To BBC-journalister er kommet i problemer efter at have udsat skuespilleren bag "Halløj på Badehotellet-"karakteren Manuel for en grov telefonjoke. Den ene er blevet suspenderet, mens den anden har sagt op.
To millioner kroner. Så mange penge bliver den britiske showmand Russell Brand betalt om året af BBC. Han har nu opsagt sin stilling og må vinke farvel til pengene. Årsagen er, at han er blevet mødt med enorm kritik af en radioudsendelse på BBC Radio 2, hvor han og journalist Jonathan Ross var værter.
Under en udsendelse lørdag den 18. oktober indtalte de en stribe telefonbeskeder til skuespilleren Andrew Sachs, som spillede tjeneren Manuel i serien "Halløj på Badehotellet". En af beskederne gjorde tykt grin med, at den ene af værterne havde haft sex med skuespillerens 23-årige barnebarn.
27.000 vrede lyttere har efterfølgende kontaktet BBC, hvor den øverste bestyrelse nu vil diskutere sagen, skriver Epn.dk. Et medlem af det britiske parlament Nigel Evans har valgt at kommentere sagen, og han mener, at begge værter burde blive suspenderet.
1