Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:16 04.01.2022 Sebastian Goos

24syv præsenterer ny ”midaldrende” vært til panelprogram

24syv præsenterer ny ”midaldrende” vært til panelprogram

Rulle Grabow bliver ny vært på 24syv. Foto: 24syv

Fra på fredag er debattør og kriserådgiver Rulle Grabow ny vært på 24syv-programmet ’De Bedst Egnede’, der sendes hver fredag mellem 10 og 12.

I en pressemeddelelse præsenteres hun som ”midaldrende, filolog, feminist, bipolar, bleg og borgerlig”.

Programmet bliver et panelprogram, hvor en række paneldeltagere skal diskutere ugens ”store begivenheder og små fortrædeligheder”, lyder det i pressemeddelelsen fra DAB-kanalen, der skifter navn fra Radio Loud til 24syv onsdag.

Rulle Grabow har tidligere optrådt som politisk kommentator i DR-programmet ’Jersild Minus Spin’. Hun har også været særlig rådgiver for tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V).

SENESTE NYT

Flere nyheder