Danmark bliver et mindre demokratisk sted, hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt – sådan som det foreslås i den nye offentlighedslov. Sådan lyder advarslen fra 30 modtagere af Cavlingprisen. 22 prismodtagere vurderer tillige, at de nye regler ville have umuliggjort deres egne afsløringer af politikere og embedsmænd.
Det er P1 Dokumentar, der nu på torsdag klokken 14 bringer historien. Redaktionen har talt med 34 tidligere prismodtagere af Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen.
Og langt hovedparten er stærkt bekymrede for konsekvenserne.
Blandt de i alt 34 adspurgte Cavling-prismodtagere (se listen nederst) går kun Mikkel Hertz – som selv sad i kommissionen – personligt ind for Offentlighedskommissionens forslag.
P1 Dokumentar har også spurgt Cavling-vinderne, om de er tilfredse med Dansk Journalistforbunds indsats omkring den nye offentlighedslov.
Her svarer blot en enkelt prismodtager JA, mens 19 svarer NEJ. De resterende 14 ved ikke.
En af de 19 prismodtagere, som er utilfredse med DJ's indsats, er Charlotte Aagaard fra dagbladet Information. Hun har selv lavet historier på baggrund af de eksisterende regler for aktindsigt, og er overbevist om, at hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt, så vil det skade det danske demokrati:
»Det er jo fordi, jeg kan se, at en af de vigtigste historier, jeg lavede i forbindelse med Irak-krigen – og som jeg fik Cavlingprisen for – ikke ville have været mulig i forhold til de nye regler, som foreslås i den nye offentlighedslov. Mange afgørende beslutninger koncentrerer sig jo i korrespondancen mellem embedsmænd, og derfor er det en klar svækkelse af demokratiet,« siger Charlotte Aaagaard til Journalisten.dk og uddyber:
»Det var historien om det juridiske grundlag for krigen. Vi havde fået aktindsigt i dokumenter fra Udenrigsministeriets folkeretskontor til Statsministeriet, som viste forarbejderne til selve beslutningsgrundlaget for at gå i krig. Og man kunne se, hvordan de her dokumenter ændrede sig over tid. Efterhånden blev der færre og færre betingelser for, at Danmark kunne gå i krig. I dag står Udenrigsministeriets folkeretskontor så alene med den holdning, og det kunne vi kun afsløre ved at få adgang til dokumenterne,« siger hun.
Som en stribe andre Cavling-prismodtagere, P1 Dokumentar har talt med – heriblandt Lars Rugaard, Olav Hergel og Jørgen Flindt Pedersen – tilkendegiver Charlotte Aagaard, at Dansk Journalistforbund ikke har gjort tilstrækkeligt:
»Jeg synes jo, at Journalistforbundet har sovet i timen. Men det er der også mange medier der har. Det er ikke kun DJ – mit eget medie, dagbladet Information, har også sovet i timen og ikke brugt høringsretten. Så det er lige så meget udgiverne, der har sovet i timen. Og det kan kun være i deres interesse, at ministerbetjeningen ikke bliver undtaget for aktindsigt.«
Ifølge P1 Dokumentars rundspørge til de 34 Cavlingprismodtagere, er der i alt 22, som vurderer, at de ikke ville kunne have lavet deres historier, hvis ændringsforslagene til den ny offentlighedslov allerede var gennemført. 7 svarer nej – mens 5 svarer ved ikke.
Blandt de 22 historier, som ikke ville være mulige, nævnes: Tamil-sagen, som Alex Frank Larsen fik Cavlingprisen for i 1986, og hvor alt foregik ved ministerbetjening. Endvidere Snyde-dok affæren – som indbragte Claus G. Theilgaard Cavlingprisen i 1991. Desuden affæren omkring Justitsministeriets uvilje mod at få forsket i Blekingegadebandens røveri, som Peter Øvrig Knudsen fik Cavlingprisen for i 2007. Og senest Jesper Tynell, der i en serie på 15 radioindslag afdækkede, hvordan Claus Hjort Frederiksen og hans embedsmænd i en række sager handlede lovstridigt eller forbrød sig mod vanlige principper i demokratiet.
De 34 Cavlingprismodtagere har i øvrigt stort set kun negative bemærkninger til den nye offentlighedslov. En af dem kommer fra Miki Mistrati:
»Vi beskyldte endda det tidligere Østtyskland for at hemmeligholde oplysninger, og nu laver vi et samfund, der er mindre åbent selv,« udtaler han ifølge P1 Dokumentars rundspørge.
De 34 adspurgte i P1 Dokumentars rundspørge er:
Mikkel Hertz, Lars Rugaard, Christian Nordkap, Kim Dahl Nielsen, Hanne Dam, Olav Hergel, Miki Mistrati, Jesper Woldenhof, Michael Klint, Jens J. Espersen, Martin Uhlenfeldt, Jørgen Flindt Pedersen, John Mynderup, Bo Elkjær, Charlotte Aagaard, Alex Frank Larsen, Jeppe Facius, Anders Peter Mathiasen, Claus G. Theilgaard, Jesper Tynell, Morten Frich, Ulrik Haagerup, Jørgen Steen Nielsen, Morten Crone, Christian Andersen, Morten Pihl, Erik Eisenberg, Søren Funch, Poul Høi, Peter Øvig Knudsen, Jeppe Juhl, Allan Graubæk, Erik Valeur og Kasper Borch.
Kilde: P1 Dokumentar, der i de kommende dage bringer mere i radioen og på programmets hjemmeside. Selve udsendelsen om offentlighedsloven og de 34 Cavlingprismodtagere bringes i P1 Skærtorsdag klokken 14 og genudsendes på lørdag klokken 10.
Følg også Journalisten.dk's tema om Offentlighedsloven.
14 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Offentlighedsloven er folkets lov.
I vort repræsentative demokrati overdrager vi – folket – magten til de valgte repræsentative politikere, men ikke uden at sikre os mod for magtfuldkomne politikere.
Derfor er der indbygget en række sikkerhedsforanstaltninger i vores demokrati. Vi har en grundlov, som har sikret magtoverdragelsen fra folket til de demokratisk valgte politikere på visse betingelser.
Hertil kommer så Offentlighedsloven. Den skal sikre, at folket til enhver tid kan kontrollere magthaverne. Den er så vigtig, at den burde være indeholdt i grundloven, så den ikke uden videre kan ændres af politikerne.
Når tre Cavlingprismodatere afdvarer DJ mod at acceptere loven, hvem folket og foreninger så henvende sig til?
Åbenhedskomiteen
/v. Kurt Loftkjær
Jeg er ikke blevet spurgt, men jeg advarer også meget stærkt imod den nye offentlighedslov. Det virker som om de nuværende og tidligere regeringspartier har rottet sig sammen imod det åbne folkestyre.
Jeg er ikke blevet spurgt, men jeg advarer også meget stærkt imod den nye offentlighedslov. Det virker som om de nuværende og tidligere regeringspartier har rottet sig sammen imod det åbne folkestyre.
Information dokumenterer i dag (lørdag 17/4) ministeriernes manglende evne og vilje til at leve op til de aftaler, der indgås omkring åbenhed omkring det offentlige i Danmark. Resultatet af et webtjek af ministrenes offentlige kalnedere giver i følge Information denne viden:
"Otte ud af 19 ministre bryder reglerne for åbenhed, og skal man tro deres kalendere, arbejder de fleste ministre kun få dage om måneden. Brud på aftale, siger DF og oppositionen".
Sammenholder man "ministerbetjeningens" åbenhed på dette område med de muligheder, udkastet til en ny offentlighedslov giver for at gemme viden om ministrenes gøren og laden, giver det grundlag for alvorlig bekymring. Så forsvinder det objektive kriterium for aktindsigt efter § 5 stk. 1 i den nuværende offentlighedslov, og så skal vi, som det er blevet dokumenteret på denne side, til at cykle rundt mellem en række andre paragraffer, som man så kan prøve at få tydeligvis modvillige "ministerbetjeninger" til at bruge til at lukke op for væsentlige informationer.
Derfor er det af afgørende betydning, at alle brugere af offentlighedsloven arbejder sammen for at forhindre fjernelsen af § 5 stk.1 og modsætter sig, at loven gør hele den danske stats- og lokaladministration til forkontorer for ministre og borgmestre. Og det gælder uanset om man er skatteborgere, organisationsfolk ellermediefolk.
Som interviewer kan det også ærgre mig, at jeg ikke fik samlet op på ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens fejlagtige formuleringer om, at Alex Frank Larsen skulle have hævdet at have afsløret Tamil-sagen. Men jeg glæder mig over, at lytterne var godt klædt på til selv at danne sig en mening efter Nina Vinther Andersens helt igennem fejlfri gennemgang af forløbet. Den kan (gen-)høres på dr.dk/p1dokumentar.
Flere