24syv-vært udgiver sig for at være lytter

Radioværten Morten Vammen fra kanalen 24syv udgav sig for at være mellemlederen Nikolaj, der søgte råd i programmet Nattevagten. Og det bryder reglerne, forklarer Mikael Bertelsen til Detektor.

Radioværten Morten Vammen fra kanalen 24syv udgav sig for at være mellemlederen Nikolaj, der søgte råd i programmet Nattevagten. Og det bryder reglerne, forklarer Mikael Bertelsen til Detektor.

Vært på 24syv-programmet Mortens Aften, Morten Vammen, ringede til to kolleger på et andet af radiostationens programmer for at få råd, fordi han angiveligt skulle fyre nogle af sine personlige venner, som han selv havde ansat som mellemleder. Og det er et brud på studieværternes regler og retningslinjer på Radio 24syv, skriver kanalchef Mikael Bertelsen over for P1-programmet Detektor, som også sendes på DR 2.

Natten mellem den 16. og 17. marts ringede en lytter, der kalder sig Nikolaj til programmet Nattevagten, hvor værten Ulrik Crone og psykoterapeuten Karina Ørnstedt giver gode råd til lytterne.

»Det er ikke nogen dans på roser at være leder i en moderne medieøkonomi. Jeg kan se at hele korthuset ramler, jeg skal jo til at fyre mine venner,« siger Nikolaj ifølge Detektors hjemmeside til værterne på Nattevagten.

Men Nikolaj er i virkeligheden Morten Vammen. Det bekræfter kanalchef for Radio 24syv, Mikael Bertelsen i en mail.

»Sagen er et brud på de regler og retningslinjer, der er for Radio 24syvs studieværter. Det har vi påtalt overfor den pågældende vært. Derudover har jeg ikke flere kommentarer,« skriver Mikael Bertelsen.

0 Kommentarer