OL #7: "Wangba" står der på skiltet. Det betyder internetcafé, og dem er der et hav af rundt i Beijing. De fleste bruges af unge til computerspil, men kritiske bloggere presser på. Og der er håb.

Jeg har i denne uge forgæves været inde på et par Wangba'er for at se, om jeg kunne være heldig at træffe nogen, der talte engelsk, og høre lidt til deres syn på webmedier. Desværre. Eller rettere: Det havde jeg egentlig heller ikke ventet.

Billedet af, hvad der sker, er til gengæld ganske klart. For på alle cafeerne så de unge ud til mest at være optaget af computerspil, det vanvittigt populære kinesiske QQ-chatroom (som efter sigende overgår MSN i antal brugere) og så rubrikannoncer. De sidder ikke og søger på alle de censurerede hjemmesider, vi i Vesten mener, de burde have adgang til. Eller bare noget, der ligner. De elsker derimod spil og chat.

Det betyder til gengæld ikke, at nettet i Kina er fuldstændigt dødt og uden kritiske medier. Tværtimod er der en underskov af bloggere, som er i voldsom vækst, og som med diskussionslystne indlæg netop bringer temaer på banen, som de officielle kinesiske medier ikke lige finder er så vigtige. (mere herunder …)

Derudover så synes myndighedernes censur af nettet at være til at omgå, for dem der ikke kan leve uden adgang til alternativ viden. Det har blandt andet min tolk i sidste uge tilkendegivet. Man skal blot installere lidt software, og så kører det. Censuren og blokeringen af de udvalgte nyhedssites og følsomme debatsider sker i øvrigt hovedsageligt ved hjælp af "keyword"-filtre og så ellers en hær af kinesiske net-passere, der luger ud. Men det er langtfra effektivt. Og en af de seneste metoder til at komme uden om den stærkt automatiserede censur er ved at skrive de kinesiske skrifttegn vertikalt frem for det normale, horisontalt. Ganske smart, selv om jeg gætter på, at myndighederne nok skal finde en modgift imod den fidus.

Men bedst af alt så er der de kinesiske bloggere. Både dem, der befinder sig i Kina, og dem uden for landet. De bidrager med viden, debat og en følelse af frihed blandt de unge til at diskutere, som den ældre generation ikke var i nærheden af tidligere.
Og eftersom langt de fleste kinesere er overbeviste om, at udenlandske medier og journalister lyver, så nytter det heller ikke at tro, at det er os, der skal komme og fortælle dem noget. Debatten og formidlingen af andre synspunkter skal komme indefra. Og det gør den.

Mange kinesiske bloggere har i øvrigt lært at holde sig fra at skrive "de frække ord", så de ikke bliver blokeret. Det er ligesom første skridt. Derfor finder man også meget sjældent direkte angreb på systemet, navngivne ledere, institutioner og lignende.
Derudover så er det nemt at oprette en blog under pseudonym. Man behøver jo ikke invitere myndighederne på øjeblikkeligt hjemmebesøg ved at oplyse sin privatadresse og nummer. Det går aldeles fint at blogge fra en anonym side og også få respons.

Kinas allerførste hjemlige blogger, Isaac Mao, som skrev sin første blog for seks år siden, er da heller ikke i tvivl om, at blogging er godt i gang med at forandre landets kultur. Tilbage i 2002 var han meget forsigtig med at stikke snuden for langt frem, og selv i dag passer han naturligvis på. Alligevel skriver han på sin blog – "isaacmao.com" – indlæg, som vækker opmærksomhed, hvilken han for nylig fortalte om på konferencen "Future of Journalism".

