De to lokale udgaver af 24timer, som avisen udgav i samarbejde med henholdsvis Fynske Medier og Nordjyske Medier, lukker. Udgaverne giver ikke overskud og har ingen strategisk betydning, lyder forklaringen.
24timerExtra på Fyn og 24timerCentrum i Nordjylland er udkommet siden efteråret 2007. Nu lukker de begge efter lidt over et års levetid.
»Da konkurrencesituationen er ændret efter Nyhedsavisens lukning, har vi i fællesskab besluttet at ophøre samarbejdet. Det har ikke længere nogen strategisk betydning og kan ikke bidrage positivt til de respektive bladhuses resultat, siger administrerende direktør for metroXpress Søren Riis i en pressemeddelelse.
Århus-udgaven af 24timer, der laves i samarbejde med Jyllands-Posten, vil dog stadig fortsætte, og derudover udkommer 24 timer stadig både i en øst- og en vest-udgave.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.