Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:49 09.02.2023 Anna Sol Jørgensen

43 organisationer sender brev til EU-parlamentet: Medielovgivning haster

43 organisationer sender brev til EU-parlamentet: Medielovgivning haster

Parlamentarikerne kan ikke blive enige om, i hvilket udvalg lovforslaget skal behandles. Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er røget en klump i systemet i Europa-Parlamentet, der får 43 europæiske medieorganisationer til at frygte, at medielovgivningen Media Freedom Act ikke når at falde på plads i tide.

Det siger Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund, der gennem det europæiske forbund EFJ er medunderskrivere på et brev til Europa-Parlamentet med opfordring om at få sat skub i forhandlingerne.

Lige nu kan parlamentet nemlig ikke blive enige om, i hvilket udvalg Media Freedom Act skal behandles.

”Problemet er, at der er valg i maj 2024, hvor der kommer ny kommission, en ny kommissær, og alt bliver nulstillet. Det skal ske inden sommerferien, hvis den her pakke skal forhandles på plads, inden vi går ind i en valgcyklus,” siger han.

Media Freedom Act lægger blandt andet op til, at der i EU-regi indføres lovgivning, der skal skabe mere gennemsigtighed i ejerforhold og generelt sikre medie- og pressefrihed på tværs i Europa. Falder det ikke på plads inden valget, kan det risikere at trække i langdrag.

”Vi lader de østeuropæiske lande i stikken, hvis vi skal starte forfra. Det her stykke lovgivning skulle give sikker om, at befolkningen i de lande har frie og uafhængige medier,” siger Allan Boye Thulstrup.

Det er 43 forskellige journalistforbund og medieorganisationer, der har underskrevet brevet til Europa-Parlamentet.

”Forsøget med det er at ø’re parlamenterikerne klar over, at de skal blive enige nu, fordi det er så vigtigt. Derfor er vi også rigtig glade for, at der er så mange, der har skrevet under,” siger Allan Boye Thulstrup.

SENESTE NYT

Flere nyheder