Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:07 23.02.2022 Anna Sol Jørgensen

30 redaktionelle medarbejdere stoppet på Ekstra Bladet på mindre end et år

Medarbejderflugten fra Ekstra Bladet, som avisens daværende tillidsrepræsentant i sommer kaldte en ’åreladning’, er ikke blevet stoppet.

Ifølge Politiken har omtrent 30 redaktionelle medarbejdere forladt Ekstra Bladet på under et år. 11 af dem har været chefer eller redaktører på avisen, mens der også er tale om freelancere og journalister på avisen.

Flere af dem har ifølge Politiken forladt arbejdspladsen på grund af manglende opbakning til den strategi, som ansvarshavende chefredaktør Henrik Qvortrup præsenterede i efteråret. Derudover beskriver nogle, at der har været en forvirrende mangel på ledelse og en chefredaktør, der overser andre redaktioner end den politiske redaktion.

Henrik Qvortrup, der tiltrådte i juli 2021, afviser kritikken.

”Jeg deler ikke oplevelsen af, at journalisterne på Ekstra Bladet føler, at de arbejder et dårligt sted, at der er en dårlig stemning, at der er en dårlig ledelse, at vi laver en dårlig avis, eller at vi har en forkert strategi,” siger han til Politiken.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder