Nogle ryger på kontanthjælp, mens andre står til at miste al indtægt, når op til 350 DJ-medlemmer frem til næste sommer mister retten til dagpenge på grund af den store reform fra 2010. »Jeg synes, det er frygteligt,« siger næstformand Lars Werge til journalisten.dk
Halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år rammer nu arbejdsløse DJ-medlemmer, som i de kommende måneder bliver smidt ud af dagpengesystemet.
Det er den omstridte dagpengereform, der nu rammer de ledige medlemmer. Reformen trådte i kraft for to år siden, og det betyder, at de første dagpengemodtagere, som mister deres dagpengeret på grund af reformen, er blevet ramt i sommeren 2012.
Efter heftig debat blev der indført en udsættelse på op til et halvt år for dem, der bliver ramt af reformen. Kort fortalt betyder det, at der i det næste år – fra sommeren 2012 til sommeren næste år – vil være DJ-medlemmer, der mister deres dagpengeret på grund af reformen.
350 kolleger mister dagpengene
Journalisten.dk har bedt A-kassen Journalistik, Kommunikation og Sprog om tal på, hvor mange medlemmer af Dansk Journalistforbund der står til at miste deres dagpengeret fra august 2012 og et år frem.
Tallene viser, at omkring 220 medlemmer står til at ryge ud af dagpengesystemet fra august 2012 og året ud, mens yderligere 137 DJ-medlemmer løber tør for dagpenge i de første seks måneder af 2013.
Alt i alt kan over 350 DJ-medlemmer altså blive ramt af reformen i løbet af det år, effekten er fordelt på. Nogle af de ledige medlemmer vil glide over på kontanthjælp. Men den ydelse afhænger af den formue, den enkelte har. Det kan for eksempel være penge bundet i fast ejendom eller i en bil. Hvis din samlever tjener mere end dobbelt kontanthjælp, kan du heller ikke få kontanthjælp.
Det betyder, at nogle vil gå fra dagpenge til ingen indtægt.
DJ: Det er frygteligt
»Helt grundlæggende er det 350 skæbner, der bliver ændret 100 procent, uanset om de kan få kontanthjælp eller ej. Jeg synes, det er frygteligt, at vores arbejdsmarked ikke har kunnet absorbere de her mennesker, få dem ind i forskellige jobtyper eller i gang med egen virksomhed,« siger næstformand Lars Werge til journalisten.dk.
Han understreger, at det også er en ubehagelig situation, man bliver bragt i, selv om man ikke mister al indtægt, men går fra dagpenge til kontanthjælp.
»Det er noget helt andet at være på dagpenge end kontanthjælp. Man er underlagt andre vilkår, og rent ud sagt bliver man også set på på en anden måde af omgivelserne. Det er jo et resultat af mange års stempling af de arbejdsløse, som den borgerlige regering og dele af den nuværende har været med til,« siger han.
Lars Werge mener, at retorikken de senere år har gjort situationen endnu værre for dem, der nu ryger ud af dagpengesystemet.
»Det har været tilladt at sige, at det er de arbejdsløses skyld, og at de selv er ude om det: "Nød lærer nøgen kvinde at spinde" eller "enhver er sin egen lykkes smed". Det syn kan jeg som fagforeningspolitiker kun tage afstand fra. Men vi er selvfølgelig underlagt lovgivningen, også selv om den er bygget på mistillid i stedet for tillid.«
DJ giver ikke meget for ny akutpakke
Den nuværende regering har i slutningen af august vedtaget en såkaldt akut-pakke, der skal forbedre vilkårene for de ledige, der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Pakken betyder blandt andet, at a-kasserne skal sende et brev ud til alle, der står til at miste deres dagpengeret inden for et halvt år eller mindre. Ledige får også en række rettigheder, blandt andet til en personlig jobformidler og bedre mulighed for vikarjobs, praktik eller løntilskud. Du kan se en gennemgang af akutpakkens konsekvenser her.
