search

33 avis-titler på vej til Grønland

Indbyggerne i Nuuk får nu mulighed for at abonnere på friske udgaver af 33 internationale aviser, heriblandt flere danske, oplyser Post Greenland.

Indbyggerne i Nuuk får nu mulighed for at abonnere på friske udgaver af 33 internationale aviser, heriblandt flere danske, oplyser Post Greenland.

Tidligere er aviserne blevet fløjet ind til Grønland, men indkøbet af en særlig avisprinter gør det nu muligt at trykke aviserne, nærmest i samme sekund som de er udkommet andre steder i verden.

Aviserne bliver udskrevet på en helt ny computerstyret printer hos Tele Post i Nuuk, som kalder projeket 'Print on Demand'. Den ny printer er koblet op online på alle avisernes redaktioner rundt om i verden, hvorved det er muligt med de dugfriske nyheder på avispapir.

Ifølge Sermitsiaq kan de 33 internationale aivser købes i Grønland fra og med mandag den 10. august.

Foruden en række danske avistitler (BT, Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten) bliver der tale om fem finske aviser, islandske Morgunblaðið, fire norske aviser, otte svenske avistitler, seks engelske, Die Welt fra Tyskland og amerikanske USA Today samt International Herald Tribune.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen