Avisbude med tomme tasker. Abonnenter uden læsestof til morgenkaffen. Avisfolk med masser af grå hår. De første dage af oktober gik helt i ged for abonnementsafdelingen på Århus Stiftstidende, der skulle sørge for, at den nye morgenavis nåede ud til abonnenter i Randers Amtsavis', Dagbladet Djurslands og Århus Stiftstidendes område.
Cirka 5.000 abonnenter måtte undvære avisen, da det så værst ud. Et splinternyt edb-anlæg kunne ikke finde ud af at samkøre de tre avisers bud-kartoteker og avisruter, og derfor fik nogle avisbude en masse aviser, mens andre ikke havde nogen at køre ud med. Telefonanlægget hos stiften blev så overbelastet af opringninger fra utålmodige abonnenter, at avisen måtte koble et privat marketing-firma til anlægget, så flere telefonister kunne besvare klagerne.
»Vi er ved at få styr på det nu. I dag er det under 1.000 abonnenter, der må undvære aviser,« beroliger stiftens administrerende direktør Ulrik Merrild den 7. oktober.
Han har netop sendt de ambulancebude hjem, der ellers holdt klar til at bringe aviser ud til forbigåede abonnenter med biler og knallerter. De foregående dage har de haft travlt, men i dag har de ikke haft noget at køre med. I dagene efter fusionen, kunne Østjyllands Radio og TV2/Østjylland ellers fortælle om store problemer med udbringningen af de ny-designede aviser.
En vred abonnent fortalte til TV 2/Østjylland, at nu ville han finde en anden avis at abonnere på, og et avisbud var så træt af fusions-forvirringen, at han ville sige op. Men den slags historier er undtagelser, mener Ulrik Merrild.
»Vi har fået mange opmuntrende breve fra vores læsere, og der er kommet hele 1.200 nye abonnenter til i Randers- og Djurslandområdet, mens vi holder skansen i Århus.«
Nyhederne omkring den kaotiske distribution af avisen har ikke været tilstrækkeligt interessant stof til at komme i de tre fusions-aviser.
»Det har vi ikke skrevet om, fordi vi har koncentreret os om at komme ordentligt på plads. Vi mener heller ikke, at læserne er interesserede i at læse stof, der er centreret om os selv,« siger Ulrik Merrild.