search

25 års kamp for freelancere

Den 31. oktober fylder FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund 25 år. I den anledning udkommer medlemsbladet "Frie Nyheder" i en særudgave, der ser tilbage på kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår.

"Kan du leve af det?"

Fastansatte reagerer ofte med en blanding af medlidenhed og pludselig glæde over egen månedsløn, når jeg fortæller, at jeg er freelancer.

Sikkert lidt som hvis jeg stolt havde proklameret, at jeg ernærede mig ved at sidde på et tørreloft og skrive digte på bagsiden af en bagerpose. Men efterhånden er vi 1422 medlemmer af FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund, og endnu har der ikke været forlydender om, at nogen er døde af det. Til gengæld svinger indkomsterne mellem millionklassen og dagpengeniveauet. I de 25 år, hvor forbundets frie fugle har forsøgt at flyve i flok, har bedre løn- og arbejdsvilkår da også stået øverst på dagsordenen.

I jubilæumsudgaven af medlemsbladet "Frie Nyheder," der til dels er et genoptryk af 20-års-skriftet, kigger tidligere og nuværende formænd tilbage på kampen.

Selv om der stadig er meget jungle over freelancelivet, minder det næsten om et parcelhuskvarter i forstæderne, når man sammenligner med tiden før FreelanceGruppens fødsel. Dengang var der hverken overenskomster, startkurser, timeløn eller vejledende priser. Freelancerne fik betaling per anslag, og der var ligefrem kamp om mellemrummene, som SiDs Fagbladet ikke ville betale for. Om de så hellere ville have artiklerne skrevet ud i én køre, melder historien ikke noget om.

I 1977 blev den allerførste freelanceoverenskomst indgået med "Børn og Unge." To år senere fulgte fagbladene under de store LO-forbund. Flemming Ytzen (formand fra 1977-1978) var med til forhandlingerne:

"Det holdt hårdt. Jeg erindrer et møde, hvor en (nu for længst afdød) redaktør først råbte ukvemsord, dernæst begyndte at true. Hans ordvalg har jeg glemt, men det sagde noget om den interne solidaritet i forbundet, at manden var aktivt medlem af DJ."

Den kritik går igen i mange indlæg, og den nuværende formand, Pia Höegh-Nissen, spørger endda, om DJ overhovedet vil være fagforbund for freelancerne.

"Når det handler om at organisere freelancere og skabe rum for kollektiv handlen på samme måde, som når de ansatte kan samles om fælles krav til overenskomsterne og endda om en fælles arbejdskamp, har forbundet mere end svært ved at få hænderne op af lommen," skriver hun.

Jubilæumsskriftet giver til gengæld indtryk af, at FreelanceGruppens nuværende og tidligere bestyrelser har gjort en kæmpe indsats for fælles fodslag og bedre betaling.

Som freelancer kan det kun påskønnes for lidt.

For når man skal forklare vantro fastansatte, at det faktisk er ret fedt at være freelancer, er det da dejligt at kunne tale om friheden, drømmeprojekterne og reportagerejserne. Det er fint at kunne fortælle om fravær af chefer og rutineopgaver. Skønt at nævne muligheden for i særligt udvalgte situationer at kunne tilbringe en hel dag i sengen uden at være syg.

Men sjovest er det, når man kan smide trumfkortet til sidst:

"Det er jo lige meget, om man har en fast indtægt.

Det gælder bare om at have en høj indtægt."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen