Inden for få måneder skal Danmark ifølge planen bruge 30 milliarder kroner plus det løse på nye kampfly. 

Planerne har i det stille udviklet sig siden de økonomisk overskudsramte 90’ere, men først skal der ifølge politikerne gennemføres ”en åben proces baseret på et uvildigt beslutningsgrundlag, der bidrager til en offentlig debat”.

Det er ikke lykkedes helt. Tværtimod står det stadig uklart for en iagttager som Ole Wæver, professor i international politik, hvornår beslutningen for eksempel blev taget. Han kritiserer pressen – der da også skruer ned for skåltalerne:

»Man kan godt tale om et svigt fra pressens side, og at vi er kommet til kort over for en nyhed, der har udviklet sig over 20 år,« siger Jacob Svendsen, forsvarsredaktør på Politiken.

Med andre ord: Pressen står af, når en beslutning er så langstrakt, at der ikke kan laves flash-nyhed på den.

Christian Brøndum, forsvarsreporter hos Berlingske, tilføjer endnu en brik:

»Når et kæmpe flertal er enige om præmissen, at vi skal have nye fly, er det umådeligt svært at finde nogen med nyhedsmæssig impact, der kan være kritisk over for den beslutning.«

Endnu kortere: Pressen interesserer sig ikke kritisk for noget, som et stort flertal i Folketinget støtter.

De argumenter er legitime – men ikke gode nok: En investering på 30 milliarder – 100 milliarder, hvis man medregner udgifter i flyenes levetid – skal diskuteres i kritisk lys. Redaktører og journalister må sætte sig ud over, at det er en langhåret sag.

Diskussionen i dag handler derfor ikke så meget om, hvorvidt kampfly til 30 milliarder overhovedet er løsningen, men om hvilket af tre fly Danmark skal vælge.

Og her er det rent faktisk muligt at få – nogle af – kilderne i tale. For eksempel står PR-bureauet Advice nu frem og forklarer Journalisten, hvordan de forsøger at påvirke meningsdannelsen og den politiske beslutning, så outsideren Eurofighter bliver valgt foran de to amerikanske favoritter.

Desværre følger de to andre kampfly, der kandiderer til det danske forsvar, denne gang ikke trop i bevægelsen mod åbenhed. Så nu får Eurofighter forsiden alene.

Husk Journalistens lukkethedspris:

Justitsministeriet, der 6. maj gav pressen under 20 minutter til at læse terrorredegørelsen. Læs artiklen i nummer 5: ’Værsgo her er 143 siders terrorredegørelse – nogen spørgsmål?’

Den danske nødhjælpsorganisation Dacaar, som drives af Dansk Flygtningehjælp og Dansk Folkehjælp, der ikke vil svare på kritik fra lokale stringere, der føler sig ladt i stikken. Læs artiklen i nummer 6: ’Nyhedernes minearbejdere’.

Forsvarsministeriet, der parerede kritiske spørgsmål om, hvad den danske krigsindsats mod IS i Irak koster. Læs artiklen i nummer 6: ’Selvforsvarsministeriet’. 

Prisen uddeles til maj. Vi modtager gerne flere kandidater.