastholde fordomme og den berøringsangst, der stortrives i det danske mediebillede