Men Lars Werge giver ikke meget for den akutpakke.
»Man kan med et lille smil på læben sige, at akutpakken i hvert fald sikrer beskæftigelse i a-kassen. De får ikke flere ansatte, men de får mere at lave. Kravene til, hvad a-kasserne skal foretage sig, er steget. A-kasserne skal nu gøre endnu mere, men de har ikke fået flere instrumenter til det. Sagt meget firkantet skal de sende flere breve ud og næsten kontrollere endnu mere. Det synes jeg ikke, der er særlig meget jobskabelse i,« siger han.
Hvad kan DJ gøre for de her 350 mennesker, der står til at miste dagpengeretten?
»Det kan lyde lidt selvtilstrækkeligt, og det er virkelig ikke af ond vilje, men vi kan gøre det, vi allerede gør. Vi kan prøve at påvirke den politik, der bliver ført, blandt andet via A-kassernes Samvirke. Men helt grundlæggende kan vi ikke i DJ skabe de job, der mangler. Det er jo det, der er det ulykkelige, for vi ville så gerne,« siger Lars Werge.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når dagpengeretten ER ophørt kan man, som medlem af AJKS, få fritagelse for administrationsbidraget. Udgiften til A-kassen, såfremt man fortsat ønsker en sådan forsikring, vil da være kr. 330, månedligt.
Om man også kan fastholde 77 kroner i fagligt kontingent, efter udløb af dagpengeretten, er vist i skrivende stund uvist - korriger mig gerne DJ!
Pia, det er godt, du er opmærksom på problemstillingen, som mange fastansatte tilsyneladende er ret ligeglade med. Forbundet gør heller ikke meget. Man kunne f.eks. foreslå seniorjob i det private og overenskomster, der gjorde det muligt for seniorer at gå på deltid, hvis de overlod de resterende timer til en ledig.
Jeg er enig med dig i, at mange vil fravælge DJ og AJKS for at overleve. Og vinker man farvel til AJKS, vinker man også farvel til efterlønnen og seniorjobbet, hvis man er med i efterlønsordningen. 13.000 kr. før skat i kontanthjælp, hvis man er over 25 år, er ikke meget. Hvis man da overhovedet kan få kontanthjælp pga. friværdi, pensionsopsparing, der skal tvangshæves (60 pct. skat) og en ægtefælle, der har job.
Det kunne hjælpe en smule, hvis a-kassen ikke opkrævede kvartalsvist. Omkring 2.700 kr. i a-kasse- og efterlønsbidrag på én gang er meget, hvis en ledig har måttet låne af budgetkontoen til nye briller, en bilreparation eller ... Jeg har skrevet til direktøren to gange om dette, men uden held.
Hvis man er deltidsledig og tjener over højeste dagpengemaks plus 2.000 kr., skal man i øvrigt betale halvt kontingent. Jeg forsøgte på delegeretmødet i 2011 at få det hævet til 4.000 kr., men talte for døve øren.
Du nævner både DJ og a-kasse, og jeg svarer, hvad jeg tror, det betyder for DJ. Nemlig ingenting. Nogenlunde det samme vil det betyde for a-kassen. Det er vel løst anslået en fjerdedel af de 430 kr/mdr, der går til administration hos AJKS. Hvis alle 350 medlemmer melder sig ud, er det altså 400.000 kr tabt årligt. Med 22.000 medlemmer overlever de nok.
77 kroner er dimittend til DJ, derudover er der 430 kroner om måneden til ajks, ialt 507 kroner, hvis man, som arbejdsløs, har medlemskab begge steder
Til Pia Koppelman: Hvis du læser hvad Claus Jensen skriver står der præcis det, som er tilfældet: som ledig betaler du IKKE 430 kr/mdr, men derimod 77/mdr. Derfor vil der næppe være særlig mange, der melder sig ud alene pga kontingentet.
Flere