Da han oprindeligt begyndte at blogge, var det at kunne give udtryk for sine egne tanker og interesser i sig selv en åbenbaring for de kinesere, der stødte på ham på nettet. Flere henvendte sig og ville høre, hvordan man gjorde, og sammen med en anden fyr udviklede han det kollektive site Cnblog.org, som er tænkt som en slags manual til at komme i gang. Ved udgangen af 2002 var der således over tusind bloggere i Kina. Dengang kendte han og makkeren, der havde oprettet Cnblog.org, til alle de andre bloggere. Det gør de ikke i dag. Ved udgangen af 2007 var antallet 47 mio., og det tal er næppe lavere i dag. Rent faktisk er Kina sandsynligvis i dag det land i verden, som har fleste bloggere.

Med så mange blogindlæg er det derfor også utænkeligt, at det kinesiske statsapparat skulle være i stand til at blokere, censurere og luge effektivt ud. Okay, det er naturligvis ikke alt, der er lige interessant. Men de fremsatte synspunkter presser alligevel systemet. Det skyldes blandt andet, at de officielle medier er begyndt at citere fra landets mange blogs.

Hvad der måske er lige så vigtigt, så indebærer blogkulturen et brud med den ellers så stærke kinesiske tradition, at man som medborger altid forsøger at blive en del af gruppen og tilpasse sig den kollektive ånd. Som blogger, derimod, handler det ofte om at stå frem, og på den måde er blogging blevet en katalysator for unge til at være mere individuelle, er vurderingen fra Isaac Mao.

Selv har han dog oplevet at få sin blog blokeret af styret. Det skete i 2005, hvor kan skrev et indlæg om den kinesiske internetmur, The Great Firewall eller Kung Fu Net, som kineserne omtaler censuren. I 80 dage var hans blog lukket, hvorefter han flyttede til en udenlandsk host.
For at undgå problemer med de lokale myndigheder er der derfor også et stigende antal kinesiske bloggere, der har valgt at hoste deres blog i udlandet.

Værd at bemærke – til læserne hjemme i Danmark og andre steder – så mener den prisbelønnede kinesiske freelancejournalist Gau Yu, der blev arresteret i 1989 i forbindelse med protesterne på Tiannamen Square, at det næststærkeste middel til at fremme ytrings- og pressefriheden i Kina, ud over hvad kineserne selv måtte gøre, er hvis omverdenen oversætter så meget som muligt til kinesisk og lægger det hele på nettet.
Og hermed er den opfordring givet videre til alle med relevant materiale.

Til slut et par 'bonus-links' til dem af jer, der virkelig vil fordybe jer i den kinesiske blogosfære:

Global Voice Online
Sitet blev skabt af blandt andre Isaac Mao samt CNNs tidligere redaktionschef i Beijing Rebecca MacKinnon. Det hører dog i dag hjemme i USA (Global Voices is a non-profit global citizens' media project founded at Harvard Law School's Berkman Center for Internet and Society, a research think-tank focused on the Internet's impact on society.)

Angry Chinese Blogger
Bloggen er en enkelt (anonym) persons kradse meninger om en række temaer, som ikke finder vej til den almindelige offentlighed. (The news and views about China that the big media can't, or won't, tell you)

China Blog List
Dette er ikke en blog, men en hel liste over engelsk-sprogede blogs, der handler om Kina. (The China Blog List (CBL) is a collection of links to English language weblogs focused on China. The CBL plays an important role in providing the rest of the world with convenient access to firsthand accounts and independent views of China.)

Xu Jinglei
En af Kinas mest berømte skuespillere, Xu Jinglei, startede i 2005 med at blogge under navnet: 'I got the joy of expressing myself'. Den er nu en af de mest læste blogs i verden.

Students for a Free Tibet
Dette site er – naturligvis – blokeret i Kina, men med det rigtige software til at knække koden kan man her læse græsrodsorganisationens blog.

Du kan læse flere Postkort fra Beijing her.

PS: I morgen er min sidste dag i Kina før hjemrejsen. Hvis jeg er heldig, bliver der lige tid til lige endnu et postkort. Ellers tak for nu. Farveller. Eller som man siger her: Zai Jian – 再见