24Syv i luften – men ikke flyveklar

Radio 24Syv er en fugleunge, kastet ud fra stor højde. Vi må håbe, den velnærede unge lærer at flyve, før den lander.

Radio 24Syv er en fugleunge, kastet ud fra stor højde. Vi må håbe, den velnærede unge lærer at flyve, før den lander.I virkeligheden er det jo en helt umulig sag at anmelde en radiostation. For at gøre det rigtigt grundigt, skal man lytte hele tiden – men sådan er der jo ingen, der hører radio. Selve forsøgsopstillingen, hvor kulturparnasset sætter sig i skrædderstilling foran apparatet og hen over teen lytter rigtigt grundigt til flow, værter, nyheder og programflade, for derpå at udgyde sin dom, er urealistisk.

En radiokanal skal dømmes på lysten til at vende spontant tilbage – og blive der et stykke tid.

Mine egne sporadiske indtryk lyder:

• Teknik: Forleden dag skulle morgenfladen sætte et indslag med en fodboldfan i gang. De to første gange var det et forkert indslag – og det var åbenbart umuligt at stoppe. Vi skulle høre det HELT færdigt. Det giver mig ikke lyst til at komme tilbage – men kunne (næsten) også ske for P1.

• Værter: En af morgenværterne – navnene bliver ikke sagt ret tit – tager meget lemfældigt på nyhedspræsentationen: "Nu skal vi have nogle nyheder". Nej vi skal ikke have "nogle" nyheder. Vi skal have et overblik over dagens væsentligste historier udvalgt og præsenteret journalistisk. Det kunne ikke ske på DR.

• Korrespondenter: Verden er global; finanskrisen raser; det er forår i de arabiske lande; Grækenland og Italien opfører politisk totalteater. Hvor er Radio 24syvs korrespondenter? Har de nogen? Sover de længe? P1 er flere skridt foran.

• Biazed: Kanalen er delvist ejet af Berlingske, der også sidder i bestyrelsen – avisens medarbejdere producerer til kanalen og avisens journalister optræder som eksperter. Armslængdeprincip?

• Magasinprogrammer: Jeg hørte forleden Søren Fauli tale om forbrugeradfærd og gentage en pointe om at manglende genbrug skulle beskattes. Det lød mere som et ideologisk program end som et radioprogram. Jeg fandt aldrig ud af om han var vært eller kilde. Måske fordi han også er kilde på P3 i Mads og Monopolet.

Foreløbigt – med streg under; de er lige begyndt – indtryk:

Fugleungen er i luften. Den basker med vingerne. Det er jo modigt – men også lidt dumdristigt, hvis den aldrig lærer at flyve. Heldigvis er den jo yderst velnæret.

0 Kommentarer

data_usage
chevron_left
chevron_right