search

400 millioner til dagspressen

Gennem de seneste 20 år har Dagspressens Finansieringsinstitut givet 400 millioner kroner til danske aviser og til Ritzaus Bureau. De seneste års dagbladskrise har øget udbetalingerne drastisk.

Politiken, Ritzaus Bureau og Fyens Stiftstidende har sammen med Information og Kristeligt Dagblad været de dårligste danske medier til at klare sig for egne penge siden 1982. I hvert fald, hvis man ser på de medieprojekter, som Dagspressens Finansieringsinstitut (DF) siden 1982 har valgt at støtte økonomisk.

Trods dansk presses erklærede ønske om mere åbenhed har oversigten over den præcise støtte aldrig før været offentliggjort, og JOURNALISTEN fik da også et nej til indsigt fra direktionen i DF. Men via aktindsigt i Statsministeriet er tallene blevet tilgængelige, og de viser den samlede udbetaling til over 50 forskellige aviser og bladprojekter.
I alt har DF siden sommeren 1982, hvor opgørelsen begynder, udbetalt 400 millioner kroner i såkaldt investerings-, sanerings- eller etableringstilskud.

Størstedelen af pengene er i perioden gået til større, etablerede medier som Politiken, Ritzaus Bureau og Fyens Stiftstidende.
Opgørelsen fra Statsministeriet er delt i to perioder – en fra 1982-1996 og en fra 1997 til sommeren 2002. De seneste godt fem år er der udbetalt 206 millioner kroner, mens der til sammenligning kun blev udbetalt 196 millioner i de foregående 15 år. Med andre ord: Krisen i den danske dagbladsbranche har fået de danske bladchefer til at spidse pennene og skrive ansøgnin-ger om støtte – og de har i stor stil fået deres ønsker om især penge til it-investeringer opfyldt.

Pengene til nicheaviserne Information og Kristeligt Dagblad har mere haft karakter af ren og skær overlevelse. Siden 1997 har de fået henholdsvis 27,5 mio. og 25 mio., svarende til en fjerdeldel af den samlede udbetalte støtte. Men også Fyens Stiftstidende (15 mio.), Politiken (14 mio.) og Ritzaus Bureau (22,5 mio.) har været på støtten sidst i 1990erne.

 

Overlevelseshjælp

Anders Kronborg, bestyrelsesformand i Dagspressens Finansieringsinstitut samt koncernfinansdirektør i Det Berlingske Officin, mener godt, at eksempelvis Politiken kan få tildelt så mange millioner, selv om Politikens Hus har penge på bogen. Egenkapitalen er netop opgjort til 335 millioner i forbindelse med fusionen med Jyllands-Posten.

"Det er rigtigt, at Politiken har fået noget mere ud, end den selv har indbetalt. Men det handler ikke kun om at redde aviser, der er ved at lukke. Det gælder også om, at virksomhederne skal sikres, inden det går galt," siger Anders Kronborg.

DFs pengetank består dels af et årligt statstilskud, der netop er blevet nedsat fra 13,8 til 9,8 millioner kroner, dels af avisernes egne indbetalinger af papirafgift. I dagspressens velpolstrede år mellem 1982 og 1996 var over tre fjerdedele af de 196 millioner udbetalte kroner statsmidler. Men fra 1997 til sommeren 2002 skiftede billedet, så 138 af de 206 udbetalte millioner var DFs "egne midler".

"Før kriseårene i avisbranchen blev der opbygget meget kapital uden for virksomhederne. Nu er der relativt meget krise, og der er ikke grund til at have formuen liggende i DF. Jeg tror, at vi fremover vil se større udbetalinger fra egne midler og få en normalisering af formuen igen," vurderer Anders Kronborg.

 

Undren over tilskud til DAGEN

De statslige støttemidler fra DF har senest været i skudlinjen i forbindelse med udbetalingen af syv millioner kroner til Peter Linck, manden bag dagbladet DAGEN. Bestyrelsen i DF består af bladchefer, og de sagde i første omgang nej til projektet grundet manglende oplysninger om det nye blad. Linck klagede til Tilsynsrådet for DF, og rådet bevilgede uden om DF pengene til DAGEN. Det har efterfølgende fået medlemmer af DF til offentligt at undre sig over hændelsesforløbet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen oplyser, at regeringen overvejer at ændre på reglerne for Dagspressens Finansieringsfond efter dagbladet DAGENs konkurs.

Bestyrelsen for DF har ifølge Anders Kronborg bedt om et møde med Statsministeriet og Tilsynsrådet for DF for at klarlægge arbejdsdelingen mellem instituttet og tilsynsrådet i sager, hvor ansøgere som i DAGENs tilfælde anker et nej til tilsynet. Anders Kronborg mener også, at man skal diskutere hele modellen for opbygnin-gen af støtten.

"Det er klart et dilemma, om man vil have fagfolk med indsigt i markedet til at sidde i Dagspressens Finansierings-institut, eller om man vil have helt udenforstående personer til at fordele midlerne," siger han.

* Mikael Baden er tidligere medarbejder på dagen

Samlet tilskud for udvalgte medier i perioden 1.7.1982 til 1.7.2002.
Beløb angivet i millioner kroner fordelt som enten investeringsstøtte, saneringsstøtte eller udviklingsstøtte.
Eksempler på, hvad nogle medier har fået i støtte.
A-pressen 6,5
Berlingske Officin 14,8
Børsen 2,2
Fyens Stiftstidende 25,0
Information 33,5
JydskeVestkysten 13,5
Kristeligt Dagblad 32,6
Jyllands-Posten 10,3
Politiken 33,0
Ritzaus Bureau 31,3
Vendsyssel Tidende 12,5
Aalborg Stiftstidende 10,7
Aarhus Stiftstidende 8,7
I alt for alle medier 402 millioner.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen