27 tv- og medietilrettelæggere jagter praktikplads

Frederik Bygballe er en af de 27 tv- og medietilrettelæggere, der ikke fik praktikplads ved Panikdag i onsdags. Han tager det roligt: »Jeg vidste, at der gemte sig nogle fede steder uden for ordningen.« Praktikvejleder Pia Færing tror, de fleste studerende finder plads senere

Efter onsdagens Panikdag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole stod 27 ud af 44 tv- og medietilrettelæggerstuderende uden praktikplads. Det svarer til 61 procent, hvilket er betydeligt mere end de journaliststuderende, hvor 24 procent fra DMJX manglede plads, 28 procent fra SDU og 15 procent fra RUC.  

Men Frederik Bygballe, som ikke fik praktikplads, er alligevel optimistisk og tror, han finder en plads inden praktikstart til februar 2017:

»Jeg er meget fortrøstningsfuld. Lige nu snakker jeg for eksempel med et sted, som jeg synes lyder rigtig fede, og hvor jeg rigtig gerne vil være,« siger han.

Han fortæller, at der kun var få pladser slået op, men at der findes andre muligheder end de opslåede pladser.

»Jeg vidste, at der gemte sig nogle fede steder uden for ordningen, så jeg ville ikke for hver en pris have en praktikplads med hjem fra Panikdag,« siger han.

Nemmere ved at finde pladser senere

Pia Færing, praktikvejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fortæller, at det er meget normalt, at mange tv- og medietilrettelæggerstuderende ikke får en plads på Store Match Dag.

Tv- og medietilrettelægger-uddannelsen har kun optag en gang om året, og derfor skal hele årgangen søge sammen om efteråret.

Hun havde kun regnet med, at 50 procent af de studerende ikke fik plads i første omgang, men hun tror på, at de fleste finder en plads inden praktikken starter til februar.

»De har generelt nemmere ved at finde pladser senere end journaliststuderende, fordi de også har mulighed for at tage en ulønnet praktik i seks måneder med SU,« siger Pia Færing.

Omstilling i branchen

Pia Færing forklarer, at tv-branchen er under omstilling, og derfor skal praktikpladserne findes nye steder.

»Produktionsmiljøet er ikke vanvittigt godt for tiden, og TV-branchen er lidt i knæ,« siger hun. »Alt i alt er det en blanding af krise, cowboyland og almindeligt udsving i branchen.«

Der er kort sagt færre pladser i de store, publicistiske mediehuse og flere studerende skal derfor i praktik på små, nyopstartede medier, der ikke altid har fokus på praktikanterne.

»De små medier har ikke en følelse af uddannelsesforpligtelse med i bagagen. Mange af dem har ikke råd endnu til at tage praktikanter, og det er også en tidsmæssig forpligtelse, når man har praktikanter, som de små produktionsselskaber ikke har kapacitet til endnu,« siger hun.

Ikke større arbejdsløshed

Er der nogen grund til, at I ikke mindsker optaget på uddannelsen, når der ikke er praktikpladser til alle?

»Vi kigger mere på arbejdsløshed, når de er færdiguddannede, end vi kigger på mangel på praktikpladser. Hvis man kan få arbejde bagefter, så er der jo behov for dem. Arbejdsløsheden er ikke større end sammenlignelige grupper,« siger hun.

Journalisten kunne for nyligt fortælle, at DMJX arbejder på at forkorte praktiktiden for både fotojournalister og TV- og medietilrettelæggere fra 18-12 måneder i et forsøg på at dæmme op for manglen på praktikpladser. 

0 Kommentarer